Olvera og Sierra de Las Nieves

En tur gennem ‘snebjergene’ – Sierra de Las Nieves – er en oplevelse af de de stille og store – ingen ord slår til, når man time efter time kører i bjerge som disse –

Vi er på vej mod Olvera, som ikke er nævnt i nogen af vores guidebøger, men sidst vi var på disse kanter, passerede vi den og besluttede, at næste gang…! Allerede på lang afstand ser byen interessant ud –

Vi ville reducere sliddet på apostlenes heste og kørte derfor så langt frem mod centrum som muligt. Det gik opad og opad, og undervejs sidder man og tænker på, om det her ender godt,  denne vej er en af de lettere (!) –

;Man kan køre næsten helt op til borgen og kirken, men gaderne er meget stejle og endnu mere snævre, så det forudsætter, at chaufføren på millimeter ved, hvor stor bilen er – og at passagererne holder sig for øjnene 🙂 .

De sidste meter er til fods ad stejle trapper, men turen er smuk –

Fra kirkepladsen er der en vidunderlig udsigt over den hvide landsby, der oprindelig blev anlagt af maurerne – præcist hvornår ved ingen med sikkerhed, men formodentlig omkring år 900.

Med lidt god fantasi kan man for sit indre blik se turban-klædte mænd og tilslørede kvinder myldre i de snævre gader, mens de overvejer, hvordan man skal sikre dette sted mod de kristne, som man ved vil angribe nordfra. Løsningen var naturligvis som så mange andre steder at bygge en stor borg. Den viste sig effektiv, for først i 1327 lykkedes det en kristen ridderhær af erobre borgen. Æren tilskrives kong Alfonso XI, men det er nu nok nogle andre, der har gjort det hårde arbejde for ham! Borgen som den står i dag, er de kristnes videreførelse af den muslimske borg –

Samtidig med erobringen af byen begyndte man byggeriet af en stor kirke klods op ad borgen – så får vi Gud på vores side, mente man utvivlsomt –

Idag troner kirken over byen og kan ses mange kilometer væk –

Mens vi har kørt rundt i det andalusiske landskab, har det forekommet os, at bag ved enhver bakke og i ethvert vejsving ligger der en borg – eller ruinerne af en sådan. På borgens museum fik vi bekræftet, at iagttagelsen ikke er helt skæv – se blot nedenstående kort, hvor de sorte klatter repræsenterer en borg. Det er vildt mange og et sikkert tegn på, at området er værdifuldt og har været omstridt i århundreder.

Kirkens indre er opulent og overvældende i sin rigdom på den særlige katolske måde, og mens man går rundt og ser herlighederne, kan man spekulere over, hvad guld og glimmer i grunden har at gøre med Vorherre, der er sikkert flere forskellige svar –

I en af kirkens nicher står jomfru Maria og ser ualmindelig teenage-muggen ud, selvom hun helt klart lige har fået en ny kjole. Der er meget at undre sig over –

Færdig med besøget i kirken og på borgen gik vi tilbage gennem de stille gader, hvor vi næsten kun så ældre mennesker – de unge flytter væk og kommer ikke tilbage efter endt uddannelse –

Egnen omkring Olvera er overvejende landbrugsområde, og frodigt er der overalt, selv på hustagene 🙂 –

Olvera er helt bestemt et besøg værd, turen dertil er i sig selv en oplevelse, og byen, kirken og borgen er absolut værd at bruge tid på. Byen er ikke nævnt i de gængse rejsebøger, hvilket er en kæmpe fordel, for det betyder, at her næsten ingen turister er. Ovenstående anbefaling er derfor også i al fortrolighed… 🙂 .

Dagens tur sluttede med frokost og gåtur i smukke og imponerende Ronda, der ligger bekvemt på vejen tilbage til Benalmádena.

Videre til rejsens sidste afsnit: Eftertanker om et forårsbesøg i Andalusien