Fuerteventura i februar 2023
2 år med alt for meget sygdom har gjort det svært at rejse – bl.a. af forsikringsmæssige årsager – men nu er den hurdle væk, covid-19 er også væk, og verden ligger igen åben. Eller gør den?
Efter murens fald i 1989 har vi været så sikre på, at det var slut med krig i Europa, at vi ikke lyttede til balterne og polakkerne, når de med deres historiske erfaringer forsøgte at advare os mod Rusland. For sent indså vi, at de havde ret. Putins ønske om at dominere sine naboer er en arv fra Stalin og zarerne, og angrebet på Ukraine for et år siden falder – forudsigeligt, desværre – ind i den tradition. Europa er igen blevet et usikkert sted.
Alligevel genoptager vi nu rejseriet – i første omgang med en tur uden særlige udfordringer til Fuerteventura, hvor vi har lejet en lejlighed i 14 dage og ser frem til at opdage øen på egen hånd. Intet udover rejsen og lejligheden er aftalt, for sådan vil vi helst have det. Rejsen er også en test af, om vi er klar til at genoptage længere rejser med flere udfordringer og oplevelser, allerhelst til Australien, hvor den store Nullarbor Plain i det sydlige Australien stadig venter på os, et fladt, næsten træløst, tørt landskab på 200.000 kvadratkilometer. Nu må vi se.
Mange forbinder De Kanariske Øer som et sted for pensionister og børnefamilier, men vores erfaringer fra tidligere er, at øerne også rummer utrolige vandreture, de smukkeste scenerier og unikke udkigspunkter fra de bjergtoppe, der for millioner af år siden var vulkaner. Og nåh jo, der er også de hvide, endeløse strande, men jeg har hørt, at alle pladser er optaget. Det har jeg i hvert fald sagt til Anne-Marie 🙂 .
Fuerteventura er den næststørste af de kanariske øer, 100 km. lang og 30 km. bred, men den er kun den fjerde mest befolkede ø og antallet af turister er lavere end på Tenerife, Gran Canaria og Lanzarote.
Navnet Fuerteventura refererer til øens stærke vinde. Til gengæld er øen den mest solrige og tørreste af de kanariske øer, så vejret bliver næppe en hindring for gode oplevelser.
– o0o –
Klokken er blevet 20, og vi har fået benene op med et glas Tempranillo inden for rækkevidde, og brød, pølse og ost udgør rejsens første måltid på terrassen, der er perfekt orienteret mod sydvest med fuld udsigt mod havet. Temperaturerne ligger på behagelige 20 grader, men sigtbarheden er nede på et par hundrede meter på grund af en støvstorm, der hyller landskabet ind i en grå tåge.
Som rejsedage altid er, har det været ret anstrengende. Vi stod op klokken 04.30 i morges, lettede fra Aalborg kl 08.15 med Jettime og var på hotel Alameda de Jandia i sydenden af Fuerteventura sidst på eftermiddagen. Undervejs på den næsten 6 timer lange flyvetur tænkte jeg en del over, at grise og kreaturer på vej gennem Europa forhåbentlig har mere plads end vi havde på charterflyet. Jeg sad så klemt – og her må der godt grines – at mine ædlere dele gjorde så ondt, at jeg havde svært ved at gå, da vi kom i (luft)havn. Bortset fra det gik flyveturen glat med en flykaptajn, der undervejs på bedste vis fortalte om stort og småt,
Den forudbestilte flymad var en oplevelse, som selv jeg hæftede mig ved. I den flade papæske lå en overdimensioneret cocktailpølse, hvor indmaden bestod af lige dele viskelæder og mel, og ved siden af lå noget pulveriseret kylling, der blev holdt sammen af hvid snedkerlim. Jeg ved det, for jeg kunne genkende lugten fra mit værksted. Desserten var en spandauer i cellofan. Mums. Hvis vi ville drikke vand el. lign. til maden, skulle det naturligvis betales seperat. På papæsken pralede man på flere sprog af, at hele måltidet var ‘bæredygtigt’, også gaflen af træ, der var så ru, at det var ubehageligt at stikke den i munden. Det gjorde selvsagt ingenting, for den kom ikke i brug efter den første bid. Og en spandauer kan man sagtens spise med fingrene. Viskelæderet, kyllingen i snedkerlim, emballagen, bestikket – måske også servietten, hvem ved – bliver sikkert genbrugt på flyveturen tilbage til Aalborg, så vores klimasamvittighed er ren som den sne, der ikke falder længere. At vi så har udledt nogle tons CO2 på vejen herned, flyver vi let henover. Proportionerne er vigtige.
Oplægget til i morgen tror jeg er – ingenting. Vejrudsigten lyder på sol og mon ikke støvstormen har lagt sig. Jeg tror det bliver langsom morgenmad på terrassen og derefter nogle gåture i området. Meget bæredygtigt. AM snakker også om en tur i poolen – og helt i rejsens ånd bærer jeg over med det.
Sommer
Ganske som forventet er støvstormen blæst omkuld næste morgen, og i stedet er solen fundet frem, så nu er det dejlig sommer på Fuerteventura. Vores terrasse er orienteret helt perfekt i forhold til solen, som vi har fra tidlig formiddag til sen aften. Stille og langsom morgenmad i sol med efterfølgende læsning tilsat en masse kaffe er en lise for sjæl og gamle knogler. Vi kan høre havets brusen og mågernes skrigen, så tingene kan være værre.
AM var hurtig til at hoppe i hotellets store pool, og det var godt. For mig. For da jeg så, hvor hurtigt hun kom op igen, var jeg klar over, at der ikke kun var ugler i mosen, men også pingviner. Vandet var hundekoldt, og da jeg alligevel havde glemt mine badebukser på værelset….! Nogle gange har man lov at være heldig.
En længere gåtur langs havet var dagens fysiske udfoldelse –
På turen langs kysten var det tydeligt, at klimaet her er varmt og i særdeleshed tørt – det er kaktussernes og palmernes land –
Naturligvis er vi ikke de eneste turister, men det er nemt at finde plads til at få våde tæer helt for sig selv –
Jeg kom ikke så langt som til at få våde tæer, ingen ekstremer her, jeg nøjedes med sandaler uden sokker, i sig selv en bedrift. For mig.
Videre til næste afsnit: Uvejr – og et besøg i Ajuy