God plads på Fuerteventura

Man skal ikke tage til Fuerteventura (eller de øvrige kanarieøer) på jagt efter kulturelle oplevelser, for dem er der mildt sagt ikke mange af. En ruin her og der med lidt historie knyttet til, mere er der ikke at komme efter. Det er egentligt lidt sært, for der har boet mennesker her i århundreder, men tilsyneladende har ingen rigtig haft interesse i at bringe deres historie frem i lyset. Vi bor i Morro Jable på Fuerteventuras sydkyst, og ganske typisk er den som by betragtet fuldstændig uinteressant. Promenaden langs kysten er smuk, stranden er fin, men bykernen er kedelig, og det samme gælder de fleste andre byer på øen.

Måske for at råde lidt bod på manglen på kulturelle oplevelser, er der mange steder på Fuerteventura skulpturer af mennesker og natur, nogle i granit, andre i metal og også nogle af skrot. De er fine, her er et lille udpluk af dem:

Til gengæld for manglen på kultur byder Fuerteventura på masser af den store natur, og det er nemt at finde plads til sig selv –

Billedet er taget ved Mirador Astronomico de Sicasumbre på en utrolig flot tur, der med udgangspunkt i Morro Jable gik via La Pared over Pajara til Fuerteventuras gamle hovedstad, Bentancuria. Chaufføren skal på den tur være glad for bjergkørsel, og passageren skal være glad for chaufføren (eller god til at lukke øjnene), for ind i mellem er vejen smal og afgrunden dyb, men der er asfalt hele vejen, så det er i realiteten uproblematisk. Der er mange udkigspunkter undervejs, og man bør stoppe ved dem alle sammen for at undres over de mageløse landskaber, der tydeligt afslører deres vulkanske fortid.

La Pared ligger som en lille afstikker fra ruten men er værd at besøge. Byen lever af og for unge mennesker, der er vilde med at surfe, og udsigten over bugten er gudesmuk –

I ørkenen kan man møde alle slags eksistenser, hvis man er opmærksom, selv en cyklist –

Den lille by Pájara er fin til et kaffestop, og her bør man besøge byens kirke –

Ser man nærmere efter opdager man, at kirkens front er udsmykket med noget for en katolsk kirke så usædvanligt som indianere og underlige rovdyr, der har sin oprindelse i Azteker-kulturen i Mexico –

Forklaringen på den usædvanlige udsmykning er, at kirken er bygget af håndværkere fra Mexico, som spanierne tog med sig hjem, da de havde afsluttet deres erobringer.

Fra Pajara går vejen til Bentancuria gennem bjerglandskaber af den mest imponerende art –

Fremme i den gamle hovedstad var vi sultne, og det var en opgave i sig selv ikke at falde for den første den bedste cafe. Vi parkerede på byens eneste P-plads og fulgte stien mod byen og var lige ved at gå i fælden, men lige over for kirken ligger restaurant Santa Maria, og det er her, man skal gå ind –

Meget hyggelig restaurant, sød betjening og fremragende hus-vin fra Navarra-provinsen, hvilket jeg vil prøve at huske, når jeg næste gang står i supermarkedets vinafdeling. Jeg spiste fantastisk iberisk skinke, og AM påstod, at hun fik endnu bedre ‘pulpa’, dvs blæksprutter i salat.

Spændende var det, at så vidt jeg forstod symbolikken, så bør man danse på toilettet hos damerne og ryge store cigarer hos herrerne –

Kirken i Betancuria er oldgammel med et gulv, der består af gamle ligsten, og man vandrer således rundt ovenpå en kirkegård. Kirken udmærker sig ved at have figurer, der nyfortolker bibelhistorien, og overraskende var det at se Jesus afsone i fodlænke – lissom Støjberg! I en montre ved siden af stod hans mor med et udtryk, der må være ny katolsk verdensrekord i disciplinen: “Lidende udtryk” –

En fantastisk dagstur var det – vi kan kun ønske, at flere får den oplevelse.

Dagen sluttede på havnen i Morro Jable, hvor en kæmpestor rokke (ca. 1,5 m. lang) muntrede sig i havnebassinet, et meget usædvanligt syn –

Videre til næste afsnit: ‘Bjerggeder ved Las Playitas’ – her!