Uvejr – og et besøg i Ajuy

Det er den 17. februar og vi læser i nyhederne, at stormen Otto har ramt Danmark med vindstød af orkanstyrke. Vores flinke naboer, Peder og Karen, har lovet at tøjre havemøbler og andre løse genstande hjemme i Viborg, så det går nok.  Det er sikkert det samme vejrsystem, der i dag har givet os skiftende vejr med sol, masser af vind og hidsige byger, der her til aften er blevet til rigtig regn.

Vi har hentet vores lejede bil, en lille Fiat 500 L, der er bedre end de bovlamme VW’er, vi har haft de sidste par gange. Vi er ikke nået mange kilometer ud af byen, før turismen er væk og de storslåede landskaber vokser frem –

Fuerteventura består af gamle vulkaner, der heldigvis er udslukte, men sporene efter udbrud er tydelige mange steder –

Dagens mål var den lille fiskerby Ajuy på Fuerteventuras vestkyst, hvor bølgerne hamrer ind mod den sorte sandstrand –

Klipperne langs havet består af ‘bløde’ limsten, og det er tydeligt, hvordan årtusinders vinterstorme har formet kysten –

Længere fremme har vandet skabt enorme grotter, der har fungeret som et spisekammer for urtidens mennesker, der her kunne hente fisk og krebsdyr, når havet trak sig tilbage efter en storm –

Vi er en del danske turister her på Fuertuventura, og det kom som lidt af en overraskelse for mig, at allerede for 600 år siden kom de første, og de betalte ikke for opholdet. Normannere, altså efterkommere efter de skandinaviske vikinger, der slog sig ned i Nordmandiet, erobrede Fuertuventura i 1402, og etablerede en ny ‘hovedstad’ på øen, Santa Maria de Betancuria, som vi vil besøge senere på ugen. Hvor længe normannerne blev her på øen, er det ikke lykkedes mig at finde ud af, med mindre man kan sige, at de – vi – stadig er her…!

Hjemturen til sydkysten foregik af små veje gennem landskaber, der kun kan beskrives gennem billeder –

Videre til næste afsnit: Fire kartofler…!