Gran Canaria har hele pakken! Pragtfuld vejr, de smukkeste landskaber, en venlig befolkning og masser af oplevelser at byde på, hvis man kører ud på de små spaghetti-snoede veje.

Men Gran Canaria er også i øens sydvestlige hjørne selve inkarnationen af masseturisme med uendelige rækker af kedelige hoteller og turister i tusindvis, der iført bar mave og sandaler flokkes om solstole, dåsemusik, shoppingcentre og små restauranter med halvdårlig mad. Hvis man – som vi gør – bor i dette hjørne af øen, fordi det er økonomisk fordelagtigt, så skal man kunne ignorere denne grimme side af turismen. Nogle får en høj karakter i den disciplin – jeg består kun lige akkurat. Vores lejlighed på hotel Terazzamar i Puerto Rico har en stor og dejlig terrasse, og at sidde på den og se ud over byen med et glas vin i hånden var hver dag en god oplevelse, men at færdes i byen var kemisk renset for enhver charme.

Vi havde rigtig fine oplevelser rundt om på øen i den lejede bil, så den flotteste natur og spiste frokost ydmyge steder, hvor vi fik en meget venlig behandling. Men vi så også overfyldte både, hvor turisterne sad skulder ved skulder, og på de smukke strande lå solhungrende nordboer som sardiner i en dåse og lod sig branke. For nogle er det selve grunden til at rejse hertil. Et kig ud over disse strande afslørede iøvrigt også, at Europa ikke just står i en fødevarekrise…!

Gran Canaria er på denne måde en lang række af modsætninger. Vores sidste udflugt i denne omgang – i går – gik til den lille havneby Puerto de Morgan, en halv times færgesejlads fra Puerto Rico. Vi huskede byen fra sidst og genfandt de smukkeste og mest charmerende gader –

Men når vi vendte os om og så den anden vej, fik vi denne udsigt –

Hvordan skal man ovenpå alt dette tegne et billede af Gran Canaria som rejsemål, spørger jeg mig selv? Hvordan skal en konklusion på rejsebeskrivelserne se ud?

Min konklusion er, at jeg ingen konklusion har. Modsætningerne er for store, og enhver må afgøre med sig selv, om Gran Canaria er himmel eller helvede.