Efter mere end et års rejsetørke kan vi nu endelig komme afsted igen, og denne gang går turen til den sydspanske provins Andalusien med base i en lille by, Benalmadena, lidt syd for Malaga. Stedet er valgt, fordi Anne-Maries niece, Louise, meget venligt har tilbudt os at låne familiens hus. Og bliver det dejligt? 🙂
Vi skal flyve derned – desværre, alle andre rejseformer er bedre – og det forberedende papirarbejde har været bøvlet. Spanien kræver forståeligt nok et hav af corona-relaterede oplysninger ledsaget af diverse dokumenter, men de skal leveres gennem en særlig app med navnet SpTh, der – når alt er gået godt – genererer en adgangsgivende QR-kode. Og var det simpelt…? Nej, så langtfra, men efter timers bøvl, banden og banken i tastaturet med indtastning af oplysninger, de allerede havde fået tre gange, lykkedes projektet, og vi fik det forjættede dokument – .
Netop som det projekt var på plads, tikkede en e-mail ind fra flyselskabet, der krævede nøjagtigt de samme oplysninger og dokumenter, men nu – naturligvis – i et andet elektronisk format. Arrrgh!
Alle myndigheder har nu – vistnok – fået alle de krævede oplysninger, og i rejsetasken ligger en gedigen dokumentmappe, hvis indhold i morgen forhåbentlig skaffer os fra skranke til skranke i Ålborg og Amsterdam og tilsidst ud i Malaga.
Meget mere på denne blog i de kommende tre uger om natur, kultur, vejr, tapas, vin mm. fra den øverste, spanske hylde. Det bliver godt!
Rejsen til Malaga
At rejse med fly er altid en oplevelse! Da vi skulle til Australien for 3 år siden, blev det første af to fly aflyst, og efter timers ventetid blev vi sendt på en spændende rundtur til europæiske lufthavne for at finde et fly til Downunder. Da vi for to år siden skulle hjem fra Sydafrika, blev to af tre fly aflyst i sidste øjeblik, og mens bagagen forsvandt ud i intetheden, fik vi en hotelovernatning i – jeg har glemt hvor – med indcheckning kl 24 og op igen kl. 05 om morgenen. Idag skal vi kun fra Aalborg til Malaga med Amsterdam som mellemstation, hvilket må være piece of cake (i cellofan, flymad!). Første ben gik fint, og efter nogle timer i Schiphol lufthavnen gik vi ombord i et ældre, propfyldt fly fra Transavia, der er luftfartens spottilbud efter sidste salgsdato. Og så ventede vi. Og ventede. Hvorefter vi kørte 5-10 kilometer til den yderste startbane – og ventede. Fair nok, tænkte jeg, for der er jo andre fly end os, der skal afsted, og safety first. Mere ventetid, indtil kaptajnen fortalte om et teknisk problem, der forhindrede ham i at starte. Det var ikke voldsomt overraskende, flyets udseende taget i betragtning, og som kompensation for ulejligheden fik vi endnu en lang sightseeingtur på startbanerne tilbage til en garage for at finde en flymekaniker. Solen bagte, luften i maskinen stod stille, og mens temperaturerne i den tætpakkede kabine steg, faldt stemningen. Efter nogen tid konkluderede mekanikeren, at fejlen var for alvorlig til at kunne repareres, og så blev det for alvor festligt, for nu skulle 250 passagerer ud igen med deres trolleys, rygsække, kabinekufferter og skrigende børn. Mørket var faldet på, og der var lagt op til endnu en bonusnat på et spændende hotel, men ved dagens eneste held var der et ledigt fly fra samme spottilbud, så i løbet af et par timer blev vi alle gelejdet hen til en anden gate – nogle blev undervejs væk på toiletterne – og da al bagage var blevet losset og derefter lastet igen, var vi klar til afgang. Det vi sige, det var vi ikke, for en passager i rullestol manglede. Mens vi ventede på hende, sad jeg og funderede over Transavia-reklamen på mit boardingkort: Ready2fly!
Frem kom vi dog, og i Malaga lufthavn ventede en af Louises bekendte, der kørte os til huset i Benalmádena Pueblo, en lille pittoresk beliggende by i bjergene lidt syd for Malaga. Huset og dets placering er i superligaen, hvilket dette udsigtsbillede fra terrassen kan illustrere – taget ved midnatstid umiddelbart efter vores ankomst –
Nu ser vi frem til en uges tid med afslapning i nærområdet omkring Banalmádena – jeg kender en, der af gode grunde trænger til det :). Først om en uge får vi bil, så indtil da bliver rækkevidden af vores ture bestemt af, hvor apostlenes heste, bus og tog kan bringe os hen.
Videre til næste kapitel: Benalmádema