Byen Antequera ligger en times kørsel fra Benalmadena, og turen går gennem de mest storslåede bjerglandskaber. Tager man de store veje derhen, går det nemt, men hvis man bevæger sig ind på de små bjergveje, bliver det sværere men også smukkere. Vi gjorde det sidste, fordi vi ville forbi den lille by El Chorro, hvorfra Carminitos del Rey turen udgår, som vi har bestilt billet til senere på rejsen. Turen blev som forventet, smuk og bøvlet. Det smukke stod bjergene for, det bøvlede kom fra store turistbusser, der på de små og snoede ‘gedestier’ var som elefanter i en glasbutik, og flere gange gik trafikken helt i stå, fordi der skulle bakkes og rokeres for at komme rundt om et skarpt hjørne –

Frem kom vi dog til hotellet, hvorfra turen udgår, og som lovet var der mange parkeringspladser. De var blot alle sammen optaget, så hvor vi skal parkere på tirsdag, er foreløbig en gåde.

Antequera ligger rasende smukt i det område, hvor bjergene begynder at flade ud, og her har der været civilisation i 5000 år, for byen ligger som et knudepunkt på vejen mellem hav og bjerge. Den mauriske borg Alcazaba – placeret højt over byen – blev opført i det 14. århundrede ovenpå romerske ruiner og var tænkt som den knytnæve, der skulle holde de kristne fra at generobre Andalusien –

Det landskab, vi i dag ser som smukt med kløfter og stejle bjergsider, så maurerne som ideelt til forsvarsformål, for her har det ikke været nemt at komme frem og angribe –

Denne mauriske borg – og talrige andre – beviste længe deres værd, og først op mod år 1500 lykkedes det for de kristne at generobre Andalusien.

Maurernes arkitektur er let genkendelig, fx. denne bygning, der deler træk med tilsvarende fra Cordoba –

Antequera er et mareridt at køre rundt i, men vi fandt dog en p-plads og begav os op mod  Colegiata de Santa Maria La Mayor, der er en af de mest usædvanlige kirker, vi har besøgt –

Kirkens front er renaissance –

– men indvendig er det en blanding af stilarter med elementer fra både kristen og muslimsk tradition –

Smuk i klassisk forstand er kirken langtfra, til gengæld er den interessant med sine usædvanlige scenerier. Her betvinger en kvinde (der traditionelt symboliserer ‘tro’) de syv dødssynder i form af syv drager –

De syv dødssynder er (som alle husker…!) Hovmod, Misundelse, Vrede, Dovenskab, Frådseri, Griskhed og Vellyst. Ikke at kende dem er den ultimative ottende dødssynd, og i middelalderen vidste man, at overtrædelse af en eller flere af disse dødssynder ville føre direkte til et langt og velfortjent ophold i skærsilden. Da jeg vedkender mig at have begået i hvert fald 2 af de nævnte dødssynder (gæt selv hvilke…!), er jeg spændt på, hvad der venter mig. Et dagslangt ophold i et shoppingcenter er højst sandsynligt en af straffene…!

Fra kirkepladsen er der en pragtfuld udsigt over byen –

I udkanten af Antequera ligger der en stor begravelsesplads fra bronzealderen (‘Dolmen’), som vi gerne ville have besøgt, men den var ærgerligt nok lukket, så det må blive en anden gang.

Videre til El Torcal