Solopgangen var smuk, da vi stod op for at gøre os klar til dagens oplevelse – en 7-8 km. vandring på ‘Caminito Del Rey’ –
Caminitoen består af to kløfter med en dal imellem i bjergene øst for Malaga. Navnet betyder ‘Kongens lille sti’ og var tidligere kun for ekstreme vandrere, for risikoen for at styrte ned var stor – og resultatet ‘dødssikkert’, for der er langt ned. I dag går man på gangbroer af træ, der er fastgjort til klippevæggen, hvilket i princippet gør turen ufarlig, men den er drøj, varm som bare pokker, ubeskrivelig smuk og absolut ikke egnet for mennesker med højdeskræk, hvis den ikke er under kontrol.
Vi havde købt en guidet tur, der udgår fra den lille by El Chorro en god times kørsel fra Benalmádena. En bus fragtede os til Caminitoens sydlige ende, og turen begyndte med den smukkest tænkelige udsigt over det område, vi skal igennem –
Millioner af års erosion har formet bjergene og lavet de mest forunderlige dekorationer –
Efter en times tid begyndte de berømte – og berygtede – gangbroer at dukke op –
Og der er dæleme laaaangt ned –
Højt over os svævede de store gåsegribbe og håbede på gevinst –
– men som den flinke guide sagde: “Vi har vi kun mistet tre gæster i år”!
Det var vistnok en joke 😳.
Bjergene her inde midt i Andalusien er knastørre p.g.a. den heftige hede og næsten ingen vand, og skovbrande er hvert år et stort problem. Tobaksrygning er derfor strengt forbudt, og hvad så vi: turister (unge mennesker, desværre) med gang i cigaretterne, hvilket aldeles berettiget blev påtalt meget tydeligt af guiden. (Nogle) menneskers tåbelighed er åbenbart grænseløs!
Selvom der er vandvittigt (undskyld) tørt herinde, lever der bjerggeder, og vi mødte et par stykker af dem –
Det er næsten umuligt at forstå, at man her i virkeligheden går på gammel havbund – 200 mio. år gammelt – men det hjælper, når man ser det næsten chokerende syn: Forstenede havsnegle –
Turens sidste kløft var ubetinget den flotteste – og dem (vi!) med højdeproblemer fik i den grad brug for selvdisciplinen –
En enkelt havde slet ikke fattet, at det gælder om at holde sig heeelt inde ved bjergvæggen –
Fremme ved kløftens afslutning skal vi passere en – gyngende – hængebro i flere hundrede meters højde. Her glæder vi os til turen. Altså den ene af os –
Vi kom naturligvis godt over broen efter den mest spektakulære vandring – ever! Efter den gyngende hængebro var der et par kilometers vandring i den stegende, sydspanske hede, og da vi endelig kom frem til udgangspunktet, stod det klart, at dette havde været en once-in-a-lifetime oplevelse. Knæ og ryg smertede gevaldigt, hovedet var pæon-rødt af anstrengelse, for turen havde udfordret os til – og lidt over – grænsen, ikke mindst p.g.a. heden. Men fantastisk var det – på alle måder!
Videre til: Tanker i Malaga