En mørk, blæsende og kold dansk vinter er slem nok i sig selv, men toppet op af Trump, Putin, Netanyahu m.fl. bliver den uudholdelig. I radioavisen fortalte de for et par timer siden, at nu bruger vi i DK 2% af BNP på krudt og kugler – og det var dagens positive nyhed! Arrrggh! Trump, Putin m.fl. har ikke levet forgæves!
Som så ofte før er den mest effektive medicin mod oplevelsen af verdens vanvid en rejse til et sted, hvor de ‘små grå’ bliver optaget af noget andet end idioter og det trøstesløse vejr. Efter en kort rådslagning besluttede vi os for Lund i Sverige, som kun ligger fire timers kørsel væk, og vi har aldrig været her før. Et par hurtige opslag på Booking.com førte os frem til to overnatninger på Hotel Concordia i byens centrum, og så var det afsted den følgende morgen – i morges!
Allerede den første tur rundt i byen gav indtryk af en hyggelig stemning med en imponerende domkirke, gamle, velbevarede huse og museer, der kræver mere opmærksomhed i morgen –
En gåtur gennem det centrale Lund kan minde om en tur i den gamle by, vældig hyggeligt –
Lund har Sveriges mest berømte universitet, hvis hovedbibliotek er en pryd her i bymidten –
Det store universitet betyder naturligvis, at der er masser af ungdom og liv i gaderne (og på byens caféer!), hvilket bestemt bidrager til den gode stemning. En dejlig sidegevinst ved universitetet er, at Lund (i modsætning til fx. Viborg, arrrgh!) har adskillige store boghandlere fyldt med både fag- og skønlitteratur. En eller anden har dog fået nok af tunge bøger og har efterladt sin taske her 🙂 – 
På vej mod Lunds helt store seværdighed, domkirken, slog vi et slag forbi ‘Livets Museum’ (gratis entre), der er et medicinhistorisk museum, der beskriver kroppens funktion – en (lille) omvej værd!
Lunds domkirke minder med sin historie, alder og udseende om domkirken i Viborg –
Allerede da vi trådte ind i kirken, studsede vi over udsmykningen over alteret, der på en eller anden måde virkede bekendt –
Da vi fik læst på lektien kom den indlysende forklaring: Udsmykningen i Lund er – som i Viborg domkirke – lavet af danske Joachim Skovgaard i begyndelsen af 1900-tallet.
Kirken i Lund har en enestående seværdighed i form af et kæmpestort astronomisk ur, hvis ældste dele daterer sig tilbage til 1400-tallet, men som stadig efter en omfattende restaurering er i funktion –
Personen i midten af uret er Sankt Laurentius, der led martyrdøden i Rom i 258 e. Kr. I hånden holder han – af alle ting – en stegerist, fordi han blev henrettet ved på bestialsk vis at blive ristet langsomt over åben ild. Historien fortæller, at Laurentius ikke lod sig mærke med varmen og på et tidspunkt råbte til sin bøddel, at nu kunne han godt vende ham om, for stegen var gennemstegt på den ene side…!
Kalenderen fungerer perfekt, og udover månefaser og himmellegemer holder den græske gud for tid og kredsløb, Kronos, også styr på dage og datoer, og man ser, at vi var her den 15. februar, hvor dagens navn var ‘Sigfrid’ –
Øverst oppe på uret udspiller der sig to gange om dagen et lille skuespil, hvor ‘de tre vise mænd fra Østerland’ – akkompagneret af soldater, der i trompeter blæser den middelalderlige julesalme ‘In Dulce Jubilo’ – i en hyldestprocession passerer forbi Jomfru Maria med Jesusbarnet –
Og naturligvis bukker de ærbødigt undervejs –
Det imponerende ur lå i århundreder gemt og glemt på kirkens loft, men i begyndelsen af 1900-tallet fandt en svensk domkirkearkitekt små træfigurer, der åbenlyst var en del af noget større, og med hjælp fra en dansk tårnurmager fik de i fællesskab (gen)skabt det fantastiske stykke mekanik.
På kirkens liste over ærkebiskopper bemærkede jeg i særlig grad de to – markante eller stridbare alt efter ståsted – bisper fra dansketiden Jacob Erlandsen og Jens Grand, der i middelalderens investiturstrid kæmpede om herredømmet mod den danske kongemagt og som en del heraf byggede den enorme fæstning Hammershus på Bornholm – 
Dagens sidste oplevelse – benene var trætte – var et besøg på Lunds frilandsmuseum:
Bygninger fra flere århundreder var en oplevelse, blandt andet denne 1600-tals kirke –
Udenfor kirken gav vi naturligvis en skærv til de fattige, det kan jo være, det virker – på den anden side – som der står på skiltet –
Mere herom, engang! Hvis der er wifi-forbindelse…!
Museet rummer også en moderne og seværdig afdeling med kunst og arkitektur fra tiden efter 2. verdenskrig.
På vej tilbage til hotellet stødte jeg på opmuntringen – der er stadig krudt i ungdommen, herligt:
Sådan kan man opleve rigtigt meget på et par dage i en gammel dansk provinsby!