Sommerturen går i år som noget helt usædvanligt nordpå – til Sverige. At få truffet den beslutning handlede blot om – diskret, naturligvis – at vende Europa-kortet på hovedet og aftale, at vi som sædvanlig kører nedad på kortet, så var den hjemme! 🙂

Væggeuret ringede kl. 5, og en færgetur samt to ladestop senere var vi i Kalmar, Sveriges sydligste grænseby mod Danmark indtil midten af 1600-tallet, hvor ‘verden’ så således ud:

I 1658 havde Danmark fået grusomme klø af svenskerne og måtte ved ‘Roskildefreden’ afstå Skåne, Halland og Blekinge til de ‘jävla svenskare’ – samt iøvrigt også Bornholm. Sidstnævnte fik vi dog tilbage to år senere, mens det stadig kniber med de skånske landsdele, men det haster heller ikke (se slutningen…!).

Det er uvejr i DK med vindstød af orkanstyrke og masser af regn, men her er vejret lunt og dejligt, og byen er herlig at slentre rundt i med masser af huse fra 1600-tallet:

Dagens tidlige morgenvækning sad hårdt i os, så efter en pizza på den nærliggende restaurant var der dømt puder usædvanligt tidligt.

A propos pizzaer er Sverige ikke ligefrem et lavpris-område. For to pizzaer, 1 glas øl og 1 (lille) glas rødvin betalte vi 687 sv. kroner!! Selvom vi kan trække en tredjedel fra p.g.a. valutakursen er det alligevel ret voldsomt.

Den helt store seværdighed i Kalmar er slottet –

En sommerdag i 1397 myldrede det på slottet med fornemme personer, og i spidsen for dem alle stod den danske dronning Margrethe og hendes søsterdattersøn, den 15-årige  Erik (senere: Erik af Pommern). Margrethe havde indbudt rigsråder fra Sverige, Norge og Danmark for at indgå en aftale, der skulle forhindre rigerne i at ”orloge” – dvs kriges – med hinanden. De tre lande havde i årevis haft problemer med bl.a. mecklenburgerne (fra Schwerin), og nu skulle der ske noget. Efter forhandlinger på slottet i Kalmar enedes man om at udfærdige et ”Unionsbrev”, som i virkeligheden var en unionsforfatning, der fastslog, at de tre lande fremover ville stå som én magt over for udlandet, og blev et land angrebet, skulle de andre komme til hjælp. Parallellen til §5 i nutidens NATO-traktat er slående.

Udover dannelsen af en union med fælles udenrigspolitik blev den unge, danske kong Erik kronet med pomp og pragt i Kalmar stadskirke som fælles konge over Danmark, Sverige og Norge med ’tilliggende områder’, hvilket på den tid var Finland, Island, Grønland, Færøerne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne. På papiret en imponerende union.

Kalmarunionen kom til verden som et resultat af ydre politiske problemer, og hvis den skulle bestå på den lange bane, skulle der også ske en indre opbygning. Dertil var interesserne i de tre lande imidlertid for forskellige, og Christian 2.s blodbad i Stockholm i 1520 på den svenske adel fremmede heller ikke de varme følelser, og tre år senere var det slut med den nordiske union.

Idag er slottet en trestjernet seværdighed, der aldeles fremragende fortæller om en tid, der var engang. Fra kongens bord en dag i 1551 henter AM således inspiration til borddækning –

Og sådan en brødbakke ønsker hun sig nu (Ikea, måske…?) –

Forbruget ved det kongelige hof i 1500-tallet var enormt. På én måned forbrugte man således 63 okser, 28 kalve, 298 får, 26 harer, 980 høns, 950 vildfugle, 858 laks og gedder, 6 tønder nedsaltet fisk – plus det løse – og på en enkelt dag i 1571 blev der drukket 203 liter italiensk rødvin. Iflg. en anmærkning i køkkenets protokol var kongen den dag ‘lystig‘, og det forstår man godt. Hvordan han havde det dagen efter, står der intet om…! Musik til maden var der dagen lang, og en enkelt af musikanterne sad her stadig –

Vi har – naturligvis – cykler med, og en 10-12 km lang rundtur (*Linnéslingan‘, opkaldt efter botanikeren Carl von Linné 1707-78) langs kysten i udkanten af Kalmar var fantastisk. Det fortælles, at ved kysten her gik Gustav Vasa i land i 1520, men om det er sandt, ved kun han selv, så det vil jeg spørge ham om  – engang 🙂

Kalmar er absolut en omvej værd – på alle parametre. Vi bor aldeles fortræffeligt i byens centrum på hotel Best Western, og som noget helt enestående – sammenlignet med andre steder i Europa, incl. Danmark – har man her et offentligt parkeringssystem, der på en og samme tid er billigt, nemt at finde ud af, og som faktisk fungerer. På den baggrund lever vi så endnu en tid med, at Skåne er en del af Sverige, og at de spiser ‘frukost’ om morgenen.

Videre til Øland