VADSTENA
250 nemme kilometer var der fra Stockholm til Vadstena på bredden af Vättern, der formelt set er en sø men som har størrelse som et lille hav. 135 km lang og 31 km bred er søen med en samlet strandlinie på 516 km og en dybde nogle steder på128 meter. Det er da noget, ikke mindst sammenlignet med danske forhold.
Ingen by i Sverige rummer mere middelalderhistorie end Vadstena, og det er overalt meget synligt i byen. Vi bor på hotel Slottsgården klods op ad Vadstena slot, der med sine fire, runde tårne, et i hvert hjørne, er bygget til forsvar – bl.a,. mod de jävle danskere –
Byggeriet af borgen blev påbegyndt i 1545 og hensigten med borgen var, at den skulle være en del af forsvaret af Stockholm mod angribere fra syd. Vi vil besøge slottet på et senere tidspunkt.
Allermest berømt er Vadstena for sin skytsengel, den hellige Birgitta, der er en af de mest markante kvinder i svensk historie. Hun blev født i1303, blev mor til ikke færre end 8 børn, og hun var både profet og politiker og blev som den første svensker helgenkåret af paven. Efter at være blevet enke som 40-årig begyndte hun at få åbenbaringer – altså i flertal, hvilket er meget usædvanligt – om både Jesus og Maria, herunder en meget detaljeret åbenbaring om Jesu fødsel. Birgitta så sig selv som Guds talerør på jorden, og i en af åbenbaringerne blev hun pålagt at grundlægge en helt ny klosterorden for – ganske usædvanligt – både kvinder og mænd, og et af elementerne heri handlede om at give kvinder en stærkere placering i samfundet. Hun må være verdenshistoriens første kvindesagsforkæmper.
I 1346 skænkede kong Erik Magnusson og hans hustru dronning Blanka jorden til Birgittas kloster mod – og det var det væsentlige – at kongeparrets gravsted skulle placeres et sted centralt i klostret, hvor lyset skulle brænde i al evighed, frem til dommedag, og hvor der hver dag skulle læses bønner, afbrændes røgelse og holdes messer. Formålet var at forkorte tiden i skærsilden, hvor mennesket renses, inden det træder ind i paradis.
En ny klosterorden krævede imidlertid pavens godkendelse, og i 1349 drog Birgitta til Rom for at forelægge sagen i Vatikanet – også det havde Kristus pålagt hende i en åbenbaring. Det tog 20 år at få pavens godkendelse (det med kvinders rettigheder har aldrig været pavernes kop te), og i den tid boede Birgitta i Rom, hvor åbenbaringerne fortsatte. Når vi ved det, skyldes det, at de straks blev nedskrevet og oversat til latin. Den nye klosterorden fik pavens godkendelse i 1370 og fik det officielle navn ”Ordo Sanctissimi Salvatoris, O.Ss.S. – Den Allerhelligste Frelsers Orden. I daglig tale kaldes den ofte blot for Birgitta-ordenen.
At en kvinde (enke) i middelalderen havde kræfter og ressourcer til at drage fra Sverige til Rom er forbløffende, og endnu mere forbløffende er det, at hun også nåede at foretage en pilgrimsrejse til Jerusalem og det Hellige Land inden hun døde i 1373 i Rom. Rejser i middelalderen foregik til fods, til hest eller på havet og må under alle omstændigheder have været utroligt strabadserende.
Uden for kirken i Vadstena står der naturligvis en statue af den usædvanlige kvinde –
Birgittas arbejde bar frugt, for i 1384 indviedes klostret her i Vadstena, og i 1391 blev hun helgenkåret som ‘Den hellige Birgitta af Vadstena‘.
Inden Birgitta døde, nåede hun at give anvisninger – som hun også havde fået i en åbenbaring – om den kirke i Vadstena, der skulle bygges til de søstre og brødre, der boede i det nye kloster, og i 1430 blev kirken indviet efter 50 års byggearbejde. Dens størrelse og proportioner er imponerende –
Kirken blev også – og er stadig – et pilgrimsmål, iøvrigt med kirken og klostret i Maribo som søsterkloster (“Birgitta kloster”).
Resterne af den hellige Birgitta ligger naturligvis som et relikvie i kirken, og er man tilstrækkelig troende, kan man måske hente lidt hjælp der –
Livet i et Birgitta-kloster former sig i dag stadig efter de ældgamle klosterregler, hvor dagene består af bøn og fysisk arbejde, ikke andet, og enhver form for samtale – og samvær – skal indskrænkes til det absolut nødvendige. “Lige mig” – sagde AM og gik ind for at høre om muligheden for optagelse .-
Måske har det noget med stedet at gøre, men jeg fik også en form for åbenbaring, da det var allermest påkrævet, nemlig adressen på det lokale ‘Systembolag‘ 🙂 – og den indkøbte rødvin smagte naturligvis himmelsk ved det lille bord foran vores ydmyge værelse – .
50 KM RUNDT I ÖSTERGÖTLAND
Vejret har været med os på hele rejsen i Sverige med masser af sol, og det har inspireret til mange cykelture. I morgen kører vi tilbage til DK, og vi har gemt en lang cykeltur til denne sidste dag i Sverige. Vi kørte en 50 km ‘ondt-i-bagdelen’ tur i det smukke landskab fra Vadstena til Borghamn og retur med de dejligste udsigter undervejs –
Turen foregik på en blanding af asfalt- og grusveje, og det var herligt fredeligt med kun ganske få biler. Iøvrigt er svenske bilister som hovedregel utroligt hensynsfulde over for cyklister, så det er dejligt. Undervejs besøgte vi en af de mange små kirker, der ligger spredt i landskabet, og endog Sveriges største skibssætning (gravplads) fra jernalderen kom vi forbi –
I KLOSTER
Et besøg på Vadstena slot var lidt af en skuffelse, sikkert fordi vi har set så mange tilsvarende. Derfor besluttede vi på rejsens sidste dag at gå i kloster. Når selv Fanden kan gå i kloster, kan vi vel også, var ræssonementet, og det blev en overraskende interessant oplevelse. Jeg har skrevet ovenfor om den hellige Birgitta og hendes klosterorden, og den historie blev uddybet på det museum, der er indrettet i det oprindelige kloster.
Rigtigt mange originale artefakter fra middelalderen bidrog til at give en god forståelse af datidens liv og tankegang, hvor religion spillede en helt anden central rolle end tilfældet er idag, hvor det er noget meget personligt, som man ikke behøver at argumentere for, nærmest som musiksmag. I middelalderen var det lige modsat, der kunne man næppe spise et stykke brød eller dele et æble i tre stykker uden at tænke på Den sidste Nadver, Treenigheden eller syndefaldet! En tankevækkende forskel.
Fantastisk var det at se en middelalderlig fremstilling af de åbenbaringer, som Birgitta fik direkte fra himlen – meget konkret og meget nemt forståeligt, må man sige –
Som jeg har fortalt ovenfor nedskrev Birgitta sine mange åbenbaringer, og et billede af det findes i et håndskrift fra Sienna fra 1399 –
Birgittas skrifter, i alt ca. 700 tekster af vekslende længder, blev samlet til værket Revelationes coelestes (Himmelske åbenbaringer), og heldigvis er de bevaret for eftertiden, her i en udgave, der af klostret i Vadstena i 1492 blev bestilt i 800 eksemplarer hos Bartholomaeus Ghotan i Lübeck –
Efter Birgittas død i Rom i 1373 var det magtpåliggende for klostret i Vadstena at få hende hjem, og allerede året efter blev hun gravlagt i Vadstena. Hun kom hjem i denne kiste, der naturligvis nu er udstillet i klostret –
I en af Birgittas mange åbenbaringer fik hun i alle detaljer beskrevet, hvorledes klosterlivet skulle forme sig, hvilken klædedragt, nonnerne skulle have og hvilke regler, der skulle gælde døgnet rundt. Nonnerne boede i små celler, der var lå på række, og selvom de i dag i Vadstena ikke længere er i brug, er de model for andre Birgitta-klostre rundt om i verden –
De små celler var (er) uden dør, så enhver form for privatliv var udelukket. Livet handlede 100% om at leve efter de forskrifter, som Birgitta havde fået i sine åbenbaringer direkte fra himlen.
Rundt om i verden er der nonne- og munkeklostre, hvor Trump, klimabekymringer, pensionsopsparing, aktieuro o.l. ikke fylder det mindste, i stedet er man optaget af Birgittas 700 år gamle åbenbaringer med en klippefast overbevisning om, at de – faktisk – kom direkte fra Gud. På den baggrund var det derfor ikke spor overraskende at blive mødt af dette meterhøje opslag på klostrets væg –
