Fakta om Sydafrika

Sydafrika er et enormt land, mere end dobbelt stor som Frankrig, og med en vigtig strategisk placering på kontinentets sydligste spids. Her bor 54 mio. mennesker fordelt på 79% sorte afrikanere, 9,5% hvide (hovedsalig afrikaanere, den historiske betegnelse er boere), 9% farvede af blandet oprindelse og 2,5% asiater – og landet har 11 officielle sprog med zulu og xhosa som de største. Alene disse få oplysninger fortæller en historie om et land, hvor det er svært at tale om én nationalitetsopfattelse. Sydafrika er en ‘melting-pot’ på godt og ondt med masser af udfordringer, der er blevet forstærket af landets dramatiske historie.

Landets flag indeholder en tydelig fortælling om landets komplicerede historie: Det store Y i flaget står for “konvergens i det Sydafrikanske samfund, ad vejen frem i enhed”  Den sorte, gule og grønne farve er fra flaget for ANC, mens rødt, hvidt og blåt er farverne fra det hollandske og britiske flag. Smukt er flaget vel ikke i de flestes øjne, men fortællingen bag flaget er smuk, synes jeg, også selvom der endnu er lang vej, før konvergensen er opnået.

Sydafrika er et land med nærmest groteske uligheder. En lille hvid overklasse har nødtvungent afgivet den formelle, politiske magt, men den sidder stadig tungt på den økonomiske magt. Den såkaldte Gini-koefficient er et mål for uligheden i indkomstfordelingen. Hvis alle har samme indkomst, er index 0, mens det er 100, hvis én person har al indkomst i samfundet. For Sydafrika er Gini-koefficienten bregnet til 63 (mod 29 i Danmark, 50 i Eswatini og 63 i Lesotho), hvilket fortæller om om en situation, hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom, mens en lille del sidder tungt på flæsket.

Det offentlige system, herunder sundhedsvæsenet, er generelt ringe, hvilket blandt andet afspejler sig i en gennemsnitlig levealder på ca. 60 år, kun ca. 10 år længere end i de små kongeriger Eswatini og Lesotho. Som i de sidstnævnte lande er udbredt HIV/Aids en væsentlig forklaring herpå.

En sammenfatning af levevilkårene i Sydafrika får man nemmest ved at se på landets HDI-indeks (Human Development Index), der er udarbejdet af FN på baggrund af BNP, middellevetiden for en nyfødt samt graden af anafabetisme. Sydafrika er placeret som nr. 110 i verden ( Eswatini nr. 121, Lesotho nr 141, Danmark nr. 14).

Landets økonomiske basis er mineralressourcerne (guld, diamanter, mangan, kul m.m.), men også landbrugsproduktion fylder meget.

 Uddannelse

Under apartheidsystemet var skolerne lige så opdelte som alt andet i samfundet med særlige skoler for hvide, farvede, asiater og sorte. De bedste skoler med godt uddannede lærere var forbeholdt de hvide, og i den anden ende lærte mange sorte børn aldrig at læse og skrive, for skolegang var ikke obligatorisk for sorte. Derfor finder man også i dag (2018) en betydelig analfabetisme (ca. 10%) blandt voksne sorte.

Efter ophævelsen af apartheidsystemet i 1995 er der formelt set obligatorisk skolegang for alle børn, men i praksis går hvide og sorte børn i hver deres skoler, og de ‘hvide’ skoler er stadig langt de bedste. Udgifter til skolepenge, skoleuniform, bøger og transport betyder, at langt fra alle har råd til at gå i skole, men på den anden side er det forbudt at sende børn hjem, selvom der ikke er betalt skolepenge for dem. Det er let at forestille sig, hvor elendig en pædagogisk situation, der kommer ud af det dilemma.

Omkring halvdelen af de unge fortsætter fra grundskolen til gymnasiet, og selvom Sydafrika har kontinentets bedste universiteter, er kandidatproduktionen så lille, at det sydafrikanske erhvervsliv mangler kvalificeret arbejdskraft, der i stedet må importeres udefra.

Sydafrikas historie kan læses her!

Rejsebeskrivelsen fra oktober – december 2019

Rejsebeskrivelsen fra januar 2019

Nye indlæg