Diamanter og retur til Pangani Pori

Sydafrika har nogle af verdens største diamant-miner, og på vej tilbage til Sus og Michaels vidunderlige lodge, Pangani Pori, besøgte vi Cullinan-minen og fik en rundvisning af en sød, sort kvinde med en elendig engelsk accent. Hun havde arbejdet tre år under jorden som sikkerhedsansvarlig, så hun vidste bestemt, hvad hun talte om.

At producere en lille 10 cm. høj bunke diamanter (se billede nedenfor) kræver, at der brydes 11.000 tons Kimberlite stenmasse, og det sker 5-600 meter nede i støvfyldte minegange.  Det job ville jeg ikke ret gerne have!

Hovedparten af produktionen er diamanter til industrielt brug, men med års mellemrum er man heldig og finder nogle enorme smykke-diamanter som fx. den, der sidder på fronten af den engelske monarks krone. Besøget i diamantminen sluttede naturligvis i den tilknyttede butik, men desværre havde jeg glemt min pung, så det blev ved kikkeriet 🙂 .  Klik og følg pilene på billederne:

Tilbage på Pangani Pori

Ved tilbagekomsten til ‘paradis’ blev vi budt velkommen af ‘mastif-puslingene’ Bella og Lupus, der godkendte os efter en ivrig gang snusen. Derefter en tur i poolen og herlig, kølig hvidvin på terrassen, mens solen gik ned over den afrikanske slette –

Sus og Michael havde forberedt en fantastisk gryderet, der havde kogt over åben ild hele eftermiddagen –

Da mørket var faldet på, blev maden indtaget i selskab med rødvin og et par store (8-9 cm!) biller og en Rock monitor (en art øgle), der gerne ville være med i festmåltidet. Bedre og mere afrikansk bliver det ikke –

Mens jeg dagen efter sad på terrassen og nedskrev disse linier, passerede en kudu og dens kalv forbi få meter uden for lodgen og lod sig fotografere, mens den kikkede interesseret på mig, et magisk øjeblik –

Et sidste ‘game-drive’. 

De vilde dyr går lige uden for lodgen, og vi vil gerne se så meget som muligt, så på sidstedagen før vores afrejse tog vi endnu et ‘game-drive’, altså en tur rundt i området for at komme tættere på de mange vilde dyr. Det foregik med en uddannet ranger og hans ‘tracker’, der er specialist i at finde dyrene og derfor sidder foran på bilens køler for at have det bedste overblik –

Der var hurtigt ‘trafikkaos’ på de røde grusveje – men af den mere charmerende slags:

Kort efter en imponerende hunløve, der ikke værdigede os et blik selvom vi var få meter fra den –

Videre rundt på grusvejene mødte vi bl.a. en stork, en ørn (Martial Eagle), en sjakal og en imponerende antilope-buk (klik og følg pilene)

Turens store oplevelse var et møde – meget tæt på – med et enormt sort næsehorn:

Det sorte næsehorn adskiller sig både fysisk og temperamentsmæssigt fra det hvide næsehorn – bl.a. er det meget mere nervøst og aggressivt, og det var tydeligt, at både rangeren og trackeren var mere end almindeligt opmærksomme på dyrets adfærd.

Det store ‘bæst’ gik længe uroligt rundt om os, snusede og snøftede og var tydeligt utilpas ved vores tilstedeværelse –

På et tidspunkt var rangeren tæt på at køre væk, men en hurtig håndbevægelse fra trackeren fik ham til at tøve – dyret skulle ikke provokeres af et motorbrøl. Han havde vurderet rigtigt, for kort efter luntede dyret væk, vendte sig et par gange, og forsvandt så i bushen.

Dagen sluttede med en tak-for-gæstfrihed-middag midt i naturområdet på restaurant Shikwalo, der som alle andre huse er pakket ind i elektriske hegn. Vi fik en pragtfuld steak fra Eland-antilopen, mens natten faldt på over savannen og sære lyde fyldte luften –

På Pangani Poris terasse sidder man på første række og skuer ud over savannen –

Mens vi sad der, passerede en stor flok af de imponerende kuduer ganske tæt forbi –

og en af dem standsede kort op og undrede sig vist over, hvad et kamera er for noget…. 🙂

De store Mastif’er fulgte os overalt – her sidder Lupus ved sofabordet og følger interesseret med i, hvad der foregår –

– og hans ubetingede loyalitet behøver man ikke tvivle på 🙂

Lodgen er i det herlige sydafrikanske klima et eldorado for fugle, –

Og blomster og insekter er der tusinder af (tryk og følg pilene) –

Et herligt besøg var nået til sin afslutning, og foran ventede 11 timers flyvetur tilbage til vinterkolde og mørke Europa.

Videre til sidste kapitel: Eftertanker om en rejse i Sydafrika

Nye indlæg