Kongeriget Eswatini er et lille, fattigt land i det sydøstlige Afrika, klemt inde mellem den Sydafrikanske Republik og Mozambique. Landet er kun lidt større end Midtjylland og har en befolkning på ca. 1 mio., hvoraf 80% bor på landet. De fleste er swazier fra bantustammen, men der er også en del zuluer.
Eswatinis nationalflag blev brugt første gang i 1968 og har således 50 år på bagen. Hovedmotivet i det røde felt er et skjold og to spyd, der symboliserer de kampe, landets krigere har udkæmpet. Den blå farve symboliserer fred og stabilitet, mens den gule farve repræsenterer Eswatinis ressourcer. Flaget er designet af landets daværende konge, Sobhuza II, der ved præsentationen blev hyldet for sin genialitet, sådan som enevældige fyrster altid er blevet hyldet. Da min gamle arbejdsplads, Viborg Katedralskole, fik nye bygninger i 1772, hyldede man i en stort anlagt kantate den sindssyge Christian d. VII for hans genialitet – og sådan er der så meget 🙂 .
At Eswatini er et fattigt land, ses blandt andet i den forventede levealder ved fødslen, der er mindre end 50 år (i DK 80 år!), så langt de fleste swazier dør altså relativt unge. En del af årsagen hertil er, at 27% af den voksne befolkning er ramt af HIV/Aids, hvilket er verdensrekord. Den høje HIV-rate skyldes ikke mindst manglende oplysning, men informationskampagner har trange kår, da omkring 20% af den voksne befolkning er analfabeter.
Uligheden i borgernes indkomster illustreres bedst ved den såkaldte Gini-koefficient, der er index 0, hvis alle har samme indkomst, mens det er 100, hvis én person har al indkomst i samfundet. For Eswatini er Gini-koefficienten bregnet til 50, hvilket er udtryk for en stor ulighed, men dog bedre end i Sydafrika og Lesotho, der begge har index 63 ( i Danmark er index-tallet 29 i Danmark).
En sammenfatning af levevilkårene i Eswatini får man bedst ved at se på landets HDI-indeks (Human Development Index), der er udarbejdet af FN på baggrund af BNP, middellevetiden for en nyfødt samt graden af anafabetisme. Eswatini er placeret som nr. 121 på HDI-skalaen for alle verdens lande, mens Danmark til sammenligning er nr. 14.
Eswatini regeres af den enevældige kong Mswati III, der som sine forgængere har absolut magt i landet. Kongen regerer i samarbejde med sin mor, der bærer den imponerende titel “den store hunelefant” (nej, det er ikke en joke!) og har status som statsoverhoved.
I skarp kontrast til den udbredte fattigdom i landet lever kongen i ekstrem luksus sammen med sine (ved den seneste opgørelse!) 15 koner. Da der udbrød voldelige protester mod kongens køb af en ny Maybach-limousine, reagerede Mswati ved at forbyde fotografier af den kongelige vognpark, og ved samme lejlighed gjorde han det forbudt for sine undersåtter at gøre grin med kongen. Til trods for sin enevældige magt er Mswati åbenbart en nærtagende type, og det forlyder, at Trump har søgt vejledning hos kongen 🙂 !
Kong Mswati er også den højeste vogter af landets moral, og for et par år siden udstedte han en lov, der gjorde det obligatorisk for alle kvinder at bære et traditionelt kyskhedsbælte, men efter omfattende protester blev loven dog trukket tilbage.
Det lille land lever primært af landbrug – sukkerrør, majs, bomuld og citrusfrugter – der eksporteres, og blandt de store kunder er Coca Cola, der anvender landets sukker i sine læskedrikke. 60% af landets godser med landbrugsproduktion ejes af kongen og de resterende 40% for en stor dels vekommende af udenlandske selskaber. Der er også minedrift i Swaziland med produktion af først og fremmest kul.
Gennem mange år har Swazilands økonomi været fuldstændig afhængig af Sydafrika. I apartheidtiden blev også landets administration styret fra Pretoria, og som et resultat heraf kunne boerne i Swaziland etablere de bordeller, som deres egen strenge moral forbød dem at have i Sydafrika. Kommentarer er vel overflødige…!
Landet har ingen officiel religion, men den mest udbredte religion er kristendommen, der dyrkes side om side med traditionelle afrikanske religioner, og med tanke på kongens 15 koner må man vel sige, at kristendommen er ret rummelig 🙂 . .
Eswatini har sin egen nationale valuta, Lilangeni, men den er ikke konvertibel med nogen anden valuta, så i praksis bruger man som gæst i landet den sydafrikanske Rand som betalingsmiddel.
Eswatinis historie
Der har boet mennesker i årtusinder i det område, der i dag er Eswatini, og nogle af de ældste fund med relation til mennesker er 100.000 år gamle. Den nuværende befolkning af overvejende swazier kom til området omkring 500 år e.v.t. og grundlagde Dlamini-dynastiet, hvorfra landets konger stadig kommer. I 1800-tallet blev landet presset af både briter og boere, der kæmpede om herredømmet over landet, og med briternes sejr i den anden Boer-krig i 1902 blev Swaziland et britisk protektorat. Op gennem 1900-tallet kæmpede swazierne en ikke-voldelig kamp for uafhængighed, og i 1968 lykkedes det, og kong Sobhuza II blev indsat som enevældig hersker. Ved sin død i 1982 blev han afløst af Mswati III, der stadig regerer landet som enevældig hersker. Politiske partier eksisterer, men de kan ikke deltage i valg og er således uden for enhver indflydelse. Et eksempel på kongens enevældige magt kom i 2018, hvor Mswati III overraskede alt og alle ved at annoncere, at Swaziland fremover skulle kaldes Eswatini med blandt andet den begrundelse, at verden fremover ikke skulle forveksle Switzerland og Swaziland – hvis det ellers nogensinde er sket!.
Retur til rejsebeskrivelsen fra Eswatini