Billeje
Vi lejede bil hjemmefra gennem Rentalcars og betalte 9.000 kr for en spritny Toyota RAV4 i 5 uger hos Hertz i Johannesburg – fin service og fremragende bil. Pga mange grusveje o.l. kan det ikke anbefales at leje en lille bil med små hjul.
Hvis man skal krydse grænser, skal man have (og betale) for et særligt ’border-crossing’ dokument, som skal bestilles på forhånd hos udlejningsselskabet. Internationalt kørekort skal medbringes (vi fik nu aldrig brug for det), og man skal bruge et kreditkort af typen Mastercard eller lignende, udstedt til ’hoved-chaufføren’, til garantistillelse hos udlejningsselskabet – nogle af dem accepterer ikke VISA-kort.
Trafikken
Både Sydafrika, Lesotho og Eswatini har overvejende et godt vejnet, men man skal passe på de mange ’potholes’ i vejbanen, der er et resultat af manglende vedligeholdelse. Trafikken er mange steder en udfordring, fordi mange bilister har et meget ’fleksibelt’ forhold til færdselsreglerne. Jeg lærte undervejs, at ’grønt lys’ i et vejkryds betyder ’kør’, det gør ’gult lys’ også (!), og ’rødt lys’ er et forslag om at stoppe!
I Maseru og Mbabane (hovedstad i hhv. Lesotho og Eswatini) var trafikken totalt Afrika-kaotisk, og det gjaldt bare om at komme igennem uden uheld. Også på visse strækninger i det nordlige Sydafrika var trafikken fuldstændig vanvittig – navnlig om søndagen, hvor unge mænd er ude at vise sig frem! Trafikken i Sydafrikas store byer er intens, men foregår nogenlunde efter færdselsreglerne – med god plads til fortolkninger!
En god GPS er en uvurderlig hjælp. Den kan lejes hos bilfirmaet, men man kan ligeså godt bruge sin egen telefon/iPad med et system, der fungerer off-line. Vi brugte en gps-app af mærket ’Sygic’, og med downloadede kort hjemmefra fungerede den fortræffeligt i alle tre lande. Det er nødvendigt at medbringe powerbanks og/eller et opladerstik til bilen, da GPS bruger ganske meget strøm.
I alle tre lande – mest udpræget i Eswtini og Lesotho – er der et leben på landevejen af køer, høns, æsler og gående mennesker, så man skal være meget opmærksom som chauffør.
Benzinstationer er der ganske mange af, og de er alle med bemandet betjening, der forventer tips (typisk 10 Rand), så man skal sørge for at have en stabel af de relevante mønter. Man kan betale med VISA/Mastercard overalt.
Specielt for Sydafrika: Selvom de andre trafikanter ikke overholder fartgrænser og andre regler i trafikken, skal man som hvid chauffør gøre det – nidkært! Mange veje har en bred rabat bag en gul stribe, og det er praksis at køre ud i den for at give plads til overhaling. Når man gør det, får man meget ofte som tak for hjælpen et par blink med katastrofelyset fra den overhalende bil, og man siger selv-tak ved at blinke med overhalingslyset.
Specielt for Lesotho: Man skal efter loven medbringe to advarselstrekanter, og da bilen kun er udstyret med en, skal man enten medbringe en hjemmefra eller købe en på stedet. Der er et utal af politikontroller i landet – jeg tror, at vi blev stoppet 10 gange – og det er vigtigt, at man ved politiets ’stopskilt’ først kører frem, når der bliver vinket. Til gengæld er politibetjentene umådeligt venlige, og som hovedregel blev jeg tiltalt med ’hello Daddy, how are you’, når jeg rullede vinduet ned J.
Specielt for Eswatini: Der er ufatteligt mange trafik-chikaner på landevejene i form af større eller mindre ’bump’, og mange af dem kommer aldeles overraskende, hvor man mindst venter det, så man skal køre forsigtigt for ikke at ødelægge bilens fortøj. Og så er der altså vildt mange dyr og mennesker på vejbanen, som det gælder om at holde øje med.
Drikkepenge
Overalt i de tre lande er drikkepenge meget udbredt, og mange af de yderst hjælpsomme mennesker på benzinstationer, hoteller og andre steder er helt afhængige af disse indtægter, så efter vores mening er det ikke i orden at være for fedtet. Også de allestedsværende P-vinkere bør have en 10R for at passe på bilen, mens man er væk. På benzinstationer gav jeg også 10 R, hvis vinduerne blev vasket.
Specielt gælder det, at på B&B og hoteller får man en yderst venlig og god behandling, og her er det på sin plads at være lidt mere large. Efter 5 nætter i Cape Town gav vi 100 R til hver af damerne i køkkenet og blev belønnet med kæmpesmil og et knus!
På restauranter giver man altid drikkepenge, 10-15% afhængig af, hvor god servicen har været.
Valuta og kreditkort
Betaling med kreditkort (VISA/Mastercard o.l.) kan foretages stort set overalt bortset fra ved vejboder o.l. Som kontanter kan den Sydafrikanske Rand bruges i alle tre lande.
Telefonkort og Wifi
Vi installerede et Vodafone sim-kort i en af vores telefoner og med lidt hjælp fik vi også sat nogle penge ind på det, så vi kunne bruge den til fx at kalde en Uber i Cape Town. Nogle B&B har sim-kortene liggende og er behjælpelige med installationen, men ellers kan de ske i en Vodafone-forretning.
Wifi er standard på hoteller, B&B, shoppingcentre etc, og ofte er forbindelsen bedre og stærkere end vi finder på tilsvarende steder i Europa.
Sikkerhed
Der er masser af kriminalitet i Sydafrika, og politiet er mange steder – fx. i Cape Town – massivt tilstede, så i praksis vil kun de færreste løbe ind i problemer. Man skal altid – altid – spørge sig for lokalt, hvad man kan og ikke kan ud fra et sikkerhedssynspunkt, og som oftest bør man ikke færdes til fods efter mørkets frembrud, men der er undtagelser, fx i Knysna og i Agulhas. På vores tre rejser i Sydafrika har vi aldrig oplevet noget ubehageligt, men vi har fået tudet ørene fulde af advarsler, så det er klogt at være påpasselig.
I Lesotho og Eswatini er der stort set ingen problmer med sikkerheden, selvom lommetyve o.l. naturligvis findes.
Retur til Oversigten