Malelane og Kruger National Park
Detaljerne ved næste dags rejsemål skal forberedes, og det sker med et glas sydafrikansk rødvin ved hånden og udsigt til de fabelagtige rondawelles –
En del af forberedelsen er også, at vi er begyndt at spise de medbragte malaria-piller, fordi den næste uges besøg er kendt for at huse malaria.
Fra Blyde Canyon gik turen mod syd med Sydafrikas største nationalpark, Kruger, som mål. Undervejs de mest fabelagtige scenerier, og i dag havde Vorherre slukket for tågen, og vi kunne se ud gennem “Gods Window” –
Navnet kunne vi ikke rigtig få en forklaring på, men Anne-Maries teori er, at da boerne i 1800-tallet under enorme anstregelser sled sig frem gennem bjergene til dette pas, så de pludselig det frugtbare lavland ligge foran dem, og med deres strengt religiøse baggrund var det – måske – oplagt for dem at kalde denne vidunderlige udsigt for ‘Gods Window’! For ligegyldigt til hvilken side man kigger, er her betagende –
Masser af afrikansk håndværkskunst fremstilles på disse kanter, og selvom tingene ligger lidt hulter til bulter er der fine ting imellem – Anne-Marie købte et fint udskåret smykkeskrin for små penge hos den flotte dame her –
Vi passerede den store by Nelspruit og tog en lille afstikker ind til byen Barberton, der har sin oprindelse under 1880’ernes guldfeber og i Lonely Planet omtales som ‘friendly and walkable’. Smuk er byen ikke – det gælder for stort set alle byer i Sydafrika – men vi havde et fint besøg i De Villiers street, hvor vi i et museum faldt i snak med den meget imødekommende indehaver –
Han fortalte om egnens geologi, der rummer verdens ældste klipper, der kan dateres mere end 3,5 mia. år tilbage og som er kommet hertil fra Antarktis i en meget kompliceret proces. Klipperne har givet beviser på det allertidligste liv på jorden, som er opstået på disse kanter. Den flinke mand forærede Anne-Marie et lille stykke af denne verdens ældste klippe.
Lige ved siden af museet ligger en glimrende cafe, hvor vi fik fortræffelig frokost i skyggen af et enormt figentræ –
Den videre færd førte gennem store marker med mango- og papayafrugter, der er omkranset af meterhøjt NATO-pigtråd, grimt men åbenbart nødvendigt –
Vores overnatningssted – Mhlati Guest Cottages – i den lille by Malelane viser sig at være en perle. Et stort lukket område bag hegn og vagtmænd(!) rummer en række pragtfulde huse med de mest fantastiske haver, og Mhlati er et af disse. Ejeren, Eric Maritz, er ualmindeligt imødekommende, og hans familiehistorie er fascinerende. Da han opdagede vores interesse for Sydafrikas historie, begyndte han at fortælle – og var næsten ikke til at stoppe igen 🙂 . Her viser han billedet af sin bedstefars bedstefar, Salomon Stefanus Gerritz –
– der deltog i det blodige slag i 1837, hvor en stor gruppe ‘trekkere’ (mænd, kvinder og børn) under ledelse af Pieter Retief blev dræbt af zulukrigere efter at de troede, der var indgået en aftale om jord for kvæg. Salomon overlevede slaget og hans beretninger var medvirkende til, at boerne året efter indledte et nyt trek med Andries Pretorius som leder – det trek, der overvandt en stor zuluhær ved Blood River, som jeg har skrevet om flere steder, bl.a. her.
På Erics åbne, overdækkede terrasse talte vi i timevis om Sydafrikas moderne historie, herunder apartheid-tiden, og vi fik en mere nuanceret forståelse af den meget komplicerede situation, som Sydafrikas stod – og står – i, hvilket jeg senere vil skrive mere om i et afsluttende kapitel på bloggen. Det var meget interessant at møde en person, der erklærede sig som 100% ikke-racist men samtidig er fuldstændig sikker på den hvide races ret til Sydafrika, fordi det var dem – boerne – der skabte Sydafrika som stat. I forbifarten nævnte han også, at han er “150% sikker på, at det var Guds indgriben, der sikrede boerne sejren ved Blood River!”
Samtalerne med Eric var afsindig interessante, fordi han på den ene side var yderst sympatisk og på den anden gav udtryk for nogle synspunkter, der var i stærk modstrid med alt, hvad vi mener om Apartheid. Det kræver noget tænkning at få på plads….! 🙂
Selve byen Malelane er som de fleste sydafrikanske byer ikke noget at skrive om – faktisk er den ret grim – men den er forsynet med den handel, som vi har brug for til indkøb af mad og drikke. På gader og stræder har vi en klar oplevelse af, at vi er langt hjemmefra –
Kruger National Park
Naturen er usandsynlig frodig på disse kanter, og kun et par kilometer fra vores bopæl hos Eric løb vi ind i disse panoramer ved Crocodile River (og hvorfor mon den hedder det…?) –
Mhlati Guest Cottage ligger ganske tæt ved en af indgangsportene til Kruger, så det var nemt, da vi indledte en hel dags udflugt på egen hånd (dvs i egen bil) i parken. En dagsbillet koster 200 kr pr. person, men med de mange oplevelser, vi fik i løbet af en lang dag, fandt vi prisen helt rimelig. Området er enormt stort, og vi kørte 250 km. i løbet af dagen og mødte et utal af vilde dyr, der naturligvis definerer ‘færdselsreglerne’ –
Ind imellem skal man passe på, for nok står dyrene i krattet –
– men pludselig er de så tæt på, at Anne-Marie i al hast rullede vinduet op, selvom det næppe ville have gjort den store forskel, hvis fruen her for alvor var blevet sur –
En stor hanløve tog sin formiddagslur i vejkanten og var fuldstændig ligeglad med at blive forstyrret –
Fuglene i disse tropiske egne er nogle af de mest fascinerende dyr, her en ‘Hornbill’ (ved ikke om den har et dansk navn) –
Fuglene er nyttige dyr – her får en Impala ‘ordnet ører’ af et par ‘oxpickers’ –
Vores oplevelse var, at Kruger Park i høj grad er et langt besøg værd. Det er ikke en zoologisk have, så man ved aldrig, hvad eller hvor meget man ser, men er man klar til bevæge sig rundt i parken, skal man vist være meget uheldig for ikke at få en række storslåede oplevelser. Det er naturligvis også muligt at købe sig til ture med en ranger, men hvad det koster, har vii ikke undersøgt.
Der er tusindvis af hjorte i Kruger – ikke mindst de elegante gazeller, men også zebraer, gnu’er, Elan-hjorte, kuduer og waterbucks som ham her, der lå i vejkanten, hvor vi gjorde et stop –
Mhlati Guest Cottages er meget anbefalelsesværdig – vi fandt det på Hotels.com. Stedet ligger perfekt for et besøg i Kruger, og omgivelserne er fantastiske – man kan endog være heldig uden beregning at få besøg af den giftige Mamba, fortalte værten, men det frabad vi os dog…!
Vi boede i et lille fint hus bag ved træerne på billedet, der var udstyret med bad, køleskab og – vigtigt p.g.a. malaria-myggene – et godt insektnet over sengen –
I skrivende stund er Anne-marie i gang med de sidste forberedelser til i morgen, hvor vi krydser grænsen til Eswatini, tidl. Swaziland, og her kommer vi sandsynligvis endnu ‘længere hjemmefra’ med alt hvad det betyder.
Videre til næste kapitel: Eswatini
Retur til Oversigten!