Oudtshoorn

Vi er kørt ind i landet igen, ind i ‘The Little Karoo‘, der ligesom den store er en halvørken, men med flere bjergmassiver. Første stop på vejen var det store lørdagsmarked i Sedgefield –

Her kunne man bl.a. købe sydafrikaneres foretrukne snack – biltong – der er små stykker tørret kød fra kuduer og andre hjorte, en mægtig proteinbombe i lille indpakning.

Mest overraskende var det dog, at man her kunne købe fynboer i bundter for 60 Rand = 30 kr. Det er da noget af et prisfald i forhold til 10 køer for et par dage siden – men så skal man åbenbart også ‘fondle’ = ‘kæle’ for dem…??  🙂

Dagens mål er Sydafrikas hovedstad for strudse, Oudtshoorn, og turen hertil var som så ofte før utrolig smuk

I slutningen af 1800 tallet var strudsefjer i håret højeste mode, og en ordentlig kvinde fra borgerskabet ville hellere dø end vise sig uden en sådan opsats til et selskab. Moden har – vistnok! – ændret sig siden dengang, men strudse er her stadig i massevis, og nu er de primært ‘kødkvæg’ –

20 km nord for Oudtshoorn besøgte vi nogle grotter med hulemalerier lavet af buskmænd for 18.000 år siden. Desværre er de fleste af malerierne forsvundet, men et enkelt er dog tilbage, og det var fantastisk at forestille sig en gruppe små buskmænd sidde i hulen for de mange år siden og male et realistisk billede af en elefant – måske næste dags jagtbytte –

Buskmands-malerierne er i en drypstenshule med de mest fantastiske formationer –

Formationerne er dannet af indtrængende regnvand, der langsomt er dryppet ned gennem hulens tag, men for 10.000 år siden ændrede klimaet sig, området blev til en halvørken uden regn, og siden da har hulernes stalakit-formationer ikke ændret sig. Klimaforandringer har der altid været – også før de blev menneskeskabte.

I Oudtshoorn er vi indkvarteret på et særdeles pænt B&B – Karoo Sun Guesthouse – og dårligt var vi kommet ind, før det flinke værtspar begyndte at fortælle deres historie om vold og kriminalitet i Sydafrika. Den stadigt værre kriminalitet og chikane mod hvide fylder utroligt meget, og vi forstod det, da værtinden fortalte, at hendes bedsteforældre og en onkel for et par år siden brutalt blev kniv-myrdet på familiens farm! Kriminaliteten er blevet en meget nærværende ting for alle i Sydafrika, og typisk for situationen er fordøren i dette B&B dobbelt: Yderst en metallåge og bagved den en normal hoveddør, og begge er låst. Det er vist en særlig sydafrikansk konstruktion, for vi har set den før

Mens vi sad i havestolene og slappede af, kom værtindens mand og begyndte at snakke, og han var næsten ikke til at stoppe. Bitterheden lyste ud af ham, da han fortalte, at han som uddannet civilingeniør blev fyret fra sit job, fordi han var hvid! – og siden da har han ikke kunnet få et arbejde, selvom manglen på kvalificeret arbejdskraft er enorm. Værtsparret går som mange andre hvide med planer om at emigrere (flygte!) til New Zealand, fordi de ikke ser en fremtid her i landet, men med den stærkt svindende værdi af den sydafrikanske valuta er de bange for, om økonomien kan holde, så de tøver indtil videre.

Afrikaans-talende mennesker – det vil praksis sige hvide boere og deres efterkommere – oplever i stigende grad at være uønskede, og senest er der blevet vedtaget en lov, der på universiteterne gør det forbudt at undervise på afrikaans. Loven udpensler desuden i detaljer, at hvis to mennesker på universitetet taler afrikaans sammen og en tredje person kommer til og ikke forstår sproget, så er det strafbart ikke at skifte til engelsk eller et andet af de officielle sprog. Hvide afrikaans-talende mennesker er en minoritet i Sydafrika og forbindes i særlig grad med apartheidtiden, og deres fremtid i landet er særdeles usikker. Det er pay-back-time!

Det er lørdag aften i Oudtshoorn, og da vi kørte hjem til vores B&B ved 19.30 tiden efter at have spist, var vi glade for at være i bil. Stemningen i byen var lettere anstrengt med mange sorte hængende på gadehjørnerne og politibiler parkeret på strategisk steder.

Fra strudse-hovedstaden går turen videre i morgen til Kap Agulhas, Sydafrikas sydligste punkt, hvor det Indiske Ocean møder Atlanterhavet – og os! Det bliver spændende. 🙂

Videre til næste kapitel: Kap Agulhas og Hermanus

Retur til: Oversigten