Blyde Canyon og Gods Window (intet mindre!)
Det har været nogle meget intense dage, siden vi landede i Johannesburg for 5 dage siden, så vi glæder os til ro og afslapning i de smukke bjerge ved Blyde Canyon.
Turen fra Lydenburg gik via Sabie og derefter nordpå ad snoede veje med dramatiske udsigter som man også ser dem i Østrig og Schweitz. Vi var uheldige med en tåge så tyk som ærtesuppe, da vi kørte over Long Tom passet, så vi så aldrig den berømte kanon fra den 2. boerkrig. Da vi havde passeret Sabie, blev vejret heldigvis bedre og vi lavede et stop ved ’Lisbon Falls’, der bestemt er en omvej værd – udsigten er betagende
Lidt længere fremme kom vi til dagens bestemmelsessted, ’Blyde Canyon, a forever Resort’, hvor vi fik hus nr. 98 med direkte udsigt til tre bjergformationer, der har form som runde zulu-hytter, kaldet ’rondaveller’ – de ses på biledet øverst på siden.
Resort’et er stort og rummer en butik, bottleshop, benzinstation, restaurant, swimmingpool m.m., og de små huse er udstyret med køkken, så man selv – som os – kan lave mad i stedet for at være tvungent til at bruge restauranten. Hvis man prioriterer udsigt og beliggenhed og accepterer at have nogle hundrede (bakkede!) meter til reception og restaurant, er det en god ide at skrive til stedet på forhånd og anføre ønsket. Vores erfaring er, at de svarer hurtigt og imødekommende. Hjemmeside og e-mailadresse finder man let ved at søge på nettet.
Området rundt om stedet er så smukt, at kun billeder kan fortælle det, og der er afmærket adskillige vandrestier, der bestemt er værd at gå. Vi gik ’The Tufa Trail’, der er beskrevet som ’fairly easy’, meeeen så let var den nu heller ikke – her er vi på stien
Turen er utrolig smuk og kulminationen er ved en lille sø med krystalklart og smaragdgrønt vand så smukt, at verden næsten går i stå –
Kløfterne her i Drakensbjergene – Blyde Canyon – er blandt verdens største, og landskabet er smukt og dramatisk på samme tid. Vejret er meget omskifteligt, og vi oplevede både stærk sol og ærtesuppe-tyk tåge. Vorherre havde lukket sin seværdighed ’Gods Window’ med uigennemtrængelig tåge, da vi var der, men ved ’Bourke’s Luck Potholes’ var vi heldige, og vi besøgte det ejendommelige landskab med dybe, cylindriske huler, der er formet af millioner af års strømmende vand fra Blyde River.
Vi fortsatte til den lille by ’Pilgrims rest’ , hvor tiden synes at være gået i stå siden guldfeberen rasede her i midten af 1800-tallet.
Byen er egentlig ganske pittoresk, og vi ville gerne have gået en tur i den, men unge arbejdsløse mænd har slået sig på ’P-business’, hvilket konkret betyder, at når man kører ind i byen, står de og vinker ivrigt for at signalere en ledig P-plads – som der bestemt ikke er mangel på! Til gengæld forventer de lidt drikkepenge og vil meget gerne – mod yderligere betaling – vaske vinduer etc. Vi brød os ikke om stemningen og kørte derfor videre.
Ungdomsarbejdsløsheden er monstrøs høj i Sydafrika, og den afledte fattigdom tvinger de unge mænd til at foretage sig hvad som helst for at overleve. Nogle gange er det venlig vejledning ved P-pladserne i håb om lidt drikkepenge, andre gange er det kriminalitet med trusler om vold, og det er umuligt at gennemskue på forhånd, om det er det ene eller andet, så derfor vælger vi det sikre, med mindre vi er tvungent til at stoppe, fordi vi skal handle eller have benzin på.
Vi handlede i byen Graskop, og mange unge mænd hang på gadehjørnerne, men vi fandt en P-plads uden ’vinken’ og vovede os ind i et totalt ’sort’ supermarked for at købe ind til aftensmad. Her er Anne-Marie i gang med indkøbene flankeret af et par af de lokale kvinder.
Jeg har spekuleret over, hvordan i alverden kvinderne får barnet placeret i tæppet på ryggen – og får det ned igen…?
Uden for supermarkedet står en række grøntsagsboder og er med til at gøre stemningen meget fremmedartet, men vi oplevede absolut intet ubehageligt.
Hjemturen fra Graskop til Blyde Canyon hotellet gik gennem de mest fantastiske landskaber –
Blyde Canyon byder på et utal af særdeles godt afmærkede vandrestier – måske burde de dog hedde ’klatrestier’, for vandring i almindelig forstand er det ikke –
Her er vi på ’The Leopard Trail’, der har udgangspunkt inden for Blyde Canyon resortet og er fuldstændig tryg at gå/klatre på – så længe man lader være med at falde! Kæmpestore ørne svævede højt over os, bavianer bjæffede i krattet, og denne sjove ’gødningsbille’ trillede (med bagbenene og hovedet nedad!) en lille abe-gødningskugle afsted til sit gemmested. Der er hele tiden noget at se på.
Videre til næste kapitel: Malelane og Kruger National Park
Retur til Oversigten!