Sydkysten ved Knysna og Sedgefield
Fra Graaf Reinett blev kursen sat mod Afrikas sydligste kyst, og vi kørte endnu nogle hundrede kilometer gennem den store Karoo, hvor der er så tørt, at selv kaktus-planterne er ved at bukke under –
Når man går på dét, der engang var græs, knaser det, som gik man på tvebakker. Alligevel går her geder og får og leder efter lidt spiseligt. De indfødte kalder området for “det tørstige land”, og mere præcist kan det vel ikke siges.
Efter ialt små 1000 km. i denne knastørre halvørken begyndte landskabet at ændre sig, og jo nærmere vi kom til Afrikas sydkyst, jo grønnere blev det. Her 20-30 km. fra kysten har man fået regn, og både dyr og planter har det åbenlyst meget bedre –
Rundt om et hjørne kunne vi pludselig se det Indiske Ocean, og dermed havde vi krydset Sydafrika fra nord til syd, ganske som vi i 2017 krydsede Australien fra nord til syd.
I Knysna (der udtales ‘Nejsna’) blev vi indkvarteret på Blue Oyster B&B, der ligger med panoramaudsigt ned mod byen og havet. Indsejlingen fra oceanet til den beskyttede bugt ved Knysna har ord for at være en af de vanskeligste i verden. Billedet her er taget fra vores værelse –
At komme til Knysna fra det nordlige Sydafrika – The Animal Kingdom – er som at komme til en anden verden. Her er velordnet med butikker, trafiklys der virker og vand i hanerne hele tiden, og vejret er som på en god dansk sommerdag, ikke koldt, ikke for varmt. En vandretur langs havnefronten er en dejlig oplevelse med små cafeer og en rigtig rar stemning.
Blue Oyster B&B ejes af en hvid kvinde, Judith, der som de fleste sydafrikanere er ualmindelig venlig og imødekommende, og som altid er der nogle sorte tjenestefolk til det daglige arbejde. Her i huset er de fra Xhosa-folket, særdeles åbne og søde, og da vi havde skudt os lidt ind på hinanden, begyndte Ntombi at fortælle, opildnet af mine spørgsmål.
Ntombi bor i en township uden for Knysna sammen med sin mor og søn – hvem faderen er, fortaber sig i tågerne. Hun omtaler selv stedet som ‘peacefull’, hvilket vistnok var et forsøg på at sige noget pænt om et hæsligt sted. I samme ombæring fortalte hun, at hendes far blev knivdræbt i fuldskab af naboen, og at morderen nu lever i en anden township – politiet prioriterede aldrig at gøre noget ved sagen. Vores værtinde fortalte senere, at druk, vold og endog drab er ganske udbredt i de sorte miljøer, og derfor tager politiet ikke sagerne alvorligt. Jeg må have set målløs ud, for hun gentog det flere gange, og hendes tilgang til de sorte tjenestefolk bærer bestemt ikke præg af racisme eller noget, der bare ligner.
Ntombi er kristen – en ‘hard-believer’ efter sit eget udsagn – og fortalte, at i hendes familie fejres de kristne højtider, fx. den forestående jul, hvor Jesus døde(!), som hun sagde med alvorlig stemme. Ved begravelser samles hele familien omkring en fælles ‘kraal’, og her taler man med forfædrene, inden den døde lægges i graven. At kunne tale med forfædrene indgår som en væsentlig del af livet hos Xhosa’er og trives fint side og side med de kristne traditioner.
Ægteskaber aftales mellem familier, og en kone koster op til 10 køer (á 7-9.000 Rand), dyrest hvis pigen er veluddannet og jomfru, billigere hvis hun har børn og ikke er veluddannet. Som noget forholdsvist nyt kan pigen afslå et tilbud om ægteskab, hvis hun ikke kan lide manden.
Ntombi er født i en landsby et stykke inde i landet, og hendes familie bor der stadig. Elektricitet har familien ikke, og vand i hanen forekommer, men det er ikke ofte, og så må hendes mor gå til floden for at vaske og hente vand, der først må koges, inden det kan bruges til madlavning. “Men det er et lykkeligt liv”, sagde Ntombi så – og jeg sad målløs og tænkte over dybden i den konklusion.
Samtalen var på alle måder en fornøjelse – Ntombi fik en pause i husarbejdet, og jeg fik nogle fortællinger, jeg ikke havde drømt om. En særlig fornøjelse var det at lytte til hendes sprog, Xhosa, der indeholder de markante og sjove ‘kliklyde’, som jeg husker fra sangerinden Miriam Makeba.
Området rundt om Knysna er fantastisk til alle former for udfoldelser, og vi gik bl.a. en flot, kilometerlang tur langs det Indiske Ocean
Knysna er en ualmindelig dejlig by med en fin stemning og et utal af supergode restauranter, hvor man spiser fantastisk til meget små priser. Vi kan i særlig grad anbefale restauranten ’34 SOUTH’, der ligger i butiksområdet ved havnefronten. Spisekortet her omfatter stort set alt, hvad hjertet kan begære, og kvaliteten er tårnhøj. Anne-Marie svælgede bl.a. i disse østers –
Også her i smukke Knysna mærker man angsten for den voksende kriminalitet i Sydafrika, og hvide mennesker pakker sig ind i sikkerhed bag høje hegn og låste døre. Et hus som på billedet nedenfor er ganske almindeligt – omkranset af et to meter højt hegn, der ovenpå et suppleret med et meterhøjt elektrisk hegn! Dertil kommer et vagtselskab, der reklamerer med ‘armed response’…! En meget trist udvikling er i gang i det sydafrikanske samfund.
Den voldsomme – og ødelæggende – ulighed i det sydafrikanske samfund ses meget tydeligt et sted som her i Knysna, hvor rige, hvide sydafrikanere bygger enorme villaer på de smukkeste steder –
Billedet er fra ‘Leisure Island’, og mønstret er overalt det samme: Fantastiske “hvide” huse bag meterhøje hegn forsynet med pigge på toppen, ofte suppleret med NATO-pigtråd eller elektrisk hegn og altid med store skilte, der viser hvilket alarmselskab, der passer på netop her – med “Armed Response!”. Inde bag de høje hegn arbejder en hær af sorte tjenestefolk med havearbejde, vinduespudsning og rengøring, og efter endt arbejdstid vender de hjem til deres hæslige townships. Det er to etniske grupper, der lever side om side med enormt forskellige vilkår. Upstairs og downstairs.
Det ubetinget smukkeste sted her på egnen – og et af de smukkeste steder, vi nogensinde har besøgt – er ved ‘The Heads’, d.v.s. ude ved det Indiske Ocean, hvor havet bruser vildt og hvor en smal og farlig passage leder ind til bugten ved Knysna.
Nede ved kysten ses det tydeligt, hvor farlig indsejlingen er, selv i stille vejr som idag –
Klipperne har et flot, rødligt skær, der stammer fra alger, og i sprækkerne lever de smukkeste hav-planter, der kan tåle at blive overskyllet af saltvand –
Små ‘jelly-fish’ (bluebottles) var skyllet op på stranden, og selv om de er smukke, skal man holde sig fra dem, da nogle af dem har en art nervegift, der ikke er sjov at komme i berøring med –
Afrikas sydkyst her ved Knysna – den såkaldte Gardenroute – byder på utallige muligheder for unikke vandringer. På vores sidste dag i Knysna gik vi turen “The Kingfisher Trail” med udgangspunkt ca. 15 km vest for Sedgefield. ‘Gik’ er måske så meget sagt, for en stor del af turen var nærmest klatring og ind imellem forcering af vandløb –
Turen gik gennem tæt regnskov med fremmede lyde i luften fra fugle, vi ikke kunne se i den tætte bevoksning. Mange af træerne er enormt store, ikke mindst Sydafrikas national-træ ‘The real Yellowwood” –
– og nogle med blade i smukke farver, vi ikke kender hjemmefra –
Belønningen efter et par timers ‘vandring’ var et smukt vandfald, hvor de møre ben fik lidt tiltrængt hvile –
Efter en lille uge i Knysna kan vi sige med stor sikkerhed, at byen og egnen er et rejsemål, der er en stor omvej værd. Her er vanvittigt smukt, fredeligt og man spiser ufattelig godt på de utallige restauranter på havnen. Vores favorit endte med at blive ‘Cafe Mario‘ med et overvejende italiensk spisekort – fantastisk mad og betjening til meget små priser.
I morgen går turen atter ind i landet – denne gang til Oudtshorn, hvor de lover op mod 30 graders varme…!
Retur til: Oversigten