Wild Ivory Eco Lodge

Morgenmaden på Park Lodge Hotel i Pretoria var af den australske slags, d.v.s. masser af kød, et par spejlæg, tomater, en spandfuld iskolde bønner samt en masse kaffe. Rigtig fint, syntes den ene af os! Dagens mål var Wild Ivory Eco Lodge langt, langt ude på den afrikanske savanne ca. 300 km mod nord i Limpopo provinsen tæt ved grænsen til Botswana. Ret hurtigt efter at have lagt Pretoria bag os, begyndte den flade afrikanske savanne at brede sig på begge sider af vejen, og mens solen steg på himlen, fulgte temperaturerne trop, indtil de nåede 39-40 grader. Trafikken gled pænt, og mens vi kørte, sad jeg og funderede over det paradoksale i, at motorveje og landeveje i u-landet Sydafrika er af en langt bedre standard end vejene i det rige Norditalien.

På et par timer nåede vi de små byer Modimolle og Vaalwater og pludselig kunne vi se de smukke Waterberg-bjerge i horisonten. Vi kiggede grundigt efter i de små byer, vi passerede, men så ingen hvide mennesker overhovedet i denne provins af Sydafrika, hvilket hænger sammen med, at alle farvede mennesker i apartheidtiden blev tvangs-deporteret til de mindst frugtbare dele af landet, mens de hvide boere tog de fede lunser til sig selv. Hist og her så vi landarbejdere på arbejde i den stærke sol, og produkterne, bl.a. avocadoer, blev solgt ved vejen.

Trafikken tyndede ud, jo længere vi kom ud på savannen. En bil i ny og næ og overalt den flade og tørre savanne så langt øjet rakte og snorlige landeveje. Ind imellem en waterbuck eller en impala, ellers absolut intet. Herligt. Med lidt besvær og hjælp fra en venlig ung mand fandt vi indkørslen til Welgewonnen naturreservat og kørte 16 km. ad støvede og bumlede grusveje frem til reservatets Westgate –

Fremme ved gaten gjorde den ventende ranger honnør for os (!) og bød os velkommen. Modsat hvad de fleste sikkert tror, er alt herude på savannen utrolig velordnet og stemningen overmåde fin. Vores bil blev parkeret inden for gaten, og i en åben Land Rover kørte rangeren os derefter en lille times tid længere langt ud på savannen –

Wild Ivory Eco Lodge ligger fuldstændig for sig selv på den afrikanske savanne med intet andet end træer, buske og dyr rundt om sig –

Vi bor i et telt med fast bund og badeværelse, så det er en fremragende bolig i dette klima. Intet kan låses af, men vi blev opfordret til at lukke døren, for her er masser af bavianer, der elsker at rasere menneskers kufferter…! Ved stien op til vores “telt” ligger der store lorte fra gårsdagens besøg af en elefantflok – vi håber, de kommer igen, mens vi er her.

Heden er stærk herude med 40 grader i skyggen, og vi tager så meget vand indenbord, at vi er ved at drukne, men jeg har bemærket, at der også er rødvin på hylden, så mon ikke det går… 🙂

Game-drives er en indbygget del af opholdet her, og selvom Welgevonden er et enormt naturreservat, lykkedes det hurtigt rangeren at finde mange af de dyr, vi gerne ville se – her er et lille udpluk –

Vi er kun 4 gæster herude, så personalet er i overtal! Udover os er her 2 unge, hvide kvinder fra Johannesburg, og vi fik en meget interessant snak med dem om livet i Sydafrika – jeg har skrevet om det i afsnittet med facts om Sydafrika – her!

De kulsorte nætter på savannen under den stjernebestrøede himmel er noget af det bedste, vi ved. Ikke en vind rører sig, stilheden er total, kun lidt puslen fra nogle gnu’er i det tørre græs tæt ved vores telt. Slangen i dette paradis er selvfølgelig insekterne, der strømmer til, når vi tænder vores medbragte stavlygte, men en effektiv myggespray (“Peacefull sleep”) lånt i receptionen afværger det værste.

Elefanterne kom ikke til lodgen, mens vi var der, men vi mødte de fantastiske dyr på ganske nært hold på et gamedrive –

– og denne gamle kone burde nok have brugt noget solcreme ….. 🙂

Wild Ivory Eco Lodge kan i høj grad anbefales, hvis man har mod på den store afrikanske savanne, stilhed og natur langt væk fra den almindelige civilisationen. De mennesker vi mødte herude, var helt utroligt venlige og imødekommende, og maden er fin (kød, salat, frugt). Der er dagligt to ’gamedrives’ på hver 3 timer (kl. 05.30 og kl. 16), og rangernes viden om dyrene er kolossal.

Stærkest i vores erindring står mødet med de ’personligheder’, vi mødte herude –

– og mange flere 🙂 🙂 🙂

Videre til næste kapitel: Lydenburg

Retur til Oversigten!