I 1871 blev Tyskland samlet med Preussen og kejser Wilhelm 1. for bordenden og med Berlin som hovedstad. Byen kan altså kun prale af godt 150 års historie som hovedstad og er en ren årsunge sammenlignet med Wien og Budapest.
Til gengæld er der foregået utroligt meget i den periode, langt mere end i de fleste andre europæiske hovedstæder:
Revolution og afskaffelse af et kejserrige, socialistisk opstand, nazi-diktatur, bombet til en ruinhob, besat af de 4 besættelsesmagter, skåret midt over i to halvdele af ‘die mauer’, centrum for de mest anspændte perioder under den kolde krig, hvor en nervøs soldat eller en simpel misforståelse kunne fremkalde en verdenskrig – og nu en moderne hovedstad, der har fået kultstatus blandt mange europæere.
Det er voldsomt for en by med så kort en historie!
Allerede samme år som Tysklands samling besluttede man at opføre en ny Rigsdagsbygning, men det viste sig vanskeligt at finde en egnet grund, så¨først i 1894 stod bygningen færdig, efter datidens standard med et vidunder af en kuppel i glas og stål.
Som sæde for den tyske rigsdag fungerede bygningen frem til den påsatte brand i februar 1933. Som et symbol på det ‘gamle’ demokrati var bygningen et torn i øjet på de nye magthavere (Hitler tog magten i januar 1933), og nazisterne besluttede derfor at undlade at restaurere den. Efter krigen var bygningen en ruin –
– og det vesttyske parlament mødtes i stedet i den lille by ved Rhinen, Bonn, sikkert fordi det var den daværende kansler Konrad Adenauers hjemstavn.
I begyndelsen af 1960’erne blev det for pinligt at have den gamle rigsdagsbygning stående som en ruin, og bygningen blev restaureret og brugt til bl.a. udstillinger. Jeg husker at have besøgt bygningen engang i 1970’erne med en gymnasieklasse for at se udstillingen “Fragen an die deutsche Geschichte.” Det var en interessant udstilling, der var som skræddersyet til min historieundervisning, men specielt husker jeg, at vi som en del af besøget var inviteret til en let anretning på forbundsrepublikkens regning – det syntes både eleverne og jeg var ‘stort’!
Vi bor denne gang på Hotel Amano Central i Heidestrasse tæt ved Berlins hovedbanegård, hvilket er praktisk, når vi skal til og fra byen med tog. Hvad vil opleve de kommende dage, vil i nogen grad blive stemt af vejret, der her i februar kan være udfordrende. Nogle museer ryger der helt sikker på dagsordenen, men også en koncertoplevelse håber vi at finde. Mere herom i det kommende kapitel.
Videre til Oplevelser i Berlin