Berlin – indledning

I 1871 blev Tyskland samlet med Preussen og kejser Wilhelm 1. for bordenden og med Berlin som hovedstad. Byen kan altså kun prale af godt 150 års historie som hovedstad og er en ren årsunge sammenlignet med Wien og Budapest.

Til gengæld er der foregået utroligt meget i den periode, langt mere end i de fleste andre europæiske hovedstæder:

Revolution og afskaffelse af et kejserrige, socialistisk opstand, nazi-diktatur, bombet til en ruinhob, besat af de 4 besættelsesmagter, skåret midt over i to halvdele af ‘die mauer’, centrum for de mest anspændte perioder under den kolde krig, hvor en nervøs soldat eller en simpel misforståelse kunne fremkalde en verdenskrig – og nu en moderne hovedstad, der har fået kultstatus blandt mange europæere.

Det er voldsomt for en by med så kort en historie!

Allerede samme år som Tysklands samling besluttede man at opføre en ny Rigsdagsbygning, men det viste sig vanskeligt at finde en egnet grund, så¨først i 1894 stod bygningen færdig, efter datidens standard med et vidunder af en kuppel i glas og stål.

Som sæde for den tyske rigsdag fungerede bygningen frem til den påsatte brand i februar 1933. Som et symbol på det ‘gamle’ demokrati var bygningen et torn i øjet på de nye magthavere (Hitler tog magten i januar 1933), og nazisterne besluttede derfor at undlade at restaurere den. Efter krigen var bygningen en ruin –

– og det vesttyske parlament mødtes i stedet i den lille by ved Rhinen, Bonn, sikkert fordi det var den daværende kansler Konrad Adenauers hjemstavn.

I begyndelsen af 1960’erne blev det for pinligt at have den gamle rigsdagsbygning stående som en ruin, og bygningen blev restaureret og brugt til bl.a. udstillinger. Jeg husker at have besøgt bygningen engang i 1970’erne med en gymnasieklasse for at se udstillingen “Fragen an die deutsche Geschichte.” Det var en interessant udstilling, der var som skræddersyet til min historieundervisning, men specielt husker jeg, at vi som en del af besøget var inviteret til en let anretning på forbundsrepublikkens regning – det syntes både eleverne og jeg var ‘stort’!

I 1990 – efter murens fald – blev Rigsdagsbygningen genindviet ved en højtidelig ceremoni, og i 1991 besluttede man at flytte regeringen og hele det tilhørende magtapparat fra Bonn til Berlin, en beslutning, der først blev truffet efter lange diskussioner. Berlin kastede lange skygger!

Inden bygningen kunne tages i brug som sæde for Rigsdagen, var det nødvendigt med en omfattende restaurering, der først var tilendebragt i 1999, bl.a. med en ny glaskuppel som en ‘hilsen’ til den oprindelige fra 1894. Anne-Marie og jeg har besøgt kuplen ved en tidligere lejlighed, og det er en stor oplevelse.

Ligesom hele Tyskland har Berlin i disse år både økonomiske og politiske udfordringer, ikke mindst fremkaldt af den massive indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika. Der er valg til Forbundsdagen om et par uger, og indvandringsspørgsmålet står højt på dagsordenen. CDU-kandidaten til kanslerposten, Friederich Merz, har signaleret villighed til at samarbejde med det stærkt højresnoede parti, AfD om indvandrespørgsmål, hvilket har fået den tidligere kansler, den pæne frau Merkel, til at protestere kraftigt. Det er meget usædvanligt og et brud med den uskrevne regel om, at afgåede ledere skal ses, men ikke høres – og slet ikke give gode råd til efterfølgeren. Hun må have været rasende. Polarisering er også i Tyskland blevet en del af den politiske dagsorden.

Vi bor denne gang på Hotel Amano Central i Heidestrasse tæt ved Berlins hovedbanegård, hvilket er praktisk, når vi skal til og fra byen med tog. Hvad vil opleve de kommende dage, vil i nogen grad blive stemt af vejret, der her i februar kan være udfordrende. Nogle museer ryger der helt sikker på dagsordenen, men også en koncertoplevelse håber vi at finde. Mere herom i det kommende kapitel.

Videre til Oplevelser i Berlin

Nye indlæg