Budapest – indledning
Budapest er på mange måder et spejlbillede af Wien, men beliggenheden ved Donaus bredder med Buda’s bakker i baggrunden er meget smukkere end Wiens, og når man en aften står på Buda-siden og betragter Ungarns parlament, slår ingen ord til:
Budapest er lidt anderledes end andre byer, fordi ‘udviklingen‘ – denne mærkværdige størrelse med både skidt og kanel i sig – her er gået mindre stærkt end i andre storbyer, utvivlsomt som et resultat af de mange år under Sovjets herredømme. Nogle kvarterer fremstår (endnu) næsten urørt siden Sovjettiden, hvilket i min øjne gør byen meget spændende, og selvom meget er forandret siden afslutningen af den kolde krig, er det stadig muligt at genkende træk i byen fra tiden bag jerntæppet. Landets dramatiske historie afspejler sig både i bygningerne flere steder samt ikke mindst i byens berømte – eller berygtede – museum: ‘Terror Haza’ (Terror huset), der i høj grad er et (eller flere!) besøg værd, hvis man vil forstå situationen i Ungarn. Men det er et museum, der kræver både tid og fordybelse, meget gerne også en historiekyndig guide, for informationen er på ungarsk – og kun ungarsk!
Ungarn er i de senere år blevet det land i EU, som ingen vil lege med, fordi Orbans politik på mange områder er på tværs af de andre medlemslandes.
Om man kan kalde Victor Orbans moderne Ungarn for et demokrati er tvivlsomt. Orban har offentligt afskrevet det liberale, parlamentariske demokrati, og med politisk udnævnte dommere og personer på centrale poster i medie- og kulturverdenen sidder han og partiet Fidesz sidder solidt på magten. Også valgsystemet er ændret, så Fidesz-partiets muligheder for at vinde de fremtidige valg er forøget betragteligt.
Der er flere grunde til Orbans popularitet, og en af de væsentligste er, at han med store subsidier sørger for, at prisen på elektricitet, varme og husleje holdes under markedsprisen. Dertil kommer, at han i klart sprog formulerer krav om tilbagelevering af de landområder i bl.a. Rumænien og Slovakiet, der blev taget fra Ungarn ved Trianon-fredsslutningen i 1920. Jeg kan ikke se for mig, hvordan det nogensinde skulle kunne ske, men alene det, at han formulerer kravet, er voldsomt populært. Som en trædesten på vejen har Orban givet mulighed for ungarsk statsborgerskab (ic. stemmeret) til alle, der erklærer at føle sig som ungarere, også selvom de er født uden for landets grænser. Samtidig har Orban gjort det forbudt for alle ikke-EU borgere at slå sig ned i landet, ligesom levevilkårene for minoriteter som jøder og romaer er blevet sværere. ‘Ungarn er for ungarere’, siger han og støtter samtidig en stærk nationalistisk propaganda, der mange steder udarter til rendyrket historieforfalskning. Men det virker, ikke mindst ved valgene!
Om baggrunden for alt dette kan man læse meget mere om Her!
Vi bor på Fashion City Hotel på Nyugati Tér 7, ganske tæt ved Nyugati-banegården, som vi skal rejse fra, når vi skal videre til Berlin.
Nationaloperaen i Budapest ligger på byens imposante boulevard Andrassy út, der med sine flotte bygninger, ambassader, caféer, restauranter og (luksus)butikker er en seværdighed i sig selv. Gaden har gennem årene skiftet navn adskillige gange og bliver på den måde en en fortælling om skiftende politiske forhold. Boulevarden blev første gang navngivet i 1885, da Ungharn var en del af det habsburgske kejserrige, og fik dengang navnet Andrassy út, opkaldt efter Ungarn daværende premierminister Gyula Andrassy. I 1950 blev boulevarden omdøbt til Sztálin út (‘Stalin gaden) som en konsekvens af Sovjetunionens besættelse af Ungarn, men efter opstanden i 1956 blev den som en anerkendelse af de ungarske studenter, der stod bag opstanden, kortvarigt omdøbt til Magyar Ifjúság útja (‘Den ungarske ungdoms Avenue’). Det holdt naturligvis kun til kommunisterne havde fået genetableret deres magt over Ungarn, og i 1957 blev gaden gendøbt og fik navnet Népköztársaság út (‘Folkets republik gaden’). Kommunisterne havde en fanatisk tro på, at svulstig propaganda og fede floskler havde effekt på folkestemningen. I 1990 – efter murens fald – fik boulevarden sit oprindelige navn tilbage og hedder nu igen Andrassy út. Om den bliver ved med det er – med den magtfuldkomne Victor Orban som premierminister – et godt spørgsmål…!
Historien om Andrassy út og om propaganda i sin mest utrolige udgave er spændende og kan læses Her!
Operahuset er jævnaldrende med Andrassy út og er idag kendt for fremragende opsætninger i en bygning, der har ord for at have Europas tredjebedste akustik efter Scalaoperaen i Milano og pariseroperaen.