Berlin er en heksekedel denne søndag, hvor et kæmpestort demonstrationstog er på vej mod Rigsdagsbygningen for at vise deres utilfredshed med, at CDU’s kanslerkandidat Frederich Mertz har vist sig åben over for at bruge stemmer fra det stærkt højreorienterede parti AfD for at komme til magten efter valget d. 23.februar 2025. Han sagde det stik modsatte for kort tid siden, så vreden er stor. Politiet anslår, at 160.000 mennesker deltog i demonstrationen, og mange bar plakater med tekst som “Nej til nazisme i Tyskland” o.l. –
Demonstrationen var en del af valgkampen op til det forestående tyske valg, og på lygtepælsplakaterne ses det tydeligt, at tysk politik er blevet voldsomt polariseret –
Man bliver helt glad for den politiske debat i Danmark, når man ser sådan en plakat! Selv Messerschmidt og Co. har endnu ikke haft held til at trække den danske debat ned på samme niveau.
Berlin Story Bunker
Det var tankevækkende – men også opmuntrende – at møde de mange protesterende mennesker, for vi havde netop afsluttet et meget interessant besøg i museet “Berlin Story Bunker” i Schönebergerstrasse, der har fokus på Hitler og nazismen og giver nogle bud på spørgsmålet: “Hvordan kunne det ske?”
Udstillingen er lavet i en bunker fra 2. verdenskrig og giver i ord og billeder en fremragende fremstilling af Hitlers liv, den politiske situation i Tyskland efter 1. verdenskrig og Tyskland under 2. verdenskrig. Mest spektakulært var det til sidst at se en 1-1 fremstilling af Hitlers kontor i bunkeren, hvor han og Eva Braun begik selvmord d. 2. maj 1945:
Den ‘rigtige’ bunker eksisterer ikke længere, resterne ligger idag dybt begravet under en P-plads – velvalgt, synes jeg! – men udstillingsbunkeren er af nøjagtig samme type.
Hitler og DNSAP kom til magten i 1933 på demokratisk vis, men efterfølgende var republikken kke stærk nok til at forhindre Hitlers brug af Weimarforfatningens nødretsbestemmelser, der satte grundlæggende rettigheder ud af kraft. Politiske modstandere blev fængslet og forfulgt over hele Tyskland, voldelige grupper (SA) ødelagde ikke-nazistiske partiers valgmøder, og i løbet af kort tid havde Hitler den totale magt.
Det tog nogle timer at komme gennem udstillingen, der kom med nogle tankevækkende bud på, hvordan nazismen kunne opstå og hvordan det kunne gå så galt:
Nazismen opstod, fordi et politisk fænomen, Adolf Hitler, fik folkelig opbakning til sin ambition om at gøre Tyskland stort igen, fordi han med vold og trusler intimiderede sine politiske modstandere til passivitet, og fordi han blæste på både nationale og internationale love og aftaler.
På vej gennem bunkeren med dens mange forklaringer på nazismens opståen var det umuligt ikke at se en række lighedspunkter mellem 30’ernes Hitler og dette årtis politiske fænomen, Donald Trump. Prøv blot at skifte navnene ud i ovenstående!
Jeg påstår ikke, at Trump er en ny Hitler, men lighederne er så mange, at det er ubehageligt! Selv det intense blik er det samme –
Billedet af Trump er det officielle præsidentbillede, billedet af Hitler er fra hans bog Mein Kampf.
Humboldt Forum og Tysklands historiske museum
På Schlossplatz på Unter den Linden lå engang Berlins kongelige slot med en flot og lang historie bag sig. Det blev imidlertid revet ned i 1950 af DDR-regimet, der så det som et ‘symbol på preussisk imperialisme‘, og ved samme lejlighed blev pladsen omdøbt til Marx-Engels Platz. Nærmest komisk, hvis ikke det var så sørgerligt.
Efter murens fald har Berlin delvist genopført slottet og i det skabt et ny, stor udstilingskompleks, Humboldt Forum, der er dedikeret til historie, kunst og kultur. Flotte ord, men vi oplevede stedet som kedeligt og uden ‘fortællekraft’. Under et stort anlagt video-show om Berlins historie sad jeg og kedede mig grundigt og tænkte på, hvor dygtigt de samme AV-midler bruges på Moesgaard museum. Humbold Forum var en skuffelse.
Vi besøgte også en specialudstilling om 200 års tysk historie på det store historiske Museum på Museums Insel/Under den Linden, og den mindede lidt om Humboldt Forum, flot sat op men fortællekraften var ikke voldsom stor. Dog blev jeg slået af denne plakat, hvor kejser Wilhelm II i 1918 patetisk forsøger at smyge ansvaret for 1. verdenskrig af sig –
Også de militære ledere meldte ‘hus forbi’, da der skulle placeres et ansvar, og så var grunden lagt til historien om, at nederlaget skyldtes socialdemokratiske politikere. Faktuelt noget vrøvl, men med tiden blev det til en legende, som mange troede på, og som Hitler dygtigt udnyttede til sin egen fordel. Ganske som en vis præsident på den anden side af Atlanten slap afsted med at hævde, at valget i 2020 blev stjålet fra ham.
Mundus vult decipi…!
De faste udstillinger var midlertidigt lukkede, så dem kan vi af gode grunde ikke udtale os om.
Berlin Mitte
Arkitektonisk er Berlin en utrolig smuk by at gå rundt i, men (naturligvis) helt anderledes end Wien og Budapest. Berlin blev i 1945 så grundigt smadret til støv og ukendelighed, at centrum idag rummer usædvanligt mange enormt flotte bygninger i glas og beton, ikke mindst i kvarteret omkring Rigsdagsbygningen –
Vejret har været godt, men køligt, under vores besøg i Berlin, og naturligvis har vi gået meget, måske også for meget…! Offentlig transport i Budapest og Wien var en gave, nemt at finde ud af, hurtigt og billigt, i Budapest endog gratis. Her i Berlin er det bøvlet, og at finde ud af billetsystemet er lige så nemt og enkelt som tysk grammatik..! Et sted sprang vi ind i en sporvogn og ville købe billetter men opdagede, at man kun kunne bruge mønter, hverken kort eller sedler….! Nu har vi på banegården købt nogle billetter, som vi tror er rigtige, men sikre er vi ikke! Arrrgh!
Kvarteret omkring Hackesche Höfe har vi været i flere gange tidligere, men også denne gang var det en dejlig oplevelse at gå rundt i. Meget Berlin-autentisk og uden stort turisttryk. Gaderne Alte Schönhauser Strasse, Mulachstrasse, Oranienburgerstrasse m.fl. er sjove at gå i, og naturligvis skal man sørge for at gå ind i ‘höferne’ undervejs, der både rummer smarte butikker og alternative miljøer –
Området var før 2.verdenskrig overvejende jødisk, og der ligger talrige ‘snublesten’ til minde om de mange, der blev deporteret og myrdet. I Grosse Hamburgerstrasse er der en gammel jødisk kirkegård med et smukt, men ubehageligt mindesmærke foran –
I Oranienburger Strasse 28 ligger ‘Den nye Synagoge’, der stammer fra midten af 1800-tallet, hvor den jødiske befolkning i Berlins centrum var stor. Billedet her er taget fra gården bag synagogen –
Den nye Synagoge blev indviet i 1866 under overværelse af ingen ringere end den daværende preussiske premierminister Otto von Bismarck, hvilket var en anerkendelse af, at det jødiske samfund var en fuldt integreret del af den tyske befolkning.
Under ‘krystalnatten’ i 1938 blev synagogen angrebet og sat i brand, og under krigen blev den ramt af en bombe, der smadrede den centrale del af bygningen. I DDR-tiden lå bygningen hen som en ruin, og først efter 1989 blev der påbegyndt en restaurerring. Vi besøgte stedet idag og naturligvis mindes man her de mange gidsler, der blev taget til fange under Hamas’s angreb d. 7.oktober 2023 –
Indvendig er der ikke så meget at komme efter, men stedets historie er interessant, og en meget flink medarbejder gjorde med sine fortællinger sit til, at det var entreen værd.
Mens jeg skrev ovenstående har Danmark – så vidt jeg kan høre…! – vundet endnu et VM i håndbold. Særligt flot, forstår jeg, når det sker trods – som altid – “komplet håbløse dommere”…! 🤣
En tur på Kurfürstendamm hører til et besøg i Berlin, og Gedächtniskirche må man besøge, også selvom man har været der før – både den nye kirke og den gamle ruin. I det nye kirkerum bør man ofre nogle minutters opmærksomhed på denne tegning, ‘Madonna fra Stalingrad’, der er lavet af soldaten Kurt Reuber midt under de vanvittige kampe i Stalingrad i 1942 –
Musik i Berlin
Rejsens tredje koncertoplevelse blev Mozarts ‘Figaros Bryllup’ på Statsoper på Unter den Linden. Vi var på forhånd spændte på, om det ville blive en skuffelse på linje med ‘Tryllefløjten’ i Wien, men – tværtimod – det var fantastisk. En munter og vellykket opsætning, helt i Mozarts ånd, og fantastiske sangere og musikere. Vi sad på 3. balkon, altså højt oppe, hvor billetprisen var rimelig, og det var aldeles glimrende. 3 1/2 time fløj afsted i selskab med de dygtige musikere og sangere, der leverede en perlerække af ørehængere. Inden forestillingen spiste vi endog særdeles godt på den italienske restaurant Amon, Charlottenstrasse 35, kun 10 minutters gang fra Statsoper.
Praktisk i Berlin
Hotel Amano Central lige ved Berlin Hovedbanegård er OK, men for dyrt. Det ligger godt i forhold til banegården, men kvarteret er kedeligt og det lykkedes os ikke at finde et hyggeligt spisested inden for gåafstand. Et sted var der dans, bægerklang og højtlydt sang til tonerne af ‘En prosit, ein prosit, gemütligheit“, men AM ville ikke med ind…!
Offentlig trafik er meget udbygget og fungerer godt, hvis man kan finde ud af det. Der er både busser, sporvogne, S-bahn og U-bahn. Det hjalp, da vi begyndte at bruge en app, der hedder ‘Berlin Subway’. Billet-systemet lærte vi aldrig helt at forstå, vi købte de billigste billetter, vi kunne finde og håbede det bedste – vi blev aldrig kontrolleret.