Wien – indledning

Wien – Indledning

Wien er en af vores favoritbyer, fordi den rummer en buket af smukke og interessante seværdigheder, der er pakket ind i en atmosfære af venlige mennesker og hyggelige caféer, hvor rigtige papir-aviser er lagt frem til den pausetrængende. Meget old-school og meget hyggeligt. Dertil kommer, at byen er brusende fuld af musik året rundt, særligt den klassiske musik, men vi har nu også hørt en fantastisk Glenn Miller koncert ved en tidligere lejlighed.

Alt er imidlertid ikke idyl i Østrig, og jeg synes ikke, man kan besøge landet uden at kende til den tidsel i buketten, som østrigerne med fortielser, fortrængninger og historieforfalskning har forsøgt at glemme, nemlig landets historie fra 1938-1945.

Østrigske skolebørn lærte indtil for nylig, at Østrigs indlemmelse i Stortyskland i 1938 var et resultat af Nazi-tysklands overfald på en uskyldig nabo, og østrigernes deltagelse i jødeforfølgelser taler pæne mennesker ikke om i Østrig. Det er for pinligt, østrigernes var nemlig særdeles aktive. Billedet her  med ‘JUDEN UNERW¨UNSCHT – er fra en østrigsk landsby –

Wienersymfonikernes verdensberømte dirigent, Herbert von Karajan, meldte sig ind i nazipartiet i både Østrig (1933) og i Tyskland (1935), smed jødiske musikere ud af orkestret og tog den officielle nazisang ‘Horst-Wessel-Lied’ med i sit koncertprogram. Efter krigen fik han forbud mod at arbejde som dirigent pga sit aktiviteter som medlem af DNSAP, men det holdt kun kort, hvorefter han blev taget til nåde og kunne genoptage sin karriere, og den store plads foran Filharmonien i Wien hedder stadig “Herbert von Karajan Platz”. Forkert, synes jeg!

Sidst vi var i Wien var det for at se en for østrigerne stærkt grænseoverskridende udstilling på  Hofburg, der – for første gang – åbent og ærligt fortalte om østrigernes pinagtige deltagelse på tysk side i 2. verdenskrig. Også de grusomme overgreb mod jøderne overalt i Østrig blev lagt åbent frem på udstillingen, der var ganske velbesøgt, blandt andet af skoleklasser. I udstillingsmontrene kunne nutidens elever se, hvordan elever i 1930’erne og 40’erne i deres stilehefter skrev: “Ein Volk – ein Reich – ein Führer! Wir danken unserem Führer”, og når børnene kom hjem, kunne de spille datidens mest populære brætspil, der handlede om at indfange jøder. Den der fangede flest, havde vundet!

Stemningen i udstillingslokalet på Hofburg var meget, meget stille, og mens vi gik rundt mellem montrer og skoleelever, mindedes jeg en gammel læresætning: “Forsøger man at fortrænge historien, så vil den før eller siden indhente dig og køre dig over.” Den fælde faldt østrigerne i (ligesom ungarerne, men ikke tyskerne) efter anden verdenskrig.

I skrivende stund (januar 2025) er det stærkt højreorienterede parti FPÖ ved at sætte sig i kanslerstolen i Wien efter at partiet blev størst ved valget i september 2024. Gad vist, tænker jeg, om partiets succes hænger sammen med den kollektive fortrængning af tiden under anden verdenskrig, som FPÖ har et stort ansvar for. Det tror jeg bestemt, og det er ikke rart at se på.

I kapitlet Strejftog i Østrigs historie har jeg skrevet mere om Østrigs historie i tiden omkring anden verdenskrig.

Rejsen til Wien

Efter at være blevet kørt til Århus hovedbanegård af ‘V&M’s limousine-service‘ 😀 gik det fuldstændig glat til Hamburg med togskift i Kolding. Fra Hamburg videre med de fine tyske tog til Nürnberg. Undervejs var der service på 1. klasse med kaffe og rundstykker, god plads til benene, stik til opladning af telefoner mm., og vores første lange togrejse i mere end 25 år var en rigtig god oplevelse. Togene afgik præcist på sekundet, men midtvejs i Tyskland blev toget omdirigeret p.g.a. en ulykke, og vi blev derfor et par timer forsinket i ankomsten til Nürnberg, men da vi sad lunt og godt i toget, var det intet problem.

Tiden gik meget hurtigere, end jeg havde regnet med, måske fordi man kan bruge lang tid på blot at sidde og kigge på byer og landskab, der glider forbi udenfor, helt anderledes end i et fly, hvor der kun er udsigt til den endeløse himmel – og ryglænet foran, der er alt for tæt på…!

I Nürnberg havde vi gennem Booking.com reserveret et værelse på Hotel Leonardo Royal, der ligger et par hundrede meter fra jernbanestationen. Hotellet viste sig at være endog særdeles godt til en meget fair pris.

Vi havde kun planlagt en enkelt overnatning i Nürnberg, og det var helt klart en fejl. Alene byens flotte banegård giver en fornemmelse af, at der er rigtig meget at hente her –

En kort rundtur i byen gav appetit på meget mere, for bykernen er smuk og fyldt med interessante steder at besøge. Det må blive en anden gang!

Dagen efter gik rejsen videre til Wien, som vi ankom til midt på eftermiddagen efter en fin togtur i det frostklare vintervejr. For igen at få Wien ind under huden besluttede vi at gå fra hovedbanegården til Hotel Ananas – en tur på et par kilometer, ikke verdens klogeste beslutning…! Hotellet er til prisen OK, men dets beliggenhed tæt ved Naschmarkt og umiddelbart op ad en metrostation er genial.

Oplevelser i Wien – til fods og i metro

Nye indlæg