Religiøs eller ikke religiøs, man kommer ikke udenom Martin Luther og reformationen. Den brand, Luther tændte med sine 95 teser i 1517, sprængte den kirkelige enhed i Europa og fik store politiske og kulturforandrende konsekvenser af betydning for vores nutidige samfund.
Hvornår jeg første gang hørte om Luther og hans 95 teser ved jeg ikke, men jeg kan ikke have været ret gammel, for så længe jeg kan huske, har de været en integreret del af min bevidsthed. Derfor var mødet i dag med teserne og med Luther en oplevelser, der satte spor.
På billedet ovenfor er Anne-Marie på vej ind i Lutherhaus, Luthers hjem i det meste af hans voksne liv, som i dag rummer et stort og interessant museum om hans liv. Der er masser af spændende artefakter, og det rislede ned ad ryggen på mig, da jeg så hans håndskrevne noter i margen på en latinsk bibel – det var næsten som at hilse på ham på 500 års afstand –
Luther blev født i 1483 i Eisleben, en lille by i Sachsen i det centrale Tyskland, og døde samme sted som 63-årig. Mod familiens ønske besluttede han tidligt at gå kirkens vej og blev munk og præsteviet i den ældgamle, katolske Augustiner-orden. Det er lidt pudsigt, at nonneklostret ved Asmild kirke nogle få hundrede meter fra vores bopæl i Viborg, også var af Augustiner-ordenen.
Martin Luther må som præst og munk hurtigt have sig gjort sig bemærket, for i 1512 blev han af Sachsens fyrste hentet til universitetet i Wittenberg som professor i bibelvidenskab – og dermed startede balladen! Et berømt portrætmaleri viser Luther med doktor- og professorhuen –
Luther var ikke tilfreds med den traditionelle katolske måde at læse og fortolke biblen på, og i særlig grad reagerede han mod den afladshandel, der gav den katolske kirke enorme indtægter og bl.a. var med til at finansiere pavens prestigeprojekt, byggeriet af Peterskirken i Rom.
Udgangspunktet for afladshandel var en forestilling om, at kirken kunne idømme folk en bod (bøde) for begåede synder, og pointen er, at når boden var betalt, kunne synderen blive tilskrevet ’syndernes forladelse’, så den tilmålte tid i skærsilden ville blive kortere, inden saligheden og det evige liv ventede. Skærsilden kan bedst karakteriseres som et ophold i et torturkammer af allerværste slags, så at slippe for det – eller i det mindste få opholdet forkortet – var særdeles eftertragtet, og dermed lå forretningsgrundlaget for afladshandel lige til højrebenet.
I takt med, at pavens behov for penge voksede, blev afladssystemet udvidet. Som noget nyt kunne man mod ekstra betaling købe sig til aflad for allerede afdøde personer og – endnu mere populært, må man tro – så kunne man også købe aflad for fremtidige synder. Hvis man havde råd! En af hovedpersonerne bag afladshandlen, dominikanermunken Tetzels, lovede freidigt, at
”Sobald der Grosch im Kasten klingt, sobald die Seel in Himmel springt”!
Det tilbud var for godt til at lade ligge, og pengene strømmede ind. På stikket her ses Tetzels i funktion –
På Lutherhaus-museet står der en original afladskiste, der – uden sammenligning i øvrigt – mindede mig om den kiste, der står på rektorkontoret på Katedralskolen –
Endnu mere spændende var det at se et originalt afladsbrev –
På de blanke felter blev køberens navn skrevet sammen med den pris, der var betalt for afladsbrevet, og med dokumentet behørigt underskrevet var køberen sikret fuldstændig syndsforladelse på sit dødsleje. Havde man betalt ekstra, var man endog fra købstidspunktet sikret syndsforladelse for synder, man agtede at begå i fremtiden! Ganske smart, må man sige. Tænk hvis .. !
Set med Luthers øjne var den omfattende afladshandel på en og samme tid en vanhelligelse af bibelens budskab og økonomisk udbytning af befolkningen. Forbitret forfattede han derfor på latin – målgruppen var andre lærde – 95 teologiske teser med en omfattende kritik af gældende, katolske læresætninger. Den 31. oktober 1517 blev de slået op på Wittenberg slotskirkes dør, der fungerede som opslagstavle, og denne dag regnes som reformationens fødselsdag.
Om han rent faktisk selv slog dem op er usikkert , for ophavsmanden til den fortælling er vennen og præsten Melanchton, der først kom til Wittenberg året efter. Men det er en god historie, så den får lov til at leve. Det centrale er, at de 95 teser, dateret den 31. oktober 1517, fungerede som tændsats for den reformation – revolution – der siden da har delt Europa i to.
Døren, som teserne blev slået op på, var af træ og brændte under et bombardement i 1760, og derfor blev teserne efterfølgende støbt i bronze på en ny dør. Her er de –
Rom blev naturligvis rasende over Luthers kritik, og paven sendte ham i 1520 en bandbulle, der truede med ekskommunikation og krævede alle Luthers skrifter brændt. Det er åbenbart blevet opfattet som tomme trusler, for Luther reagerede ved i stedet – offentligt – at brænde bandbullen sammen med andre katolske skrifter. Når han turde gøre det, var det sikkert, fordi han oplevede stor folkelig opbakning, efter at gode venner havde oversat hans 95 teser fra latin til modersmålet tysk og – i kraft af tidens store opfindelse, bogtrykkerkunsten – havde spredt nyhederne over hele landet.
Luther slap dog ikke for en retssag, og ved rigsdagen i Worms blev han dømt for kætteri. Den sachsiske fyrste gav ham imidlertid frit lejde, og Luther gemte sig en tid under falsk navn på borgen Wartburg, hvor han benyttede lejligheden til som den første at oversætte biblen til tysk.
Da den værste uro var drevet over, tog Luther tilbage til Wittenberg, hvor han endnu en gang provokerede den katolske kirkes gamle mænd: Han – munken Luther – giftede sig med en tidligere nonne, Katharina von Bora, og så kunne det næsten ikke blive værre efter traditionel, katolsk tankegang. Sammen fik de 6 børn.
Wittenbergs slotskirke med de 95 teser så vi på lang afstand, for et næsten 100 meter højt tårn ses viden om og ”synger” salmen: ”Ein fester Burg ist under Gott” – det er nemlig skrevet med 2 meter høje bogstaver lige under tårnhjelmen.
Luther skrev salmen i 1528, og at han skrev den på sit modersmål, som alle kunne forstå, var endnu et opgør med de katolske traditioner. Salmen blev oversat til dansk allerede 5 år efter, men den oversættelse, vi bruger i dag – ”Vor Gud han er så fast en borg” – er fra 1845 og foretaget af J.P.Mynster. Når denne salme stod på programmet til den daglige morgensamling i min skoletid på Elise Smith Skole, var jeg glad! Melodien står nemlig i C-dur, altså uden fortegn, og er derfor let at spille. Og det var mig, der spillede! På orgel med udtræk og blæsebælg!
Den danske munk og reformator, Hans Tausen, der ikke mindst er kendt for sin tid i Viborg, er afbildet i en glasmosaik i slotskirken –
Og minsandten om ikke også danske dronning Margrethe d. II er her – repræsenteret ved et af hendes broderier, en Luther-rose –
Når Luther er væsentlig langt ud over det teologiske, er det fordi, han med sit fokus på værdier som individuel tro og ansvar, selvdisciplin og hårdt arbejde (arbejde som et kald!) skabte det åndelige grundlag for den individualisme og kapitalistiske foretagsomhed, der voksede frem i århundrederne efter middelalderen. De områder i Europa, hvor reformationen fik tidligst og stærkest fat, var Nederlandene, Nordfrankrig, England og Skotland, og netop her blomstrede kapitalismen først. I disse områder blev velstand og formue et tegn på, at man med hårdt arbejde og en asketisk livsførelse havde levet sit liv til Guds ære.
Protestantismen motiverede med andre ord mennesker til at være iværksættere, spare op og skabe arbejdspladser – præcis det stof, som kapitalismen er skabt af.
En af de ting, man helst ikke husker Luther for, var hans erklærede afsky for jøder. I mange af hans skrifter er han særdeles grov i sin karakteristik af jøder, og dermed var han på linie med sin samtid. På den anden store kirke i Wittenberg, Stadtkirche, ser man et relief med en såkaldt ‘jødeso‘. En jøde løfter grisens bagben og kigger den ind i rumpen, mens to andre jøder dier soen.
Det er et ganske modbydeligt relief, der – ophængt på en kirke – var ment som en grov forhånelse af jøder ved at sætte dem i forbindelse med det for jødedommen urene dyr, et svin.
Efter at have få et nok af hellighed, Luther og katolikker cyklede vi sidst på dagen en tur langs Elben. Det var en interessant – men ikke smuk – tur, for den viste os forfaldet siden DDR-tiden med nedlagt industri og beboelsesejendomme i forfald –
Det er snart 30 år siden, DDR blev en del af et samlet Tyskland, men overalt kan man se beviser på, hvor dårligt det er gået med omstillingen fra statsstyret socialisme til globaliseret kapitalisme. Mange ‘ossier’ længes derfor tilbage til en tid med fuld beskæftigelse og social tryghed, hvilket var hvad DDR tilbød. Billedet nedenfor illustrerer situationen ganske godt: Værtshuset er lukket, men drømmen lever –
Videre til næste kapitel: Dresden