Rundt i Berlin – dag 2
Det er blevet godt efterårskoldt i Berlin, men der er ingen regn, så dagen blev brugt på en 27 km. lang cykeltur rundt i Berlins forskellige kvarterer. Det er imponerende, at overalt i Berlins tæt trafikerede gader er der markerede cykelbaner, og selvom man lige skal vænne sig til, at de ind imellem er placeret midt på gaden mellem højre – og venstresvingende biler, så går det forbløffende fint.
Vi begyndte dagen på den den imponerende boulevard, der fra øst leder ind i Berlins bymidte, og som de sovjetiske pansergrupper benyttede, da de i 1945 rullede ind i byen og erobrede Rigskancelliet og Hitlers kommandobunker. På det tidspunkt hed den Store Frankfurter Strasse, men i 1949 – på Stalins 70 års fødselsdag – blev den omdøbt til Stalin Alle for at ære en af krigens sejrherrer. Da Stalins rædselsregime blev afsløret efter hans død, blev gaden i 1961 omdøbt atter en gang, nu til Karl Marx Alle, som gaden stadig hedder. Så smagte det da stadig af socialisme, selvom Karl Marx næppe ville have brudt sig om at blive taget til indtægt for Sovjetunionens måde at realisere socialismen på.
Boulevarden blev ødelagt i krigens sidste dage men genetableret og udvidet som DDR’s første store prestigeprojekt, og i hele republikkens tid blev den anvendt til store parader, når socialismen skulle fejres, her i 1974 –
De nye, imposante bygninger i stalinistisk lagkagestil rummede tidens bedste beboelser og blev i propagandaen betegnet som ‘Arbejderpaladser’. Problemet var blot, at ‘partei-genossen’ fra de øverste lag hurtigt tildelte lejlighederne til sig selv og desuden sørgede for, at der også var ‘Intershops‘ inden for rækkevidde. ‘Intershops‘ var særlige butikker, som havde et langt bedre udvalg af varer end de normale butikker, men som kun særligt udvalgte måtte handle i. Hvad folkeviddet mente om den praksis, kom til udtryk i denne sarkasme: “Hvor man finder én partikammerat, er partiet. Hvor man finder to partikammerater, er Intershop”!
I dag var her ingen parade, kun almindelig trafik, men husene står her stadig og lejlighederne sælges til skyhøje priser, så ‘almindelige’ arbejdere har hverken nu eller dengang haft mulighed for at bo i disse ‘Arbejderpaladser’!
Selv hos den store boghandel med det stolte navn er der nu lukket og slukket. Sic transit….!
Fra Østberlin cykel-krydsede vi mod vest – langs den gamle Berlinmur – og gennem slidte boligkvarterer som bl.a. Kreutzberg –
Om det er tilsigtet eller en tilfældighed ved jeg ikke, men undevejs på cykelturen slog det mig som pudsigt, at to kendte tyskere, Axel Springer og Rudi Dutschke. ‘mødes’ i et vejkryds.
Axel Springer var super-kapitalist og grundlægger af Tysklands største mediekoncern, mens Rudi Dutschke var marxist og aktiv i organisationen Sozialistischer Deutchen Studentenbund indtil han i 1968 blev hårdt såret ved et attentatforsøg, som hans kammerater og partifæller beskyldte – netop – Springer-koncernen for at stå bag. At Berlins myndigheder har ladet netop ‘deres’ veje mødes i et vejkryds, kan man da godt tænke lidt over.
Iøvrigt blev Rudi Dutschke i 1971 ansat ved Århus Universitet, og jeg husker at have mødt ham ved et par lejligheder – han var et ‘big shot’ i studenterkredse dengang.
En tur ind i det enorme shoppingcenter Kaufhaus Des Westens varede 30 sekunder, selv AM gad det ikke – hurra! – og efter en fortræffelig kop kaffe ved den smukke Gedächtniskirche kørte vi gennem den efterårspyntede Tiergarten –
– forbi Pariser Platz og Brandenburger Tor (dannebrogspyntet p.g.a. os eller statsbesøget af Dronning Margrethe, vælg selv!) og hjem til det lune hotelværelse.
Videre til næste kapitel: Rundt i Berlin – dag 3