23. juni 2019:
En dejlig morgen ved Nechar-flodens bred 5 kilometer udenfor Heidelberg, hvortil vi ankom i går eftermiddags efter 325 fredelige kilometer ad de gode tyske motorveje.
Der er naturligvis også en del turister i Heidelberg, men alligevel virker den langt mere autentisk og charmerende end kulissebyerne ved Bodensee. Her er hverken kasino eller andet gøgl, men derimod en masse unge studerende fra Heidelbergs store universitet, hvilket er med til at skabe en rigtig god stemning i den livlige by.
Højt hævet over byen ligger Heidelbergs vartegn, slottet, hvor kurfyrsterne fra Pfalz residerede i århundreder –
Vi bor på Camping Heidelberg, der trods lidt støj fra den nærliggende landevej er et dejligt bekendtskab. Vi er placeret direkte ned til floden og kan følge med fra første parket, når de store tungtlastede flodbåde sejler forbi. Ganske underholdene.
Langs floden er der i begge retninger fra Heidelberg særdeles gode muligheder for at cykle, og efter en lille afstikker for at krydse Neckar på Heidelbergs berømte bro –
– fortsatte vi ’modstrøms’, dvs mod øst ad fine cykelstier i et meget smukt landskab, hvor de smukke sydtyske byer ligger som perler på en snor –
Undervejs er der udskænkning af gratis forfriskninger –
Og så blev dagen næsten historisk: AM passerede 1.500 km. på sin nye e-bike –
1500 km. på 4 måneder med et nyt knæ – det er da noget, der dur…! 🙂
Det er virkelig tankevækkende, at på en enkelt dags cykeltur her i Neckardalen ser man borg efter borg stikke op i landskabet (tryk på det første og brug derefter højre/venstre tasten) –
På samme vis som i Norditalien vidner disse borge med deres forsvarsanlæg, skydeskår og vindebroer om århundreder med bestandig krig og ufred mellem slægter, regioner og nationer, og netop dét burde nationalister tænke over, når de argumenterer for en tilbagevenden til et Europa opdelt med ’skarpe’ grænsebomme. Europa er med de åbne grænser blevet langt, langt fredeligere end tidligere. Tag den, Tulle!
Cykelturen i dag blev på 70,1 km (syv-nul-komma-et! 🙂 ) –
Vi fik i dag en masse motion og frisk luft, passerede gennem de smukkeste byer og landskaber og vendte hjem med sved på panden og hovedet fyldt med billeder. Den helt store gevinst ved e-bikes er, at rækkeviden bliver langt større end på normale cykler.
Det dur!
24. juni 2019: Neckars vand strømmer brunt og livligt forbi campingpladsen, og det er bestemt ikke badevand, men trods mine protester og henvisning til den stærke strøm, almindelig sund fornuft, badesportens gode råd, diverse bestemmelser i livsforsikringspolicen, børn og uforsørgede børnebørn, den glimrende bruser i badehuset og meget mere, insisterede søhesten her i rullehuset på at hoppe i og få en svømmetur. Og der var faktisk gode grunde til det, for det er kvælende varmt i Heidelberg i dag – 34 grader i skyggen. Så hun gjorde det, og jeg fulgte efter i solidaritetens hellige navn. Over slimede flodsten kravlede vi aldeles u-elegant på alle 4 ned i floden, kontrollerede at der ikke var en af de store flodbåde i nærheden og lod vandet opsluge os (tryk for store billeder) –
Vandet var dejlig køligt uden at være koldt, men strømmen var så stærk som forventet, og man svømmede og svømmede og kom ikke ud af stedet – men det var sådan set meget praktisk 🙂 . Det var en dejlig opkvikker efter en hed dag i Heidelberg.
Det er den sidste rigtige feriedag inden hjemkørsel, og vi brugte den på at se Heidelbergs store slot – og det er virkelig enormt stort –
Slottet er indbegrebet af tysk romantik med dets sammensmeltning af borg og slot, kassemater og tårne. Slottets historie går helt tilbage til 1200-tallet men er naturligvis gennem århundrederne ombygget, ødelagt af krige og naturkatastrofer og delvist genopbygget adskillige gange. I 1800-tallets romantiske bølge blev ruin-bygningen genstand for digteres lovprisning og blev et nationalt monument, verdens ottende vidunder.
Større kan det næsten ikke blive, og slottet er i høj grad et besøg værd. Adgang foregår nemmest ved at tage den lille bjergbane, der fører lige op til slottet, og billetten giver også adgang til de udvendige slotsområder og en del af det indre.
Der er meget at se, ikke mindst den enorme vintønde, der stadig står i kælderen og engang rummede ikke mindre end 220.000 liter vin fra området rundt om Heidelberg.
Tørsten må have været betragtelig, og alle kilder fortæller, at der blev drukket tæt, og måske har tømmermænd plaget fyrsterne, da de blev afbildet – her et par af dem, der står lige uden for vinkælderen, trætte og med stærk hovedpine –
Et par dejlige dage ved – og i – Neckarfloden er ved at være til ende, og i morgen går det med fuld fart (rullehus-hastighed, max 100 km/t) mod nord og vi forventer at være tilbage i Viborg om et par dage – til en sikkert særdeles langhåret græsplæne og langskægget hæk.
25. juni 2019: Usædvanlig nem hjemtur uden trafikstop – lige indtil tunnellen under Elben ved Hamburg. Vi var så uheldige at ankomme til tunnellen omkring kl. 16, og pga omfattende vejarbejder tog det 2 timer at komme under Elben. 2 timer, hvor vi flyttede os meter for meter i 37 graders varme.
Et hyggeligt besøg hos Hans i Åbenrå og hjemme i Viborg klokken godt 02 om natten.
Da det blev lyst dagen efter var det tydeligt, at man ikke ustraffet forlader sin have midt i vækstsæsonen 🙁 –
