Transport til, fra og i Berlin
Der er lige godt 600 km. fra Midtjylland til Berlin, så med bil tager det en 6-7 timer afhængig af trafikken, og vi har ofte taget bilen derned. Problemet med en bil i Berlin er altid parkering, så vil man bo inde i centrum og ikke betale en formue for en p-plads, er det nemmere at flyve derned. Ryanair flyver til Berlin på en time fra Billund, og selvom vi slet ikke bryder os om Ryanair’s forretningsmetoder, har det været den eneste realistiske mulighed, og det har fungeret godt. Man lander i lufthavnen Schönefeldt, der er stor og velfungerende, men absolut ikke på niveau med Berlins øvrige kvaliteter, og man er da også i gang med at bygge en helt ny, men den er så “IC4-ramt”, at det er tvivlsomt, om den nogensinde bliver færdig. Så indtil videre må man klare sig med Schönefeldt, og det fungerer også udmærket. Transport indtil byen sker nemmest med et regionaltog (RB14 hed det i februar 2018) – det tager 20 min. til Bahnhof Alexanderplatz og gennem tre zoner koster det ca. 3 1/2 €.
Vi har altid følt os godt tilpas i byen og har travet mange, mange kilometer i byens forskellige kvarterer uden at opleve ubehagelige episoder – måske har det noget at gøre med, at vi ikke færdes ude sent om natten, men alligevel…! Transport rundt i byen – ud over med “Apostlenes heste” – er nem og praktisk med sporvogn, S-bane (over jorden) eller U-bahn (under jorden). Man kan købe enkeltbilletter eller dagsbilletter (ofte på hotellet), og priserne er absolut rimelige – og det er af mange gode grunde dumt at forsøge at snyde, bl.a. fordi der regelmæssigt er kontrol.
Restauranter og cafeer
Der er selvsagt utallige spisesteder i Berlin i alle prislag. Er man glad for italiensk mad er et godt tip ”Dal Contadino” i Gormannstrasse 10, 10119 Berlin Mitte ca. 20 minutters gang fra Alexanderplatz. Restauranten er hyggelig med en venlig (italiensk) betjening, og den har et lille, men godt spisekort og et omfangsrigt vinkort (en fin kombination, synes jeg :). Priserne var rimelige – om end ikke billige.
Et mere usædvanligt sted – også ca. 20 min. til fods fra Alexanderplatz – er ”Katz Orange” i Bergstrasse nr. 22, 10115 Berlin. Restauranten ligger i en smukt, gammelt hus – et tidligere bryggeri – lidt tilbagetrukket fra vejen:
Vinkortet er omfattende, mens menukortet er mere begrænset med fokus på bl.a. kød, der har stegt i 12 timer. Stemningen var lige så rar og venlig her som på den italienske restaurant og priserne i midterlejet.
Er man til tysk-tysk mad er der mange muligheder. Efter en forestilling i Statsoper spiste vi sent på aftenen på Berliner Kartoffelhaus, Karl Liebknecht-Strasse 9 – lige over for Mariakirche. Vi fik kartoffelsalat og store pølser med sennep og ketchup og dertil fremragende øl. Mættende? I den grad! Velsmagende? Joh…! Delikat? Så langtfra! Nok mest ”mandemad”, men der lå da et salatblad på tallerkenen…!
Et let og lækkert måltid – falaffel – fik vi på en Arabisk Restarant på hjørnet af Fischerinsel og Märkiches Ufer tæt ved Märkiches Museum, som er et besøg værd (læs andetsteds herom). Stemningen var god, meget arabisk, og mange gæster var naturligvis muslimer, og betjeningen var hurtig og venlig. Vi gik derind efter at have passeret et utal af tysk-tyske cafeer med ensartede spisekort (suppe, schnitzel, pølser etc.), og det var et godt valg!
Under den kolde krig var Bonn Vesttysklands hovedstad, men efter genforeningen måtte byen og dens mange tusinde embedsmænd modstræbende acceptere at flytte til landets nye, gamle hovedstad, Berlin. Et par af de tvangsforflyttede valgte at få det bedste ud af situationen og indrettede et værtshus for – netop – de tvangsforflyttede! Værtshuset fik navnet “Ständige Vertretung” – Den faste Repræsentation – hvilket både er en humoristisk hilsen til de fordrevne Rhinlændere og samtidig en hentydning til de Faste Repræsentationer fra hhv DDR og Forbundsrepublikken, der fungerede som surrogat-ambassader under den kolde krig.
Værtshuset med dette meget lidt mundrette navn – Ständige Vertretung – eksisterer stadig og er værd at besøge, fordi det med sine mange fotos mere er en historiefortælling end en traditionel cafe – 
Man forsøger at undgå, at det bliver en turistmagnet, og derfor fortæller jeg heller ikke adressen her, men den er nævnt i mange turistbøger.
En helt speciel restaurant er ”Zur Letzten Instans”, der ligger i Waisenstr. 14-16, ikke langt fra Nikolaj-viertel. Det er Berlins ældste restaurant med historie tilbage til 1600-tallet, og navnet har den fået, fordi den blev besøgt flittigt af jurister fra det nærliggende domhus, der havde behov for en “sidste instans”. Stemningen er gammeldags hyggelig og maden ligeså, dvs. tung med rod i det klassiske, tyske køkken, og man går ikke sulten herfra. Det er ofte svært at få plads, så en reservation er en god ide.