Der er kvælende varmt her i Sydtyskland (35 grader i skyggen), hvor vi overnatter og har en dags pause inden den sidste etape hjem. Hotellets aircon kører nonstop men kan slet ikke følge med, og flere gange i nat tænkte jeg på, at nu ved jeg, hvordan det er et opholde sig i en tændt tørretumbler. Vi har aldrig prøvet noget lignende, varmen er gået helt grassat i Sydeuropa.
Når vi skal hjem fra Ungarn, er der to mulige ruter at vælge mellem: ‘Østruten’ gennem Slovakiet, Tjekkiet og det gamle DDR og ‘Vestruten’ gennem Slovenien, Østrig og det gamle BRD, og begge har deres fordele og ulemper. Østruten plejer at være mindre trafikeret, men vejene er dårligere, og den er en spytklat længere. Og så er der lige Prag, som kan være monstertræls at komme igennem. Vestruten er ofte stærkt trafikeret, der er mange vejarbejder, men den er lidt kortere, og der kan findes gode oplevelser undervejs.
Vi valgte denne gang ‘Vestruten’, der gennem Slovenien og Østrig er særdeles smuk, og da trafikken gled uproblematisk, har det indtil videre været et godt valg. Man har sjældent lyst til et langt ophold på en rasteplads, men her skete det –
Efter 800 km. stoppede vi i den frankiske by Bamberg, der efter vores hukommelse sagtens kan udfylde en pausedag. Vi bor på hotel Berliner Ring (fornuftig pris, gratis parkering og morgenmad incl., så derfor..!), og da vi har cykler med, gør det ikke noget, at der er 3 km. til centrum.
Cykler er virkelig geniale, når man vil opleve. Vi fandt hurtigt ned til den store kanal, der løber gennem Bamberg og forbinder floderne Donau og Main. Her er der et fint net af cykelstier, der både fører rundt om og ind i centrum af Bamberg –
Bambergs centrum er på alle måder smuk og charmerende, og mens vi hoppede fra skyggeplet til skyggeplet (jo, også AM 😀), var Nikon’en på overarbejde –
I en gammel Hertug-by som Bamberg har man naturligvis ikke et ‘Svane-apotek’ men et –
Og både himmelske kræfter og kinesiske Confucius gør på facaden reklame for det fornemme apotek i en grad, så man vel kan forvente mirakler med deres medicin –
Bamberg er en herlig by at færdes i og er ikke kun historie, den har også en moderne og afslappet puls, fordi der er masser af unge mennesker fra byens store universitet.
Bamberg rummer både små snævre gader og hyggelige kanaler og et kvarter har med god grund fået kælenavnet ‘Lille Venedig’. Men byen rummer også store pladser som denne med flotte renaissancehuse –
– I hjørnet af denne plads ligger den tusind år gamle domkirke, der bestemt er værd at besøge (men umulig at fotografere p.g.a. sin størrelse). Som enhver god, katolsk kirke rummer den relikvier med hellig kraft, og et af dem er noget helt særligt, nemlig en af naglerne fra det kors, som Jesus blev korsfæstet på. Fordi denne nagle efter fortællingen har været i direkte kontakt med Jesu blod og legeme, har den siden middelalderen været anset som et af den katolske kirkes allervigtigste relikvier, og utallige undere tilskrives dens hellige kraft. Idag beskyttes den under lås og slå sammen med et par splinter af korset og nogle torne fra den krans, som Jesus bar på korset. En fortælling med en vældig kraft, hvis man tror på det.
Biskoppen her – med naglen som symbol på sin kåbe – vogter over relikvierne –
Vi gik ud af kirken med de samme slidte knogler, som vi kom ind med, let skuffede, naturligvis, men biskoppen vil utvivlsomt mene, at vi selv er ude om det, for protestantiske skeptikere får, hvad de fortjener. Kættere kaldte man dem engang.
Cyklerne tog os små 40 km. frem og tilbage, i og rundt om Bamberg, i en kvælende hede, men sammen med ophold i små oaser var det en rigtig god dag med masser af fine oplevelser –
I morgen går turen hjem – formodentlig til en have, der kræver stor opmærksomhed efter at have fået masser af vand.