Fra den dansk-tyske grænse til Erfurt er der iflg. Googlemap ca. 6 timers kørsel, men turen tog os godt 8 timer! Selvom sommerferien endnu ikke rigtig er begyndt, var trafikken på A7 monstrøs med masser af vejarbejde, hvor trafikken gik helt i stå, og det tog mere end en time at komme gennem Hamburg, selvom vi kom på det mest optimale tidspunkt – en hverdag ved 12-tiden. Fremover vil vi køre øst om Hamburg og i det hele taget undgå A7 mest mulig.

Straks vi kørte ind i Erfurts forstæder bemærkede vi, at de stadig er kedelige på den særlige måde, der var så typisk i det hedengangne DDR, d.v.s. med ensartede, grimme boligblokke af dårlig beton, der selv med en gang camouflage-maliing ser lige trøstesløse ud. Meget andet er dog ændret siden murens fald i 1989, ikke mindst har gader og pladser fået nye navne efter at kommunismens helte, Karl Marx, Lenin og Stalin m.fl., er endt på historiens losseplads. Ét gadenavn fra den tid har dog – fortjent – overlevet tidernes forandringer, nemlig Juri Gagarin, verdens første mand i rummet, der i 1961 fik opkaldt byens centrale ringgade, efter sig.

Lige så kedelige forstæderne er, lige så smuk og charmerende er Erfurts store centrum, Altstadt, der er et orgie af flotte bygninger og dejlige pladser.

Erfurts centrum er en perle, der heldigvis endnu ikke er opdaget af turistbureauerne, så vi havde (næsten) byens små og store oplevelser for os selv. Med udgangspunkt ved banegården er der et net af gågader, og drysser man rundt i dem, kommer man uundgåeligt til de mange charmerende steder, og hvis man løfter blikket, er der et utal af oplevelser –

På domkirkepladsen ligger den middelalderlige, protestantiske domkirke og den katolske Severi-kirken klods op ad hinanden, og begge er meget seværdige med alteret i domkirken som det mest imponerende –

  I Severikirken skal man se efter orglet, der på typisk barokvis er et overflødighedshorn i guld med puttier og strålekrans –

Kirken er opkaldt efter Serveri (Serverus), der i 300-tallet var uldvæver i den italienske by Ravenna, men da en due satte sig på hans hoved under et biskopvalg, blev det set som et tegn fra Gud, og uden at ville det, blev Serverus udnævnt til Biskop. Det var naturligvis et gedigent, katolsk mirakel, og på forunderlig vis blev hans (og konens og datterens) knogler fragtet til Erfurt i 800-tallet og er siden da blevet betragtet som relikvier, hvis kraft kan gøre underværker, hvis man beder til dem. Det handler bare om at tro..!

Vi bor på hotel Prizeotel i Kurt Schmacher-strasse. Hotellet er glimrende med små men fine værelser, og det ligger ganske tæt ved byens centrum. Morgenmaden er fortræffelig og byder blandt andet på en særlig skranke for veganere og (på vores skranke): flødeboller…! Kan klart anbefales.

Erfaringen efter et besøg i Erfurt (og mange lignende steder) er, at man ikke skal haste gennem Tyskland på vej mod syd. Navnlig i den østlige og sydlige del af landet er der masser af perler, der er værd at besøge og som næsten alle har det særlige fortrin, at de endnu ikke er blevet ofre for monster-turisme. Her er masser af natur, kultur og ikke mindst historie, og så er det lidt morsomt at opleve, hvor gammeldags Europas største land er. Her er det stadig vigtigt at have kontanter i lommen, for det er langtfra alle steder, man kan betale med kreditkort, og noget så musealt som postvæsenet trives endnu i bedste velgående, se nu blot en pragtfuld postkasse, ikke fra et museum, men fra en gade i Erfurt –

Til næste afsnit: Brno