Budapest: Andrassy út, Terror Haza og Memento Park

Efter besøget på Hösök Tere vil jeg foreslå en spadseretur ned ad  Andrassy út, der idag er for Budapest, hvad Champ Elysees er for Paris og gadens navn et glimrende eksempel på historiens gang. Da gaden blev anlagt kort efter etableringen af det Østrig-Ungarske dobbeltmonarki i 1867 blev den navngivet Sugárút, hvilket ganske enkelt betyder “Den brede, lige vej” (i modsætning til byens utallige små, snoede gader). Det holdt kun til engang i 1890’erne, hvor gaden blev opkaldt efter den daværende premierminister og fik navnet  Andrássy út. Det navn blev fastholdt frem til 1950’erne, hvor historien igen havde ændret sig, og byens fornemste gade skulle nu have navn efter den store Josef Stalin og blev derfor døbt Sztálin út, altså Stalin Boulevarden. Under revolutions-dagene i 1956 døbte studenterne gaden “Ungarsk ungdom”, men det holdt kun til opstanden var nedkæmpet, hvorefter den atter skulle have nyt navn. Det gamle navn – Szálin út – var utænkelig efter Krustjofs afsløring af Stalins terror-regime, og derfor fandt man på et nyt navn:  Népköztársaság útja, hvilket betyder Folkerepublikkens vej. I ungarernes øjne var det nu ikke meget bedre end Sztálin út, for folkerepublikken var uløselig forbundet med netop Stalin og hans terror, og derfor omtalte mange ungarere i hemmelighed gaden med det gamle navn, Andrassy út. Efter systemskiftet i 1989/90 var det derfor naturligt, at boulevarden nu igen officielt fik det gamle navn, Andrássy út. Om det er gadens vedblivende navn, er svært at spå om – ungarske intellektuelle har med større eller mindre ironi luftet deres frygt for, at landets nuværende stærke og magtfuldkomne leder, Viktor Orbán, “modstræbende” på et tidspunkt vil lade sig overtale til at opkalde boulevarden efter ham…!

Andrassy út er idag en meget mondæn gade fyldt med cafeer, restauranter og forretninger, hvorunder – eller bagved – historien gemmer sig. På hjørnet af Andrassy út og Izabella útca lå der indtil for nylig et berømt – eller snarere berygtet – cukrázda, altså et konditori. I kælderen under konditoriet havde AVO/Statssikkerhedspolitiet lokaler, hvor man med anvendelse af grov tortur fremskaffede de mest uhyrlige tilståelser. Det foregik naturligvis i fuldstændig hemmlighed, og det betød, at op gennem kommunisttiden har folk siddet og drukket kaffe og spist kager samtidig med, at deres landsmænd blev torturet en etage under dem. “Tilståelserne” blev brugt som domsgrundlag i de talrige skuepocesser, der ofte førte til henrettelser eller livslange fængselsstraffe. En af fangerne forsøgte på sin egen måde at fortælle den vestlige verden, hvad der foregik – han “tilstod” således offentligt, at han var blevet rekrutteret som spion af to amerikanske agenter, kaptajn Edgar Allan Poe og major Walter Whitman…!

Jeg færdedes en del i dette område under mine besøg i Budapest 1970’erne og 1980’erne og har ransaget min hukommelse for at finde ud af, om jeg har drukket kaffe netop dér. Jeg husker det desværre ikke klart – eller også kan jeg heldigvis ikke komme i tanke om det, for en mere syg oplevelse skal man da lede længe efter…!

At det daværende systems tankegang var sygeligt i en grad, som er svær at fatte, kan man opleve lidt længere nede ad Andrassy út, hvor et Budapests bedste museer ligger, “Terrorhaza” (Terrorhuset).

terror haza

Det er indrettet i en bygning, hvis betydning for forståelsen af det moderne Ungarn ikke kan overdrives, fordi her – bag den smukke facade – bedrev først det nazistiske Pilekorsparti og siden AVO/kommunistpartiet deres rædsler med tortur, ufattelige menneskelige lidelser og død. I modsætning til sukrazdá-kælderen var det alment kendt, hvad der foregik her, og for mange ungarere er synet af bygningen stadig forbundet med rædsel. En ungarsk bekendt fortalte mig således, at han er nødt til at gå over på den modsatte side af gaden, når han kommer til dette sted på Andrassy út. Museet fortæller både historien om tiden under Pilekorset, men i særlig grad er der fokus på den hjernevask og brutale undertrykkelse, som den ungarske befolkning var udsat for i kommunisttiden, og noget tyder på, at det har fat i noget interessant og væsentligt, for mange har forsøgt at få museet lukket. Angiveligt fordi de mener, at det er tid til at glemme – fortrænge – den tid, men reelt fordi mange af dem har noget personligt i klemme. Ungarn har aldrig gennemført et gennemgribende opgør med tiden under kommunismen, heller ikke med 1956, og derfor er der masser af ubeklræftede rygter om, hvem der var aktive som kommunistiske medløbere, stikkere, bødler etc., hvilket naturligtvis skaber en utrolig giftig stemning.  Museet tager fat om denne meget ømtålelige problematik, og ved indgangen møder man en mange meter høj mur med fotos af nogle af de mange mennesker, der blev tortureret og/eller henrettet her ↓↓↓

Ungarn - ofre

Ved udgangen et par timer senere mødes man af en ny mur med fotos med navne (!) på de politikere, embedsmænd og bødler, der var ansvarlige for rædslerne! Både ofre og skurke var ungarere, og sårene fra dengang er stadigvæk åbne og blødende og årsag til den dybeste splittelse i den ungarske nation.

Det er et fremragende – men anderledes – museum, som kræver god tid og meget gerne en følgesvend, som har styr på de faktuelle forhold i den periode. Det er vigtigt at tage museet i den rigtige røækkefølge – efter at have brugt tid i indgangspartiet i stuetagen (husk at studere de videoer, der ruller fortløbende) skal man gå op på 2. etage og tage museet oppefra og ned. Undervejs møder man i tekst, tableauer og billeder den propaganda, som befolkningen blev udsat for. Meterstore billeder viser den taknemmelige ungarske befolkning, der jublende tager imod de russiske invasionsstyrker i 1945 – virkeligheden var den stik modsatte: Budapest blev smadret og befolkningen udsat for alle former for overgreb fra de sovjettiske styrker. Matyas Rakosi var i 1940’erne og 1950’erne en ualmindelig brutal premierminister – med tilnavne som “Ungarns Stalin” og “Stalins bedste elev – og selv om han i Ungarn var ansvarlig for forholdsmæssigt ligeså mange henrettelser som i Staliens Sovjet, fremstilles på fine malerier som en kærlig landsfader, familiernes og børnenes beskytter – se blot billedet her, som hænger i Terrorhaza  ↓↓↓

Ungarn - rakosi

Tusindvis af plakater overalt i det offentlige rum viste den lykkelige dagligdag i det socialistiske paradis, og mange af dem kan nu ses på museet ↓↓↓

Ungarn propaganda 1Ungarn - propaganda 2

Der er masser af spændende billeder og filmklip, blandt andet fra skue-processen i 1958, hvor Imre Nagy nægter at indrømme at være agent for de vestlige imperialistiske magter men alligevel blev dømt og henrettet.

1956 har naturligvis en central placering i museet og blandt andet vises studenternes fane i kampen, det ungarske flag, hvor den røde stjerne i centrum er klippet ud ↓↓↓

Ungarn flag med hul

På et tidspunkt får man fra 1. sal en usædvanlig elevator-tur, der ender i bygningens uhyggelige kælder, og selvom der ofte er kø på dette sted, så vær tålmodig – elevatorturen er ventetiden værd! Jeg vil ikke her afsløre mere, kun sige, at det er en meget speciel og tankevækkende elevatortur!

Elevatorturen ender i kælderen, hvor tortur og henrettelser fandt sted. Bemærk de sorte huller (celler), hvor de nederste 20 cm. altid var vandfyldte, og de skorstenslignende celler, hvor to personer akkurat kunne presses ind. En uges tid i en af disse celler kunne knække selv den stærkeste, og mange har tilstået at være “forrædere” i Vestens tjeneste. Blandt de mest prominente var udenrigs- og indenrigsminister László Rajk, der – selvom han var stalinist af den hårde skole – faldt i unåde hos Mathyas Rakosi og blev dømt og hængt.

Naturligvis ligger her også “almindelige” torturinstrumenter som knipler og strømførende apparater. I et lille sidelokale står galgen, der blev benyttet ved utallige henrettelser ↓↓↓

Ungarn - galge

Bemærk at der ikke er tale om en galge, hvor ofret falder og knækker halsen. Den ungarske galge var af cirka samme højde som en voksen person, og derfor blev ofret henrettet ved, at staklens fødder blev bundet til foden af galgen, hvorefter bødlen trak i rebet, der var lagt om delikventens hals og som gik rundt om et lille hjul på toppen af galgen. Undertiden måtte bødlen under denne form for henrettelse slå hårdt på siden af hovedet for at knække rygraden og fremkalde døden. Lig blev undertiden skaffet af vejen ved at opløse det i store syrebade, hvorefter det blev skyllet ud i byens kloaksystem.

Det er svært at finde ord, der passer til de begivenheder, der har fundet sted her, og derfor skal man selv besøge stedet og danne sig sine egne indtryk. Entreen er rørende billig, og kommer man som gruppe er det en god ide at reservere tid på forhånd, da pladsforholdene er ret snævre – entreen er rørende billig. Af indlysende grunde egner museet sig ikke for børn! www-adressen er “Terrorhaza.hu”.

Fortsæt videre ned ad Andrassy út, hvor man på højre side passerer byens berømte opera, og videre frem til gågadekvarteret tæt ved Donau. Vaci ut er den mest kendte gå¨gade, men der er talrige andre, så det er en god ide blot at strejfe rundt i kvarteret.

Memento Park

Ungarn – og i særlig grad Budapest – var i kommunsttiden plastret til med statuer af Lenin, Marx, Stalin (indtil 1956) og talrige andre af socialismens helte, den ene mere vulgær end den anden, og efter omvæltningen i 1989 blev de naturligvis fjernet – og hvad skulle der ske med dem? Skulle de smeltes om, sådan som det skete i de øvrige Østbloklande  eller…? Heldigvis for eftertiden valgte ungarerne at bevare dem og de står idag i Memento Park i det sydvestlige Budapest i nærheden af motorvejen til Wien, og for en beskeden entre kan man nu gå rundt i dette rædselskabinet og bese statuer og buster af datidens koryfæer. Selv Stalins støvler – de eneste rester af den store statue , der blev ødelagt under opstanden i 1956 – står her. Til min overraskelse fandt jeg ved mit sidste besøg også et mindesmærke for ungarsk-sovjetisk venskab – dateret 1956! Parken er et mærkværdigt besøg, slet ikke pæn men direkte grim, og man skal nok have en historisk bevidsthed fra den tid for at finde et besøg interessant. Der er også mulighed for et billigt grin – i parkens lille butik kan man købe rariteter som fx. en lille dåse med “Socialismens sidste suk”!!

Videre til næste kapitel af “Gode oplevelser i Ungarn”: Budapest: Parlamentet og en spadseretur i centrum

Retur til oversigt: Gode oplevelser i Ungarn

Nye indlæg