Kecskemét, Budapest og Pecs i efteråret 2015

Her i det tidlige efterår 2015 har vi fået lyst til en hurtig tur til det sydlige Ungarn, og ved at flytte et par aftaler er det lykkedes at finde nogle dage, hvor flybilletter med Ryanair koster 800 kr for to personer – t/r!! Det er næsten problematisk billigt. Det er primært lysten, der driver os derned, men vi skal også have undersøgt nogle detaljer forud for en rejse, vi skal lave om kort tid for nuværende og tidligere kolleger fra Viborg Katedralskole. Vi skal bruge en lille bil, og da vi tidligere har haft meget dårlige erfaringer med AVIS (jeg har oplevet dem som nogle snydetampe), lejer vi denne gang hos Rentalcars/Megatravel, og det fungerer problemfrit.

Kecskemét

Som altid indkvarterer vi os på hotel Aranyhomok, hvor faciliteterne og betjeningen er i top. Prisen varierer lidt fra gang til gang, men normalt ligger den omkring 25.000 Huf for et db.vær. pr. nat – nogle gange kan den handles ned til omkring 20.000 Huf. Rådhusets klokkespil og kirkernes klokker vækker os tidligt (de begynder kl. 6 og derefter hver time…!), men for os er det – med tiden –  blevet en del af charmen.

IMG_0215

Udsigten fra hotelværelset på Aranyhomok bliver man aldrig træt af

Vi dasker rundt i byen og bemærker, at nye historiske mindesmærker skyder op som svampe i en dansk efterårsskov. Det national-konservative regeringsparti Fidesz er i gang med at opbygge en ungarsk nationalbevidsthed efter århundreder under fremmed herredømme, og en sværm af mere eller mindre svulstige og historiefordrejende mindesmærker for Mohacs-1526, Trianon-1920, 1956 – opstanden, Kossuth-1848, tiden under nazismen og meget mere er en del af den strategi. Her ses nogle få nogle få af de nye mindesmærker fra Kecskemét og den lille landsby Tiszalpaar (klik for stort billede):

I Kecskemét er det altid en god ide at gå en tur ned til Sifra Palota, og husk endelig at gå indenfor, for her ses jugendstilen i fuldt flor (klik for stort billede):

Markedet er altid værd at besøge, og på denne årstid er duften af “sauerkraut” markant straks man kommer ind i markedshallen:

I Kecskemét fik vi bekræftet, at Bagatell og Kecskemét Csarda stadig er de absolut bedste restauranter med fin service, god mad/vin og særdeles rimelige priser – se mere om dem i kapitlet om Kecskemét. Rest. Rozmarin på hjørnet af Maria u. og Zimay u. er OK, men heller ikke mere.

Budapest

Det er altid et problem at finde P-plads i BP, men en af de bedre muligheder er at forsøge sig på den store plads ved Hösök Ter. Vi fandt en enkelt ledig plads og tog metroen videre – det er her værd at huske, at for oldsager (>65 år) er det gratis at benytte offentlige transportmidler i BP.

Vi benyttede dagen til bl.a. at gå en spændende tur gennem det jødiske kvarter med udgangspunkt ved den store synagoge på Dohany u., der domineres af de ikke-ortodokse neolog-jøder, der er åbne over for omverdenen. I denne synagoge er der både prædikestol og orgel, hvilket er utænkeligt i en ortodoks synagoge, og endnu ”værre”: Kvinder får lov til at sidde i synagogens sidegange i nærheden af mændene, der sidder i synagogens midte. I en ortodoks synagoge som den, der ligger i Kazinczu u. er mænd og kvinder adskilt, så de ikke engang kan se hinanden!

Området var under 2. verdenskrig en lukket ghetto og skueplads for massemyrderier, men i dag er det et af de mest spændende kvarterer i Budapest med små jødiske forretninger og cafeer (fx den charmerende café Spinoza i Dob u.), der serverer kosher-mad. Vil man spise efter de mest strikte og ortodokse, jødiske regler, kan det ske på Rest. Hannah på Dob u., hvor arbejdet i køkkenregionerne overvåges nidkært af en Rabbiner, så gæsten kan være helt sikker på, at tilberedningen af maden er sket med overholdelse af alle jødiske regler. Den mest fundamentale regel er, at kød og mælk ikke må blandes, og på rest. Hanna tages det så bogstaveligt, at du efter at have spist en kødret ikke kan få en kop kaffe med mælk, for i så fald blandes mælk og kød – og at det sker i maven gør ingen forskel. Interessant, men svært at forstå!

Parykmageren i Kazinczu u. har lukket sin forretning, hvilket måske er et tegn på, at de jøder, der nidkært følger de gamle, ortodokse ritualer, er i tilbagegang. En ortodoks, jødisk kvinde viser ikke sit hår (de fleste får det raget af ved brylluppet), og derfor har parykmagere haft kronede dage, men altså ikke mere her i Budapest.

Der er masser at se på i kvarteret, hvis man har øjnene med sig – se blot denne smukke varebil – en Wartburg med to-taktsmotor – som engang stinkende og osende var en helt almindelig del af bybilledet i Budapest:

1-IMG_0131

Det er naturligt at afslutte sin tur i jødekvarteret på Liszt Ferenc tér  8, hvor Budapest’s musikkonservatorium ligger. Prøv at stikke hovedet indenfor – det er en fantastisk bygning: 

1-IMG_0133-002

En af Budapest smukkeste pladser – og også en af de mest symbolmættede – er Szabadság  Ter. Jeg har skrevet om pladsen andetsteds, men nu er den blevet endnu mere spændende, fordi et af regeringen autoriseret, uforfalsket forsøg på historieforfalsknng udspiller sig i pladsens sydlige ende:

1-IMG_0100

Monumentet viser den tyske ørn, der med kløerne fremme slår ned på Ærkeenglen Gabriel (=Ungarn) og teksten lyder: “Til ofrene for den tyske okkupation”. Det er endnu et af Fidesz-regeringens forsøg på at fremstille Ungarn som et uskyldigt offer for historiens gang og er udtryk for rendyrket historiemanipulation. Den ungarske regering i mellemkrigstiden gik – for at fremme egne, nationalistiske mål – aktivt ind i et samarbejde med Nazityskland, og mange af overgrebene mod jøderne under krigen blev foretaget af ungarere fra det nazistiske Pilekorsparti. Det er denne ubehagelige del af Ungarns historie, der skal gemmes væk, og dette nye mindesmærke er et led i den strategi.

Græsrødder fra den modsatte politiske fløj har iværksat en protestdemonstration mod hvad de oplever som rendyrket historie-forfalskning – blandt andet med en elegant parafrase over Reagans berømte udtalelse fra 1987: “Mr. Gorbatjof, tear down this wall..”! 

I store opslag gør man opmærksom på, at der ikke – som indskriptionen på mindesmærket hævder – var tale om en tysk “okkupation”, fordi Ungarn var allieret med Nazi-tyskland. Endelig trykker man på på landets ømmeste punkt, nemlig at ungarerne selv var med-ansvarlige for udryddelse af næsten 1/2 mio. jøder, 15.000 romaer og tusindvis af homoseksuelle. En gang om ugen i det sidste år har de protesterende mødtes ved monumentet for at synge og gøre opmærksom på Fidesz-regeringens manipulation med Ungarns historie – og det allermest interessante er, at efter mere end 11/2 år er monumentet stadig ikke blevet indviet!! 

Szabadság Ter er betyder “Frihedspladsen”, hvilket er en smule ironisk med det sovjetiske befrielsesmonument, som ungarerne hader, og med den amerikanske ambassade, der er beskyttet som var det en lejr i en krigszone og ikke på en “Frihedsplads”:

1-IMG_0114

Fra “Frihedspladsen” er der kun ganske kort til Ödon Lechners Postsparekasse, som er et origie i jugendstil. Udefra er den spændende, men det bliver næsten endnu bedre, når man går indenfor i forhallen, hvilket ofte kan lade sig gøre:

1-IMG_0125

Mohacs, Villanyi og Pecs

Efter tre dage i Kecskemét og Budapest kørte vi til Pecs ved Ungarns sydlige grænse til Kroatien. Der er godt og vel et par hundrede kilometer derned, og turen bør ikke foretages på motorvejen, men på de små veje, der fører forbi Mohacs og Villanyi. Det er en dejlig tur på en pandekage-flad puszta, hvor små – meget små – landbrugsbedrifter ligger spredt i landskabet, og hvor de karakteristiske gule kirker stikker deres tårne op langt væk i horisonten.

1-IMG_0225

Ind imellem kan man stadig være heldig at se en hyrde med en flok får, og vejskiltene gør med jævne mellemrum opmærksom på, at hestevogne ikke må køre her – så de er her altså stadig!

Hvis man er lidt historisk interesseret, bør man lave et stop ved mindeparken (bare følg skiltene) for slaget ved Mohacs i 1526, hvor ungarerne led nederlag til en tyrkisk hær, der efterfølgende satte sig på det meste af Ungarn i 150 år – tryk for store billeder:

Slaget i 1526 var en massakre på den underlegne ungarske hær, hvilket blev klart, da man for få år siden fandt en massegrav med ungarske krigere:

Om mindeparken er smuk eller ej, må enhver afgøre med sig selv, men det er atter en gang tankevækkende, at et forholdsvist fattigt land som Ungarn bruger milliarder af Forinter på at lave og vedligeholde en mindepark for en begivenhed, der foregik for næsten 500 år siden. Forklaringen er – igen, igen – at skabelse af en national bevidsthed er et top-prioriteret mål for Fidesz-regeringen.

Vi fortsatte ad de små veje til Villanyi, der sammen med Szegzard er centrum for den bedste ungarske vinproduktion. Villanyi er en hyggelig, lille by, der er værd at ofre et par timers besøg på – vi spiste for meget små penge en fortræffelig frokost på vingården Vinatus , der ligger på hovedgaden ca. midt i byen – både mad og vin er fremragende.

Fra Villanyi gik turen videre til Pecs, hvor vi havde reserveret værelse på hotel Palatinus, der ligger på gågaden Kiraly u. midt i byens centrum. Palatinus er det smukkeste og mest gennemførte jugendstilhotel, vi kender, og selv om værelset er lille (også for lille, hvis man skal være her mere end et par nætter), så er hotellet anbefalelsesværdigt, fordi det er så smukt. Hotellet har utvivlsomt også større værelser, men vores var et økonomi-tilbud, så derfor…! Disse billeder er fra hotellets spisesal, hvor der bl.a. serveres morgenmad:

 

Byens centrum er forholdsvis lille og kan ses på et par timers spadseretur, og der er masser af spændende ting at se på. Szechenyi Ter domineres af den store moske, der nu er blevet omdannet til en katolsk kirke:

1-IMG_0314

Som noget usædvanligt har man indvendig i den katolske kirke ladet en af de muslimske bedenicher stå urørt:

 

Enten er det et sympatisk udtryk for rummelighed og sameksistens, eller også er det et klart signal om, hvem der vandt…? Døm selv!

Vores oplevelser ved dette genbesøg i byen var meget positive – Pecs er smuk, interessant og fuld af liv, fordi det er en universitetsby – og så ligger Pecs så langt fra de normale turiststrøg, at Vesteuropæiske turister er en sjældenhed. I Kaptalan u. er der adskillige museer for berømte ungarske kunstnere – som ingen uden for Ungarn nogensinde har hørt om – og jeg synes ikke, de er værd at bruge tid på med mindre, man er en kunstnørd; derimod er Zolnay-museet et besøg værd; deres keramik er fantastisk, mindst på højde med den kongelige danske. Brønden i byens centrum har smukke detaljer fra Zolnay-fabrikken:

1-IMG_0313

Det skete, at vi drak et glas vin (det var jo en studietur…!) –

 

– og blandt mange aldeles glimrende vine kan bl.a. anbefales en rød Kadarka fra vingården Heiman i Szegzard samt en hvid Furmint fra Tokai-området. Skål på ungarsk hedder egészégére, men på denne tur sagde vi blot ”Carl Holst”, fordi glæden var stor, da vi på net-nyhederne kunne læse, at han var gået af. Mage til selv-overvurderende fjols skal man da lede længe efter, og han vil ikke blive husket for meget andet, end at han med sin afgang skabte stor glæde så langt væk som i Ungarn, hvilket ikke mange andre kan prale af. ”Carl Holst…!”

Ca. 25 km. fra Pecs ligger Harkany-badene, der i høj grad er værd at gæste, hvis man som os er glade for det varme vand – det siges at være specielt godt for gigtplagede lemmer, og det skal såmænd nok passe.

Midt i Pecs ligger byens utroligt smukke teater – Magyar Nemzeti Szinház: 

1-IMG_0303

For den formidable sum af 30 kroner fik vi en fremragende aften med moderne dans; en flot og provokerende oplevelse for øjnene – men ikke for ørerne, fordi musikken (egentlig kan det slet ikke kaldes for musik efter min mening) var hård, larmende og rappende, men naturligvis var den en uadskillelig del af oplevelsen. Teatret var fyldt til bristepunktet, og hovedparten af publikum var under 30 år gamle – unægtelig en modsætning til det publikum, vi møder i operaen, hvor personer med en alder under det dobbelte er en sjældenhed!

Vi rejste hjemmefra en tirsdag og hjem en søndag – det er de billigste dage med Ryanair – og vejret i denne første uge af oktober har været med fuld sol fra morgen til aften og temp. omkring og over 20 grader, hvilket ikke er usædvanligt i denne del af Ungarn. En sådan tur tåler bestemt en gentagelse!

Vi havde på forhånd været lidt spændt på, om den akutte flygtningesituation ville være mærkbar, men hverken i lufthavnen, i trafikken eller på anden måde oplevede vi noget som helst usædvanligt. I Kecskemét talte vi med en ungarsk bekendt om situationen, men heller ikke hun havde oplevet eller set flygtninge, så selv om problemet er stort og akut i Ungarn, forstyrrer det (endnu?) ikke dagligdagen.