Kecskemét, Budapest, Szeged og Pecs i efteråret 2016

”Det afhænger af deres uddannelsesniveau”!  Så klart svarede en af vores bekendte i Kecskemét, da vi på en efterårstur i oktober 2016 spurgte ham, hvordan ungarerne ser på landets anspændte politiske situation. Ungarn er godt på vej til at blive Europas “syge mand” med en politik, der på adskillige centrale punkter bryder med de principper, som Ungarn skrev under på ved tilslutningen til EU i 2004, og senest har den svenske udenrigsminister truet med at indbringe Ungarn for EU-domstolen – noget der potentielt kan true Ungarns medlemskab af EU. Man skulle tro, at ungarerne gennem historien havde fået nok af katastrofer, nederlag, krige og uduelige diktatorer (se http://www.rejserier.dk/ungarn/ungarn-historie),  men ikke desto mindre er den nuværende ultrakonservative Fidesz-regering under ledelse af Victor Orban på vej til endnu en gang at føre landet ud i uoverskuelig problemer.

Siden vores sidste besøg for et år siden bemærker vi, at Fidesz-regeringens nationalistiske politik er blevet endnu mere synlig i gadebilledet. Statuer, mindeplader og skulpturer myldrer frem som svampe i en dansk efterårsskov, og Ungarn må indiskutabelt være Europa-mester på dette område. Tætheden af mindesmærker er kolossal, og det er virkelig forbløffende, at man over hele landet i det 21.årh. opfører nye mindesmærker for Istvan, Ungarns første konge fra 1000-tallet, for ungarernes nederlag til tyrkerne ved Mohacs i 1526, for den ”uretfærdige” Trianontraktat fra 1920 og meget, meget mere. På billedet nedenfor ses et af de nye monumenter, hvor Ungarns første konge Istvan og hans hustru Gizella for gud ved hvilken gang bliver spændt for vognen som trækdyr for Orbans politik, der skal styrke den ungarske nationale identitet. Statuen står på Szechenyi Ter i Szeged.

img_2506-4

I Budapest er det seneste påfund at lade to soldater i fuld ornat og med opplantede bajonetter vandre rundt og rundt – som trækdyr i en hestemølle – om en enorm flagstang med det ungarske flag på toppen.

img_2492

Sceneriet ser lidt komisk ud, og vi var tilbøjelige til at grine af det – hvis ikke det lige var fordi scenen mindede alt for meget om noget fra 1930’ernes Nazityskland! 

Det virkeligt skræmmende er, at mange af monumenterne er manipulerende og udtryk for en politisk styret historiefortælling, der får faghistorikere til at rive sig i håret af frustration, men det gør intet indtryk på Fidesz-regeringen. Den ungarske befolkning skal overalt og hele tiden mindes om landets glorværdige historie og forstå, at kun med Fidesz ved regeringsmagten er der håb om at genrejse Ungarns storhed. Problemet er blot, at Ungarns historie er alt andet end glorværdig, og derfor er det nødvendigt at omskrive den til ukendelighed, og strategien virker: De nationalistiske mindesmærker virker som såsæd for en stor høst af stemmer, og dermed er vi tilbage ved svaret i Kecskemét. Læs mere om statsfinansieret historieforfalskning i Ungarn: http://www.rejserier.dk/ungarn/hvor-er-det-godt-at-bo-i-ungarn/en-efteraarstur-til-det-sydlige-ungarn.

Det nyeste påfund i genrejsningen af den ungarske nationalbevidsthed er næsten grotesk: Vores bekendt i Kecskemét fortalte med en hovedrysten, at nu skal (skal!) alle byskilte dubleres, så byens navn både skrives med almindelige latinske bogstaver og med brug af det old-ungarske alfabet, som ingen længere kan læse. Det svarer til, at danske bynavne også skal skrives med runer! Her er et par eksempler fra omegnen omkring Kecskemét – skal man le eller græde?

img_2415img_2416

Det kan undre, at regeringen kan slippe afsted med en så yderliggående og ubegavet signal-politik, men forklaringen er, at der ikke er en fungerende opposition i landet. Socialdemokratiet og en række andre partier mistede (med god grund) fuldstændigt befolkningens tillid efter omvæltningen i 1989/90, og Fidesz-regeringen har ved de sidste valg hentet absolut flertal i parlamentet, så de kan reelt gøre som de vil. Læs mere herom: http://www.rejserier.dk/ungarn/ungarn-efter-1989.

Fidesz-regeringen bruger sit magtmonopol uden skånsel og slår med mellemrum ned på den regeringskritiske presse. Ungarns førende oppositionsavis – Nepszabadzag – har i mange år været særdeles kritisk overfor Orban-regeringen, og i oktober 2016 blev det åbenbart for meget for regeringen. Et par dage før vi tog herned, lukkede avisen – officielt med henvisning til økonomien, men ingen er i tvivl om, at den reelle forklaring er en helt anden. HVG-avisen forklarer sammenhængen på denne plakat –

img_2587

Teksten fortæller, at Nepszabadzag er blev spist til frokost – og hvem bliver den næste? Det er ikke svært at gætte, hvem dobermannen symboliserer…! Det er også HVG, der skriver, at Fidesz er ved at overhale det ultra-højreradikale parti Jobbik højreom! Gad vist hvor længe plakaten får lov at blive hængende og HVG lov til at eksistere….? Orban nærmer sig med hastige skridt sit erklærede ideal – Ruslands Putin!!

Prag og Kecskemét

Vi kan på ingen måder lide den politiske udvikling i Ungarn (det er måske svagt fremgået af ovenstående…:)), men vi sætter stor pris på landet og dets venlige befolkning, og denne gang vil vi besøge Kecskemét, Budapest, Szeged og Pecs. Vi kørte ”østom”, altså via Berlin, Dresden og med Prag som et pitstop efter 1000 km. Der er bygget nye motorveje, men de er langtfra færdige, så i Tjekkiet må man rundt på små landeveje for at komme frem – der er stadig masser af ”Øst-europa” på disse kanter. Vi overnattede på hotel Opera på Těšnov 1743/13, 110 00 Praha 1-Nové Město, hvilket klart kan anbefales. Hotellet ligger 10 min. fra centrum og i nærheden af de store indfaldsveje til byen, så det er nemt at komme til og fra.

Prag er en meget smuk by – specielt i bykernen – men selv på en kølig oktoberdag var der veritable horder af turister – så mange, at det er tæt ved at ødelægge den gamle bykerne.

img_2366

Heldigvis skal man kun lidt ud i sidegaderne, før japanerne og alle de andre er blevet sat af, og her er der fint med små forretninger, der minder om en svunden tid –

img_2384-1

Tæt ved hotellet spiste vi på La Boca Restaurant, Truhlárská 10, og når jeg anfører adressen, er det fordi det var en rigtig god oplevelse. Maden og vinen er spansk/argentinsk og fremragende til meget rimelige priser – vi fik tapas og et stort stykke argentinsk oksekød, der smeltede på tungen og dertil en flaske argentinsk Balbek.

Fra Prag gik turen via utallige vejarbejder (og det er tiltrængt…!) forbi Brno og frem mod Slovakiet, og kort før grænsen dukkede det første skilt op med salg af motorvejsvignetter, men kør forbi, det er en røverkule med opskruede priser. Vent til den gamle (og uendeligt triste) grænsestation, hvor vignetterne sælges til det halve (10€ for 10 dage)! En anden –og måske bedre – mulighed er at forlade motorvejen lige før grænsen og køre ad almindelige hovedveje frem til den ungarske grænse, lidt langsommere, men kønnere og helt gebyrfri. Jeg tror vi i fremtiden vil benytte os mere af den mulighed, vi har jo ikke travlt – længere…!

Fremme i Ungarn skal vi igen købe en vignet (det er et vignet-helvede på disse kanter), og også her skal man købe den ved grænsen – tidligere kunne man købe den på flere efterfølgende benzinstationer, men det kan man ikke længere. Vignetter til Tjekkiet og Østrig har vi købt hjemmefra hos FDM.

Trafikken er tæt og intens, og mens vi kører mod Budapest og Kecskemét slår det mig, at der er langt flere BMW’er, Audi’er og Mercedes’er end i DK og navnlig, at de kører ualmindelig aggressivt og langt over den tilladte hastighed. En klasse af nyrige er dukket op i Ungarn, og de fører sig frem, som om landets love ikke gælder for dem – og måske gør de heller ikke det….!! Det er velkendt, at nepotisme, korruption og anden svindel trives i bedste velgående, og jo tættere man kommer på magtens kerne, jo mere udbredt er det. ”Fuck Orban”, siger oppositionen hernede, men vel at mærke kun når den magtfulde regering ikke hører det – man vil nødigt miste sit job….! Ungarn er endnu ikke et diktatur, men bestemt heller ikke et ægte demokrati, så det er nødvendigt at være forsigtig.

Vi ankom til hotel Aranyhomok i Kecskemét ved 16-tiden og fik vores værelse uden at skulle udfylde papirer – vi er kendte gæster her, så det hjælper. 70 €/nat for et af de store værelser ud mod kirkepladsen – med gratis adgang til swimmingpool, sauna, boblebad og torturredskaber. Aftenens middag på rest. Bagatelle 5 min’s gang fra hotellet var glimrende – vi fik en fortrinlig Riesling fra Balaton til forretten og en Sct. Andrea Pinot Noir (altså et glas…!) til hovedretten. Den var lidt skuffende – kom helt tydeligt fra en flaske, der havde været åbnet for længe, og et afsluttende glas Kekfrankos fra Szekzard var langt bedre. Vi fik vist også noget mad… 🙂 !

Natten på Aranyhomok er altid spændende – bimler de store klokker på Nagy templom hver time eller kun fra kl. 6? Det viser sig heldigvis at være det sidste, men til gengæld fik de ved ”morgenkoncerten” udbredt støtte fra byens andre kirker, og der er reprise hver time, så sovetryner har trange tider. Man kan alt efter temperament blive irriteret eller fornøjet over denne særlige form for vækkeur, som man ikke selv kan indstille – vi er klart til det sidste og nåede den første morgen akkurat hotellets morgenmad, inden de sluttede serveringen kl. 10…!

Vejret er dejligt og solrigt, selvom det er midt i oktober, og vi har besluttet at besøge keramik-instituttet i Kecskemét, som til vores store glæde er fuldt fungerende. Vi havde tilfældigt mødt instituttets uformelle leder, Steve, aftenen før, og han inviterede på en rundvisning og snak – det var sjovt og informativt. Her et af instituttets koniske værker –

img_2402

– og her nogle billeder fra rundturen med Steve som vejviser (tryk på det første billede derefter på pilene) –

Det er dejligt Ungarn-oktober-vejr, dvs lunt og med høj sol, og vi nyder at spadsere rundt i Kecskemét, der er smuk både om dagen og om aftenen (tryk osv – samme metode) –

Markedet i Kecskemét er altid en god oplevelse, og denne gang var ingen undtagelse – fremragende grøntsager, akaciehonning, paprika-salami og meget mere til fantasipriser efter danske forhold. Her køber Anne-Marie fuglefrø hos “fuglemanden” –

img_2500

I Ungarn er forskellen mellem de store byer og udkantsområderne enorm – meget, meget større end i DK. Vi kørte en tur til landsbyen Tiszalpaar, og det er en rejse tilbage i tiden – langt tilbage. Bortset fra et par nye historiske mindesmærker (!!) er der absolut intet nyt sket, og livet her er meget ….. ydmygt. Hovedgaden er nedslidt –

img_2425

Byens kvinder kan gå på opdagelse i byens “Centrale Stormagasin” (Központi Áruház)

img_2434

– mens mændene mødes på byens beverding –

img_2422

Det er meget tydeligt, at der stort set ingen udvikling sker i de ungarske landdistrikter – her kan man for alvor tale om udkantsområder. Eneste forandring er, at der også her kommer nye, nationalistiske mindesmærker – se http://www.rejserier.dk/ungarn/hvor-er-det-godt-at-bo-i-ungarn/en-efteraarstur-til-det-sydlige-ungarn. Selvom de økonomiske vilkår her i Tiszalpaar er meget vanskelige, har vi flere gange været byens gæster, og vi er altid – altid – blevet meget venligt og generøst modtaget. Det kunne vi godt lære noget af…!

En tur til Budapest er obligatorisk, og vi valgte at tage toget derind for at slippe for parkeringsproblemer. Transport med tog, bus, metro m.m. er gratis i Ungarn for alle over 65 (et af Fidesz-regeringens slagnumre, der sikrer mange stemmer!), så for os er det en billig og fornøjelig oplevelse, fordi også det er en rejse tilbage i tiden. Toget kører til tiden (!) og styres på bedste vis af en togfører, der kontrollerer om alle er kommet med og med fløjte og signalpind giver startsignal til lokomotivføreren.

Budapest er som andre storbyer fyldt med mennesker – med én iøjnefaldende forskel: Vi så ikke en eneste muslim! Den benhårde ungarske afvisning af at modtage flygtninge har haft sin effekt og gjort Victor Orban populær hos mange ungarere – men samtidig ildeset hos flertallet af sine kolleger i EU.

Aftensmaden fik vi på Kecskemét Csarda, der ligger gemt i snævre og triste gader, men inde i den hyggelige restaurant blev vi modtaget som længe savnede gæster og fik hele aftenen den mest udsøgte behandling, hvilket bl.a. medførte adskillige af stedets berømte honning-blomme-palinkaer på husets regning.

Villany og Pecs

Fra Kecskemét til Pecs er der et par hundrede kilometer over en pandekageflad puszta, men som så mange andre steder i Ungarn er vejene de rene pukkelpister, så man kan ikke køre hurtigt, men det gør heller intet, for vi er afsted for at opleve. På vejen mod Pecs er det helt oplagt at indlægge et pitstop i Ungarns vinby nr. 1, Villany. En spadseretur i landsbyen foregår fra det ene vinhus til det andet, og smagsprøver kan man få overalt. Det mest velrenommerede vinhus er Gere, der også har pension og luksusrestaurant. Vi nøjes nu med en grydefuld gullasch hos en af de små vinproducenter – billigt og godt.

Pécs er formodentlig den smukkeste af de ungarske byer. Vi bor også denne gang på hotel Pallatinus, fordi det er et smukt, gammelt hotel i jugendstil, der ligger lige i hjertet af byen med udgang til gågaden Kiraly ut. Der kan parkeres i et P-hus på bagsiden af hotellet i Maria ut. nr. 2.

Det er til gengæld ikke på grund af værelset, at vi bor her. Det er på størrelse med et kosteskab, sengene må være hentet på en nedlagt sovjetisk kaserne og klager sig voldsomt over at blive brugt igen. Prisen (ca. 350 kr/nat) svarer dog til kvaliteten, så det er OK.

Vi havde ingen særlige planer, så vi brugte med stor fornøjelse et par dage på at slentre rundt i byen med hovedet bøjet bagud for at beundre de mange fantastiske bygninger. Helt centralt placeret er den store moske, der i dag er omdannet til en katolsk kirke –

img_2545

Fantastisk er det at se, at der på bygningens top er et sammenbygget kors og halvmåne, og allerbedst er det, at bygningen i daglig tale kaldes “moskeen”, selvom den nu i mange år har fungeret som kirke. Tæt ved denne kirke-moske ligger en fungerende moske og ikke langt derfra en stor jødisk synagoge, så fornuftig sameksistens kan sagtens finde sted – hvis man vil!

Pecs er en tryg og dejlig by at færdes i – også ved nattetide – og motiverne er ikke mindre smukke på denne tid af døgnet –

img_2554

 

img_2613

På samme plads som moskeen ligger byens rådhus og amtets administrationsbygning, der begge er fantastisk smukke –img_2612

Lige inden for rådhusets indgang står dette pragtfulde ur fra den lokale Szolnay keramikvirksomhed –

img_2594

Og for at det ikke skal være løgn, står denne smukke brønd på pladsen lige uden for rådhuset –

Museet for Szolnay ligger tæt ved by-centrum og er i høj grad et besøg værd.

At Pécs er en smuk by og i høj grad en omvej værd synes (heldigvis) at være en velbevaret hemmelighed, så her er stort set ingen turister – pragtfuldt efter Prag og Budapest – og det er let at finde plads på en af byens mange cafeer, hvor en kop kaffe eller endnu bedre et glas vin fra et velassorteret vinkort er en billig fornøjelse – typisk 4-500 HUF (10-12 kr) for et glas ungarsk kvalitetsvin. Prøv fx et glas Olaszriesling fra Villany (Gere eller Bock) eller Balatonområdet – det er fremragende!

På byens store marked går Anne-Marie amok i grøntsager, der er af prima kvalitet og ufatteligt billige – og imens fotograferer jeg mennesker –

Turen hjem fra Pecs vælger vi at lægge vest om Balatonsøen, hvilket betyder et fravalg af motorveje og et tilvalg af pukkelpister, altså landeveje. Vejene er virkelig elendige, men landskabet er tilsvarende smukt. De første kilometer fra Pecs frem mod Kaposvar foregår i et meget bakket landskab, men efterhånden som vi nærmer os Balaton, flader det ud og vi kører gennem et utal af små landsbyer, der bl.a. er beboet af romaer – og her er så rodet og usselt, at man bliver bevidst om, at Ungarn også er noget helt andet end Budapest, Kecskemét og Pecs…!

img_2619-1

 

img_2622

Den 2. oktober – kort før vi kom til landet – afholdt Orban-regeringen en folkeafstemning, hvor de spurgte befolkningen, om de ønskede flere (muslimske) flygtninge i landet (den formulering kan man tænke længe over…!) og afstemningen blev forberedt med plakater som denne –

img_2623

Teksten betyder: “Tag ingen chancer, stem nej…!” – og skal forstås i sammenhæng med plakaten ved siden af, der minder ungarerne om opstanden i 1956, og teksten lyder:“Længe leve den ungarske frihed, længe leve hjemstavnen…!”. 1956 er et mega-traume i alle ungareres bevidsthed, og her kobler Orban-regeringen 1956-traumet til den aktuelle flygtningeproblematik: Ungarn må stadig kæmpe for friheden – ligesom det skete i 1956!

Ved afstemningen stemte langt de fleste af de fremmødte nej, hvilket på ingen måde var overraskende, men interessant var det, at under 50% af de stemmeberettigede deltog i afstemningen. Resten stemte på sofaen og demonstrerede deres foragt for Orban-regeringen og – endnu værre – deres fuldstændigt manglende tillid til det demokratiske system i Ungarn. Det skal blive interessant at følge den videre politiske proces i Ungarn.

Hjemturen foregik “vestom” – altså via Nürnberg, Hannover osv. Den er lidt længere, men vejene er bedre og derfor er den at foretrække – og så kommer vi forbi det kæmpestore outlet-kompleks i Parndorf ved den østrigske grænse, hvilket Anne-Marie sætter stor pris på. Vejret var skrækkeligt med massiv regn, så vi tog en overnatning på pension Leichtfried, Hamerlingstrasse 4 i Amstetten (Østrig) – det var glimrende og billigere (84€) end hotellet inde i byen. På grund af vejret tog vi endnu en overnatning dagen efter i Hildesheim på et IBIS-hotel – byens centrum er en rejse værd…!

Vi ankom til Flensborg fredag i efterårsferien og begik her turens eneste fejltagelse, men den var til gengæld også stor: Vi kørte omkring de store supermarkeder i Harrislee for at handle drikkevarer. Det skulle vi aldrig have gjort, for nordmænd, svenskere, finner og danskere havde fået samme ide, så her var sort af mennesker og totalt kaos på p-pladserne – vi gør det aldrig igen.

Videre til næste afsnit: Ungarn i sommeren 2019

 

Nye indlæg