CYKELTURE VED BALATON
Baglandet ved Balaton er bakket og meget, meget smukt, og de små veje er som skabt til cykelture, hvis man har rimeligt gode ben – eller “snyder” og har lidt el til at hjælpe over de stejleste toppe. Skal det være lettere, er cykelvejene rundt om søen flade og helt uden udfordringer bortset fra de mange huller og buler i asfalten. Nedenfor beskriver jeg nogle af de cykelture, vi har foretaget i Balaton-området.
Fra Badacsony til Tapolca og retur
En cykeltur op i bakkerne med byen Tapolca som mål blev afbrudt mange gange, fordi fotografen skulle passe sit arbejde. På billedet nedenfor har han netop forceret en vandfyldt grøft for at få det rette perspektiv på et landskabsbillede. Grøftens vandmængde blev reduceret en smule – nogenlunde svarende til hvad der kan være i en sko 🙂 .
Balatons bakker er gammelt vulkansk område med et utal af kegleformede toppe, på hvis skråninger den ungarske vinproduktion er kommet godt i gang igen efter de ødelæggende år under kommunismen, hvor produktionsmålet for vin blev målt i kvantitet og ikke i kvalitet –
Vi cyklede en 40 km.’s rundtur i bakkerne, og da vi nåede frem til Tapolca, kunne mine ben bekræfte navnets betydning på gammel-ungarsk: Et højt sted!
Byen er både hyggelig og charmerende og rummer i centrum en sø og cafe, hvor vi fik en fortræffelig frokost –
Ungarerne har et lidenskabeligt forhold til mindesmærker af enhver art. Ingen steder i Europa ser man så mange statuer og plaketter som i Ungarn, og nye bliver ved med at skyde op, ikke mindst af personer fra Ungarns tidlige historie. En parallel til danske forhold ville betyde, at statuer af Gorm d. Gamle, Thyra og Harald Blåtand i forskellige udgaver og fortolkninger skulle stilles op i alle danske byer. Måske vil Dansk Folkeparti synes om ideen, for de deler på flere områder synspunkter med det regerende Fidesz-parti her i Ungarn.
Når Ungarn fortæller sin egen historie, er den gennemgående pointe altid, at landet gennem århundreder har været offer for overgreb fra fremmede magter – mongolere, tyrkere, østrigere, tyskere, russere for blot at nævne nogle af dem. Offer-vinklen er en central del af Ungarns selvforståelse, og Fidesz-regeringen trækker den ud i det groft manipulerende, når de på et stort og nyt monument på Szabadsag Ter i Budapest fortæller, at Ungarn under 2. verdenskrig også var offer for nazisterne – selvom den daværende ungarske regering bød dem velkommen indenfor. I Tapolca – på vores cykeltur i dag – reklamerede byens turistbureau for et stort arrangement, hvor man på årsdagen for Trianon-traktaten – voldtægten d. 4. juni 1920 – vil mindes, hvordan Ungarn fik frataget 2/3 af sit territorium: 
Ungarerne kan og vil ikke glemme, hvad man helt ind i hjertet opfatter som et voldsomt og urimeligt overgreb efter 1. verdenskrigs afslutning med præsident Wilson fra USA som den hovedansvarlige.
Ungarn bliver i disse år meget kritiseret for både sin inden- og udenrigspolitik, og det er der bestemt også grund til, men hvis man vil forstå baggrunden for denne politik, er det nødvendigt at indtænke landets historie. Mere herom senere.
Vejret er smukt men i den kølige ende af termometeret – 18-20 grader tilsat en meget u-ungarsk strid blæst – og dagen sluttede derfor i campingpladsens dejlige sauna, der varmede de gamle knogler godt op. Lige inden lyset og solen forsvandt for idag, viste Balaton sig fra sin mest fredelige og stille side – dejligt!
Fra Badacsony via Fonyód, Keszthely, Szigliget og retur til Badacsony
Det er blevet ‘ungarn-varmt’ i disse sidste dage af maj, d.v.s. sol fra en knaldblå himmel, ingen vind og temperaturer omkring 25 grader, så derfor holder vi vores cykelture på de flade strækninger omkring Balaton. Dagens tur på 77 km.(sic!) blev indledt med en færgetur fra Badacsony på søens nordside til Fonyód på søens sydside. Turen tager ca. 1/2 time, og man kan medbringe cykler, som blot stilles i færgens restaurant, fordi alle er udendørs i det dejlige vejr. Fra Fonyód og med søen på styrbords side gik det ad fredelige cykelveje gennem utallige små landsbyer, hvor der mange steder er mulighed for at holde pause og få en kop kaffe. Anført af Anne-Marie tog vi dog de 77 km som én lang spurt…! Altså næsten 🙂 . 
Ind imellem slår cykelvejen et sving helt ud til søen, og de smukkeste udsigter viser sig –
Frokost fik vi i Keszthely’s centrum på vores favoritcafé Holsten, hvor der er flink betjening og god mad. Mens vi spiste, sad jeg og smågrinede lidt for mig selv over, at Anne-Maries og min tilgang til et sådant måltid afvikles efter helt faste rutiner:
Mens vi får udleveret spisekortene af tjeneren, siger jeg til AM: “Jeg har besluttet, hvad jeg vil have!”, hvilket med sikkerhed udløser et dybt suk og et laaaaangt kritisk blik. Gult kort! Jeg slår straks op på s. 4 og fortæller tjeneren, at jeg gerne vil have ‘Zigeunerbraten mit knoblauch und pommes” og dertil en stor fadøl. Det fik jeg nemlig også sidst, vi var her, og hvorfor lave om på en succes? Jeg har før været lokket ud i noget snavs med snegle og muslinger, og sådanne ulykker skal undgåes. Tjeneren smiler til mig og jeg kan se, at han tænker: “Endelig en gæst, der kan beslutte sig.”
Anne-Marie har endnu ikke fået åbnet spisekortet, for hun er i gang med at scanne alle (alle!) nabobordene for at se, hvad de får serveret, hvilket udløser undrende sideblikke fra tjeneren. Efter lidt diskret puffen fra mig slår Anne-Marie nu op på side 1 (af 10), og begynder at studere materialet som var det en stor russisk roman, der skal analyseres. Og sådan noget tager tid. Tjeneren iagttager på dette tidspunkt en fugl højt oppe på himlen med et meeeeget fjernt blik.
Efter nogen tid beslutter AM sig for en tomatsalat, for det gør hun nemlig altid, så det vidste jeg godt. Derefter kræver det mange overvejelser og “nej, alligvel ikke” en del gange – afbrudt af pauser med lange blikke til den mad, der bliver båret ind til nabobordene – før valget falder på en dame-ret af en slags, ofte noget med fisk eller pasta.
Tjeneren har forlængst forladt os og må derfor atter tilkaldes for at tage imod fruens bestilling, mens jeg stille ber til, at kokken ikke er gået hjem i mellemtiden. Det var han ikke i dag, så vi fik dejlig mad, og måltidet blev afviklet i ro og harmoni. Og AM fik en øl til maden, selvom hun egentlig ikke drikker øl 🙂 .
På vej fra Keszthely mod Badacsony tog vi lige en afstikker omkring den lille by Szigliget, hvor der er et herligt bade- og fritidsliv i det skønne vejr. Fortrinlig is ved sø-kanten.
Præcist efter 76,7 km. drejede vi ind på campingpladsen – lidt ømme bagi men på ingen måder udmattede. Idrætslærerinden meddeler her cirka midtvejs på ruten, at nu er pausen slut –
– og kunne efterfølgende ved at studere cykelcomputeren oplyse, at gennemsnitshastigheden havde været 20 km/t og tophastigheden 39,8 km/t. Ganske flot, synes jeg, men den gode form kommer jo ikke af ingenting – vinterens mange timer i fitnesscenteret (eller bare ‘centeret‘ for indviede…! 🙂 ) viser sin værdi nu. Folk der kender mig, skal ikke grine her…!
På denne tid af året er turiststrømmen endnu behersket, og det var en ualmindelig dejlig tur rundt om en del af Balatonsøen, men jeg kan sagtens forestille mig, at I feriemånederne juli og august er der horder af mennesker her. Så har man mulighed for det, er maj-juni samt september de ideelle måneder at besøge området på.
Vejret har været fantastisk de sidste 3-4 dage, og pga den lave vanddybde bliver Balatonsøens vand hurtigt varmet op og indbyder til et dukkert, hvilket nogle naturligvis straks falder for –
Et af dagens højdepunkter er eftermiddagskaffen, et glas Olaszrieling, et par skiver paprikastærk ungarsk pølse (kolbas) og en ungarsk saltbolle –
Til næste kapitel: Vejrskifte, en tur på plejehjemmet og videre til Slovenien