BALATONSØEN
Solen strålede fra en næsten skyfri himmel, da vi vågnede, men det er endnu ikke rigtig sommer i Ungarn, så temperaturerne er ‘kun’ som på en almindelig sommerdag i Danmark. Det er dog rigelig til, at alle måltider indtages udenfor, så det er dejligt.
Efter 1700 km. i Volvo’s lænestole trænger AM – hårdt! Til motion, altså 🙂 , og endnu med morgenkaffen i halsen sprang vi på cyklerne og begav os mod Keszthely (udtales ‘Kestej‘) 30 km. længere mod vest ved Balaton-søens afslutning. Søen er omkranset af (stort set) glimrende cykelstier, så det er dejligt at cykle her, og landskabet er umådeligt smukt – her med udsigt til en middelalderborg ved Szigliget få kilometer fra Badacsony:
Overalt i Ungarn finder man borge som den på billedet, og de er næsten alle forbundet med kampene mod Tyrkerne i 15- og 1600 tallet. Det gælder også denne borg, der dog har en endnu længere historie og er grundlagt i 1300-tallet af benediktinermunke fra det nærliggende Pannonhalma-kloster som forsvar mod indtrængende mongoler. De gode ungarere har virkelig en lang og grum historie med utallige krige mod et utal af fremmede magter, der gennem århundrederne har forsøgt at erobre landet. Læs mere herom i mit afsnit om Ungarns historie: http://www.rejserier.dk/ungarn/ungarn-historie
Keszthely er en charmerende by med en smuk bykerne, hvor moderne caféer og små ungarske butikker trives side om side –
– og i byens udkant ligger Festetic-paladset i barokstil, opkaldt efter en ufattelig (vanvittig!) rig adelig familie, der begyndte byggeriet i midten af 1700-tallet –
Slottet er meget velholdt og bestemt et besøg værd, ikke mindst er biblioteket med 85.000 bøger en oplevelse.
Fra Badacsony til Keszthely og tilbage igen er der 60 km., og er man ikke til så lang en cykeltur, kan man i stedet tage lokaltoget, der stopper ved stort set alle de små byer rundt om søen og fortsætter helt til Budapest. Det er en nostalgisk oplevelse at se, hvordan hver lille station har sin egen ‘stationsmester’, der iført uniform og stor kasket modtager toget og sender det afsted igen med et grønt lys fra det håndholdte signalredskab. Jeg fik et flash-back til min barndom i 1950’ernes Danmark, da min bror og jeg tog toget til Vejle for at holde sommerferie hos vores bedsteforældre.
En koloni af 12 autocampere fra England har slået sig ned rundt om os, og da vi hilste på hinanden, kunne jeg ikke undlade en ironisk bemærkning om, at det er dejligt at se briter på kontinentet – “troede ikke I ville have med os at gøre…!” Heldigvis blev bemærkningen opfattet i samme humoristiske ånd, som den var ment, og vi fik en snak om Brexit. Jeg ved ikke, om de var “Brexitiers” eller “Remain’ers”, men de flinke mennesker så faktisk direkte ulykkelige ud, da vi talte med dem om problemerne med Brexit. Det fremgik med al ønskelig tydelighed af deres fortællinger, at nationen er fuldstændig splittet og at det vil tage årtier at samle den igen. I modsætning til det danske politiske system er det britiske nærmest designet til ikke at kunne levere de kompromisser, der er den eneste mulige udgang på krisen, hvilket virkelig er et kæmpeproblem.
Eftermiddagskaffen idag var et glas Olaszriesling, der næsten er blevet en ungarsk nationaldrue. Her i Badacsony ved Balatons bredder producerer vinbønderne Ungarns bedste hvidvin på netop denne drue, og AM kurrer hvergang hun smager den – let, frugtig og knastør er den. Vingårdene ligger tæt her på nordsiden af Balaton, og udbuddet af glimrende rød- og hvidvin er kolossalt, hvilket betyder, at det er svært at opdrive en flaske vin til mere end 40 kr. og det er nemt at finde en til 15 kr. Vi har virkelig ledt, men forgæves, og vi lever med det…!
At køre i baglandet ved Badacsony er som et besøg i en tidsmaskine. På ‘strøget’ i Badacsonyörs ser byens største supermarked ser således ud –
– flankeret af denne spændende ’boutique’:
Det er lige mig – shopping er lynhurtigt overstået 🙂 .
En tur til Veszprem
Vejret har ændret sig og byder på små men hyppige regnbyger, så vi tog en tur til den gamle universitetsby Veszprem lidt nord for søen. Selv i regnvejr er byens centrum omkring den gamle borg et charmerende bekendtskab –
Det er let at finde rester af fordums storhed. Teksten nedenfor – på en blanding af ungarsk og latin – fortæller, at den skønne bygning er ombygget i 1893 og at den i sin tid er skænket af kejserinde Maria Theresia til den ungarske ungdom med henblik på patriotisme og videnskab. Maria Theresia var i midten af 1700-tallet regerende dronning af bl.a. Ungarn.
Bygningen fungerede indtil 2008 som piaristisk gymnasium. Piaristerne er en romersk-katolsk munkeorden, der har opdragelse og uddannelse som hovedformål, og ordenen er fortsat aktiv over hele Ungarn og nyder stor respekt for deres gode skoler.
Lidt længere fremme mødte vi et par af Ungarns ikoniske personer – Kong Istvan (Stefan på tysk) og hans hustru Gisela. Istvan blev konge i år 1000, lod sig kristne og modtog iflg. overleveringen den hellige ungarske krone med det skæve kors på toppen som en gave fra paven i Rom. Hvorfor korset er skævt ved ingen, måske er det symbolsk som tegn på usikkerhed overfor den nye religion, måske er det en tilfældighed uden særlig betydning – eller måske smed Gisela blot kronen efter Istvan i vrede eller …?
Efter et par smukke, men kølige dage brød den ungarske sommer igennem for fuld kraft, og tiden er til strand- og sejlerliv.
Balaton er med sin 77 km’s længde og 14 km.’s bredde nærmest et lille hav, og der er masser af aktivitet på søen. Ikke mindst er der en masse sejlbåde, og for en times tid siden passerede denne flotte skærgårdskrydser med masten halet godt tot for at tage lidt tryk af storsejlet i de friske vindpust. Søens dybde er de fleste steder omkring 3 meter med blød og ufarlig bund, så det er næsten som at sejle i de velkendte farvande i Lovns bredning 🙂 .
Videre til næste afsnit: Cykelture ved Balaton