VEJRSKIFTE, EN TUR PÅ PLEJEHJEMMET OG VIDERE TIL SLOVENIEN…!
Efter næsten en uge med pragtfuld vejr er også Ungarn blevet en del af et stort lavtryk, der kommer fra vest og sender store mængder vand ned til os. Vi har studeret vejrkortet og kan se, at i en radius på 1000 km omkring os er vejret det samme, så vi kan ikke umiddelbart flytte os til bedre vejr. Det er lidt træls, og jeg spekulerer på, om ikke englænderne mon tager deres evindelige lavtryk med sig, når de engang forlader EU, så vi i fremtiden både får mindre vrøvl og bedre vejr her på kontinentet 🙂 .
Vejrudsigten viser, at både Slovenien og Kroatien får sommer og sol i løbet af nogle dage, så derfor har vi besluttet at rykke teltpælene op i morgen (28/5) og køre til Slovenien med naturområdet omkring Bled som destination. Fleksibilitet er den store fordel ved en campingvogn – når vi har lyst til det, flytter vi simpelthen.
Vi kan dog ikke forlade Ungarn uden at have besøgt et af deres varme termalbade, som vi er store fans af. Et af landets mest berømte bade ligger i Heviz, ikke langt fra Balatonsøen, og fra et besøg for 15 år siden husker vi stedet som en idyllisk sø fyldt med varmt termal-vand, hvor man svømmer blandt åkander. Det egner sig rigtig godt til en dag med regnvejr, så vi tager afsted og har planer om at tilbringe hele dagen i det varme vand. Det blev en stor skuffelse med et enkelt – men væsentligt – lyspunkt.
Den dejlige sø er blevet kommercialiseret og udvidet væk fra enhver charme, og det der engang var en smuk sø med blomster, ser nu ud som på billedet nedenfor. Vandet er 38 grader varmt og dejligt at svømme i, men charmen er fuldstændig forsvundet –
Da vi gik i det indendørs bassin, kunne jeg næsten ikke tro mine egne øjne. Jeg havde en oplevelse af at træde ind i en forgård til – – – om ikke helvede, så dog noget, der ligner, nemlig plejehjemmet… 🙁 . I bassinet flød en masse overvægtige, gamle kroppe rundt i farverige skumgummi-redningskranse, der forhindrede dem i at drukne. De svømmede ikke, de flød viljesløst rundt i det mudrede vand, og både synet og oplevelsen var næsten surrealistisk. Hvis man skal være meget positiv, og det siger AM at man skal, så kan man glæde sig over, at sult tydeligvis ikke længere er et problem i Europa…!
Vi fik hurtigt nok og flygtede væk. Plejehjemmet kan tidsnok komme…!
Den positive oplevelse foregik ved billetlugen! Når man er over 60, kan man få billet med aldersrabat, og det bestilte jeg naturligvis. Den søde billet-pige bad om legitimation, hvilket i sig selv var opmuntrende (!), men endnu bedre var det, at da Anne-Marie ikke havde legitimation med, måtte hun købe en normal billet. “Jeg kan jo ikke afgøre, om De er over 60”, sagde den søde pige – og AM var begejstret…!
Oplevelsen i Heviz er ærgerlig, for de ungarske termalbade er som hovedregel fantastiske. De ligger over hele landet, og vi har med stor fornøjelse besøgt mange af dem: I Kecskemét, Kiskunmajsa, Pecs, Budapest og mange andre steder. Vores anbefaling er helt klart at besøge dem, og meget gerne på en regnvejrsdag eller endnu bedre en vinterdag – men spring over Heviz.
Det er lidt ærgerligt med moderne vejrudsigter – de rammer næsten altid plet og fromme håb om, …”at det bliver nok ikke så slemt, som de siger”, hører fortiden til. Da vi stod op næste morgen, hang skyerne så lavt over Balaton, at vi næsten kunne røre dem, og turen mod Slovenien foregik i periodevis voldsomt regnvejr. Når man ser bort fra motorvejene, er hovedparten af de ungarske landeveje rædselsfulde med buler og huller i tusindvis. De ungarske vejmyndigheder har virkelig langt igen, inden deres veje lever op til almindelig Vesteuropæisk standard. Da vi krydsede grænsen til Slovenien, blev skydækket endnu mere massivt, og da både DMI og YR lovede 30 mm. regn ved vores planlagte destination i Bled, blev GPS’en endnu en gang omkodet, nu til kysten lidt syd for italienske Trieste, nærmere betegnet en bugt ved den lille slovenske by Piran. Campingpladsen hedder Lucia og ligger smukt placeret ved bugten et par kilometer fra Piran.
Piran viste sig at være et heldigt valg, for dels er byen både smuk og charmerende, og dels lå byen som en lille sol-enklave midt i det dybe lavtryk, hvilket tydeligt ses på nedenstående billeder –
Efterhånden som dagen skred frem, kunne skyerne ikke længere holdes på afstand, og da vi gik i seng, trommede regnen lystigt på campingvognens tag og blæsten rev i markisens barduner.
Det er blevet den 29/5 og sydens sommer burde være over os, men næste morgen var kold, blæsende og regnfuld. Vi besluttede at køre en tur til Trieste, som vi aldrig tidligere har besøgt. Byens centrum er domineret af enorme palæer fra storhedstiden som en del af det østrig-ungarske kejserrige –
– men specielt charmerende syntes vi ikke byen var, måske under indtryk af, at det regnede under hele vores besøg.
Dagen sluttede under markisen med et bjerg af tæpper som værn mod kulden, og på billedet nedenfor er AM i gang med at studere vejrudsigter for at finde noget sol og sommer. Selvom vi meget gerne have brugt mere tid i Slovenien, som gør et både smukt og sympatisk indtryk, tyder alt på, at næste destination bliver Ferrare i Norditalien, hvor vejr og kultur ser tiltrækkende ud –
Videre til næste kapitel: Eftertanker om Ungarn