UNGARSK ØL, SPIRITUS OG – IKKE MINDST – VIN

Der er mange muligheder for at finde noget godt at drikke i Ungarn. Øl, snaps og vin produceres lokalt og som gæst i landet bør man bestemt smage alle tre dele.

Ungarsk øl – “Sör” på ungarsk – er glimrende, og det store mærke – Dreher – smager efter min opfattelse nøjagtig lige så godt som en Carlsberg/Tuborg men koster under det halve, og en hed sommerdag på pusztaen eller ved Balatonsøen er det en forfriskende sag. Og mere er der sådan set ikke at sige om den sag.

Snaps – Pálinka på ungarsk – fås i mange forskellige variationer, men den bedste er efter min opfattelse en blommesnaps med honning (Mézes szilva pálinka). Mens vi boede i Ungarn, lavede vi den selv ved at opløse et par spiseskefulde akaciehonning i lidt vand, tage en håndfuld blommer skåret i kvarte (tørrede kan også anvendes) og hælde disse ingredienser i en flaske Kecskeméti Pálinka (el.lign) –  og så vente et par måneder, hvilket er den svære del af processen! Den serveres i høje snapseglas med et lille stykke blomme i hvert glas – koldt eller tempereret efter smag og behag. En iskold vinterdag luner det som et tørklæde om halsen, ikke mindst hvis man kombinerer det med et varmt termalbad.

Ungarske vine er efter et halvt århundredes fravær igen på banen, og for en vin-elsker som mig er det spændende at beskæftige sig med. Billedet nedenfor er fra en vinfestival i 2005, hvor vi snakker vin – og smager – med en lokal producent. Ser man nøje efter, kan man se, at vi drikker vin fra vingården Vylyan, der er en af de store producenter i Villany-området.

Som så mange andre steder var det romerne, der i de første århundreder efter år 0 bragte vinstokke til Ungarn, og da kristendommen fik fodfæste i Ungarn efter kroningen af Kong Istvan i år 1000, begyndte munkene i de ny-anlagte klostre at dyrke druer og producere vin. Jeg har altid fundet det svært at forstå, hvordan et klosterliv kan være tiltrækkende, men her er der da en pointe, der kan bidrage til forståelsen 🙂 .

De klimatiske forudsætninger for produktion af vin i Ungarn er ideelle, men vilkårene har mildt sagt været forskellige op gennem århundrederne. I mange år leverede Ungarn den såkaldte ‘kongevin’ – dvs. den søde Tokaj-vin – til fyrstehuse over hele Europa, men også tørre hvid- og rødvine var meget udbredt. Jeg husker tydeligt fra 50’erne og 60’erne, at ungarsk ”Okseblod” var det store hit ved konfirmationer og bryllupper – ikke at kvaliteten var bedre end hæderlig, men vi var ikke så forvænte dengang, og en magnum Okseblod var til at betale hos Skjold Burne på Lille Torv i Århus.

Efterhånden som den centralistiske planøkonomi tog over i Ungarn, blev målet for ungarsk vinproduktion alene at slukke tørsten i Sovjet, og enorme mængder af dårlig vin blev produceret med det resultat, at ungarsk vins omdømme i Vesten faldt med samme fart som en meteor, og fra engang i 70’erne forsvandt ungarsk vin fuldstændigt – og med god grund – fra de danske middagsborde.

En producent fra en af Ungarns bedste vinområder – Villany –  fortalte os, hvordan han i 1950’ernes socialistiske plansystem fik ordre på at producere vin på de store flade områder, fordi man her kunne øge udbyttet og høste med maskiner, mens han skulle producere citroner på de skråninger, hvor han hidtil havde dyrket vin. Selvom han vidste, at en sådan omlægning ville ødelægge kvaliteten af druerne og at citroner ikke ville blive ordentligt modne, gjorde han som han fik besked på. At protestere kunne under Rakosi’s terrorregime være livsfarligt, for kommunistpartiet var ufejlbarlig. Da det viste sig, at citronerne blev sure og uspiselige, blev denne frugt erklæret for anti-socialistisk (!), og at vinen fra de flade områder var elendig, gjorde ingenting, bare det planlagte kvantum med de nødvendige promiller blev leveret! Kommunisterne ødelagde ganske enkelt ungarsk vin, og det har taget årtier at genoprette kvaliteten.

Da Sovjetunionen pludseligt og overraskende brød sammen i 1991 efter Berlinmurens fald, forsvandt Ungarns marked for vin fra den ene dag til den anden, og mange vinbønder gik konkurs. Det sovjetiske marked kunne ikke på kort sigt erstattes af eksport til andre lande, for kvaliteten af ungarsk vin var alt for ringe, og som en vinbonde forklarede mig, så “…tager det lang tid at genfinde den viden, der skal til for at producere kvalitetsvin!”

Først efter 2010 er man ved at nå de ønskede resultater, og ungarske vine vinder nu igen medaljer på internationale vinmesser. Den gamle “Okseblods-vin” er genopstået, fx Egri Bikaver, hvilket betyder Okseblod fra Eger, og af navnet kunne man tro, at der er tale om en rigtig ‘brumbasse’, men det er slet ikke tilfældet. En Bikaver-vin skal laves som en blanding af mindst 3 af disse druer: Kadarka, Kékfrankos, Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Pinot Noir, og den skal laves så harmonisk, at det ikke er muligt at identificere den enkelte drue. Kvalitets-okseblod produceres i dag både i Nordungarn (Eger) og i Sydungarn (Szekszard).

I dag kan man identificere 6 store vinområder i Ungarn:

• Tokaj i grænseområdet mod Ukraine, hvor de berømte Aszú dessert-vine produceres i et helt specielt mikroklima. Aszú er ikke en drue, men en vintype, der er produceret på druer fra Furmint og Hárslevelú, evt. også Sárgamuskotály (ja, ungarsk er et kompliceret sprog, den sidste drue er, som man måske kan regne ud, en særlig Muskat-drue!). En Tokaj produceres i mange forskellige variationer, og derfor står der på etiketten, hvor mange såkaldte puttony, der er brugt til netop den vin. En puttony er en lille tønde, der rummer 20-25 kg druer, og hvis der på etiketten står 3 puttony betyder det, at der er brugt 3 sådanne tønder druer til et kar med 136 liter saft. Man kan købe Tokaj med 3,4,5 og 6 puttony, og det siger sig selv, at jo flere puttony, jo mere kraftfuld og kompleks er vinen. Den ultimative Tokaj-vin er så rig på sødme, at den næsten ikke er til at hælde ud af flasken og smagen forbliver i munden i timevis, så måske er det ikke så overraskende, at Tokaj-vin tidligere var den foretrukne ved Europas fyrste-hoffe. Tzarina’en af Rusland Elizabeth d. I udtrykte det på denne måde: ”Non est vinum, nisi tokainum”, hvilket naturligvis betyder: ”Der er ingen vin som Tokaj vin!”. Jeg tror ikke mange danskere drikker Tokaj-vin i dag, men måske burde vi begynde at interessere os for den igen, også fordi man sagtens kan få en tør Tokaj – det gælder fx. Tokaji Furmint eller Tokaji Hárslevelü.

• De nordøstlige områder omkring byen Eger, der sammen med områderne i sydvest producerer Ungarns store rødvine – bl.a. Egri Bikaver (“Okseblod fra Eger”).
• De sydvestlige områder omkring byerne Villany og Szekszárd – ikke langt fra den spændende by Pecs – laver Ungarns dyreste (og bedste?) rødvine. Ikke mindst bruger man den særlige ungarske drue, Kadarka, som giver en velsmagende, let og frugtig rødvin.
• De nordvestlige områder omkring byen Sopron – men glem dem! Vinene er acceptable, men aldrig spændende.
• Ungarns bedste hvidvine kommer fra området omkring Balaton-søen – friske og velsmagende, ofte – men ikke kun – af Olazriesling-druen.
• Endelig er der de såkaldte “sand-vine” fra pustaen. De hvide er friske, billige og dejlige på terassen en varm, ungarsk sommerdag. Vi købte dem på en vingård lige uden for Kecskemét, mens vi boede der, og da vi rejste hjem, forsynede vi os i kassevis og var sikre på, at vi havde gjort et kup – lige indtil vi opdagede, at den blev til eddike efter ganske få måneder. Grådighed straffes – heldigvis! De røde “sand-vine” er velegnede til at rense fortov med – og ikke ret meget andet!

Ungarsk vinproduktion har et helt særligt handicap, nemlig at vinenes navne er fuldstændigt umulige at udtale for andre end ungarerne selv. Min yndlingsvin, en Pinot Noir fra St. Andrea-vingården i Eger, hedder således Csakegyszóval!! Fuldstændig umulig at huske, når man står i supermarkedet og gerne vil have …den der gode ungarske vin med det sære navn…! At det oversat til dansk betyder “Kun ét ord” hjælper jo ikke meget, men vinen er fremragende og vandt guldmedalje ved en vinmesse i Madrid i 2012.

Selvom det er svært, er man nødt til at kende nogle få og centrale ord:

• Vin hedder “bor” på ungarsk og når der står “Minóségi bor” på etiketten, betyder det kvalitetsvin.
• “Száraz” betyder tør” og Félszáraz” betyder “halvtør”.
• “Édes” betyder “sød” og “Félédes” betyder “halvsød”.
  • (Den intelligente læser har nu også lært, at fél betyder halv på ungarsk…)

Hvilke vingårde skal man så vælge? Det er der selvfølgelig 1000 forskellige meninger om, men her er mine erfaringer:

• Fra Eger-området i det Nordøstlige hjørne af Ungarn vil jeg specielt pege på vine fra St. Andrea vingården. De laver fortrinlige røde vine af Bourgogne-typen til mere overkommelige priser end de store rødvine fra Villány. De har et bredt udvalg af vine til forskellige priser.
• Vine fra Thummerer vingården har gennem en årrække været blandt de allerbedste fra regionen – men de er ofte noget dyrere.
• Hvidvine fra Balaton-området er landets bedste – se efter vine fra Badacsony, Szent Györgyhegy, Csopak eller Somló. De er fremragende.

I det Sydvestlige hjørne af Ungarn er der to distrikter, der begge leverer fremragende røde vine: Villány og Szekszárd.  Villany-vinene er de mest berømte og også de dyreste, men jeg synes egentlig, at de noget billigere vine fra Szekszárd er lige så gode. De mest kendte vinhuse i Villány er Bock, Gere og Vylyan, og deres vine kan købes overalt i landet og fås på alle restauranter. De mest kendte Szekszárd vingårde er Liszt Pincészet, Takler og Péter Vida. Under et besøg i Ungarn i oktober 2014 fandt vi denne “Bock Kadarka” fra 2013, som til en overkommelig pris i supermarkedet var en meget positiv oplevelse, let og frugtig – her i huset kaldes det en rigtig “damevin” – og jeg elsker den!

Ungarsk vin er et nicheprodukt i vin-verdenen, og ungarerne er så stolte over deres vine, at de på hjemmemarkedet kan sælges til bedre priser end på eksportmarkederne, så derfor ser man dem sjældent i danske supermarkeder. Man må derfor på nettet for at købe dem, og jeg  har flere gange købt hos Laszló på www.ungarskevine.dk, og det har fungeret fint med hurtig levering. Hvis man har mulighed for det, kan en vinrejse til Ungarn stærkt anbefales, se blot disse efterårsbilleder fra Eger-området ↓↓↓ 

Ganske som i de store vinproducerende lande er der små hyggelige udskænkningssteder overalt, og har man en gammel sodavandsflaske med, kan man få den fyldt op med lokal vin for ganske få HUF’er.

Og når man får brug for at sige “skål” på ungarsk, er det som alt andet på det sprog ligetil og mundret, nemlig “Egeszsegedre“!

Den habsburgske kejser Franz I – der også var konge af Ungarn – var så glad for ungarsk vin, at han i 1804 udstedte et særligt vin-dekret:

”Fra og med i dag skal ingen udenlandsk vin sættes på det kejserlige bord, fordi den excellente ungarske vin gør al anden vin overflødig!”. 

Også i Danmark var Tokaj-vin i 1800-tallet noget ganske særligt. Anne-Marie henledte min opmærksomhed på Emil Årestrups lille digt fra 1838, En middag:

See, vort lille Taffel speiler
Sig i Floden — See Forellen
Pynter Fadet med sin sidste,
Stive, gratieuse Sprællen!

See, Tokaiervinen gløder
I de tindrende Krystaller
Skjønnere, end selv i sine
Druers duftomflorte Skaller!