New York fra vandsiden

Manhattan er en ø, og det er naturligvis oplagt at tage en tur rundt om øen, og det kan sagtens lade sig gøre med firmaet Cirkle Line, der i foråret 2017 tog 42 $ for en 21/2 times rundtur med afgang fra pier 83 for enden af 42. gade -billetter købes samme sted. Undervejs (hele tiden!) bliver man underholdt eller generet – alt efter temperament – af en guide, der fortæller, hvad vi sejler forbi. Vi oplevede vores guide – David – som god, fordi han havde megen relevant information, men det var lidt anstrengende at have ham i ørerne hele tiden.

En meget billigere og mindst lige så god mulighed er at tage færgen til Rockaway på indersiden af Long Island. Turen koster der samme som en metro-billet – 2,75 $ – og sejlturen varer en time og undervejs passerer man tæt forbi bl.a. Statue of Liberty og nogle af de store broer, og man har en flot udsigt til New Yorks skyline.

Billede 3794 og 3815

Turen udgår fra pier 11 ved Wall Street og efter en enkelt mellemlanding i Brooklyn går man i land midt på Long Island. Derefter er der en gratis (!) shuttlebus øen rundt, og man kan hoppe af, hvor man vil. Vi tog ud til de flotte strande ved Jacob Riis Park og vandrede tilbage langs stranden.

billede 3228 og 3850

Når man ikke gider gå længere på stranden, går man blot tilbage til den nærliggende hovedvej og hopper på den næste shuttlebus, der kører en gang i timen og vender tilbage til færgeterminalen.

En fremragende oplevelse til næsten ingen penge.