På disse varme – endnu ikke hede – forårsdage er en af de helt store fornøjelser i NY at gå rundt i byens forskellige kvarterer. Vi har gennem årene været de fleste steder men bliver aldrig trætte af det. Canal-street (Chinatown) og Prince-street er fyldt med oplevelser, hvis man husker at tage sidegaderne med. På hjørnet af Prince og Broadway kan man således besøge madtemplet Dean and De Lucca, hvor man alt efter temperament kan glæde sig over de mange fine specialiteter eller forarges over, at en æske småkager koster 75 kr.

(Tryk og bladr…!)

En fremragende tur er at starte i nærheden af det nye World Trade Center og så zig-zag’ge sig mod nord gennem Tribeka-området, Soho og Little Italy. Byggeriet af det nye World Trade Center er næsten færdigt, og det er bestemt et besøg værd at gå en tur i området. Fundamenterne til de to gamle tårne er omdannet til vandbassiner, der fungerer som mindesmærker – smukt, synes vi. Vi vil senere besøge selve museet, men omtalen heraf får sit eget kapitel. Vi gør det med nogen usikkerhed, fordi Kirsten og hendes børn ikke ønsker at komme der – de har absolut intet behov for at genopleve en af de værste oplevelser i deres liv….! Er man blot en smule historisk interesseret er det oplagt at besøge St. Paul’s Chapel, der ligger ganske tæt ved WTC, men mirakuløst ikke blev beskadiget og sidenhen har fået tilnavnet “the little chapel that stood.”  Kapellet stammer fra 1766 og var bl.a. kirke for USA’s første præsident, George Washington. Kirkegården har sin egen stilfærdige – meget historiske – stemning, og indvendig er der mange gode plancher at blive klog af.

Det er næsten synd at fremhæve en enkelt gade, men hvis det alligevel skal gøres. må det være Bleeker-Street med den rolige stemning og mange små forretninger –

Tag Bleeker-street fra ende til anden, gå langsomt, stop undervejs på en café eller slap af på en bænk i et af de små, grønne åndehuller, som nærmest mirakuløst dukker op af asfalten med jævne mellemrum. Vi spiste frokost på Giulietta’s Cantina Club på hjørnet af Bleeker st. og Carmine street og fik glimrende mad og en sød behandling – hvilket man sikkert også havde fået på en af de talrige andre cafeer i området.

Man kan nemt få den fejlagtige oplevelse, at NY ikke er andet end asfalt og mursten, men i virkeligheden er byen fyldt med små og større grønne åndehuller. I sydbyens mylder af gader kan man nemt finde en stille, solfyldt plet, hvor man sammen med new-york’erne kan hvile sig og indtage lidt take-away-food. Union-square, Madison Square park er et par af de store, men der er talrige andre.

Når man betragter mennesker fra en stille plads i skyggen, er det tydeligt, at en smitsom epidemi er over os – og endnu er der ingen kendt modgift, der virker – (Tryk og bladr…!)

Er man i New York for første gang skal man naturligvis også gå en tur på 5. Avenue, hvor usmageligt rige mennesker flasher deres muligheder for at købe vanvittigt kostbare ure, smykker, møbler og meget mere. Længst mod nord – tæt på Central Park – ligger Trump-tower, som man godt kan besøge, selvom det nu er pakket ind i svært bevæbnede politifolk.

De største “seværdigheder” er glimmer og glamour i glas og marmor samt kasketter og T-shirts med Trumps navn på – men det rammer vel meget godt indholdet i USA’s nye præsident, om hvem New York Times skriver, at…“hans intellektuelle niveau er som en væg med ét lag maling….!

Der er ingen grund til at støtte Trump ved at drikke kaffe i hans palads (synes vi!), men lige i nærheden er der et rigtig fint sted – specielt på en kølig dag. På 57. gade mellem Madison Ave og 5. Ave ligger der et fint kaffe- og sandwichsted i et enormt drivhus, som bestemt er værd at besøge, hvis man trænger til at hvile fødderne.

Videre til: Et sansebombardement