Smukke dage på Race Brook

Det har været nogle dejlige og meget følelsestunge dage på det slidte men smukke og charmerende Race Brook Lodge i staten Massachusetts ca. 200 km. nord for New York. Vi har taget endelig afsked med Bear, hans aske er blevet spredt i områdets smukke bæk, og Kirstens 70-års fødselsdag er blevet fejret. Se mere herom andetsteds!

Vi havde lejet en bil på Manhattan og kørte op til Race Brook fredag, og som man kan se på billedserien nedenfor, er Race Brook slidt – faktisk meget slidt – men uhyre charmerende og åbenbart noget amerikanerne sætter så stor pris på, at de er villige til at betale det dobbelte af et normalt hotelværelse for at bo her. Vi betalte ca. 1500 kr pr. nat for et ydmygt dobbeltværelse og en meget spartansk morgenmad, men alligevel kan stedet anbefales pga de smukke omgivelser og stedets specielle atmosfære.

Amerikanere er vilde med historie og mindesmærker, og Race Brook vil ikke stå tilbage for nogen på dette punkt. Derfor er der også ved indgangen en fin mindeplade, der fortæller, at USA’s grundlægger, George Washington, med sikkerhed ikke har sovet her på egnen… 🙂 .

Vejret var smukt med masser af oktober-sol, men det var køligt – alligevel var der mulighed for at sidde på terrassen og nyde de ualmindeligt smukke omgivelser (tryk og bladr!) –

Kirsten og hendes børn og børnebørn boede i lodgens ‘mountain-house’, og turen derop kan gøres på en glimrende grusvej – eller meget bedre gennem en slugt i den smukke skov, som Sten her kæmper sig gennem –

Efter dagene på Race Brook er vi kørt videre ud mod kysten for at opleve New England på egen hånd. Egentlig skulle vi have været helt op til Acadia National Park i staten Maine, men vi er nødt til at afbryde vores rejse, da Anne-Maries mor stille er sovet ind efter nogle få dages bevidstløshed, og naturligvis skal vi hjem til begravelsen. Der er dog tid til at besøge lidt af østkysten, og første stop er Portmouth i staten New Hampshire. Vi fandt et glimrende hotel og ville have set lidt af byen, men det er simpelthen så bidende koldt og blæsende, at vi nøjedes med at gå på den nærliggende restaurant, “The Roundabout Diner Lodge”, der af hotelværten blev beskrevet som ‘excellent’ og noget, der fortjener en eller to Michelinstjerner. Restauranten er indrettet i bedste USA 50’er stil med små båse og plastiksæder, og den søde servitrice er over os som et lyn og får fremskaffet noget fremragende lokalt øl. Anne-Marie valgte en sandwich med hummerfyld, hvilket viste sig at være et bjerg af brød og hummerstykker – og dertil et andet bjerg med Pommes Frites. Jeg tror det må være kombinationen af hummer og Pommes Frites, der får restauranten til at håbe på en Michelin-stjerne. Usædvanligt var det ihvertfald… 🙂 Der var ikke mere hummer (!), så jeg fik i stedet dagens specialitet, et bjerg af stegte ribben af en størrelse, jeg aldrig har set tidligere (everything is big in America…!) – måske var de fra en af de talrige bjørne, der findes her i området! Dertil en ordentlig skudefuld brune bønner lige fra dåsen – godt udsmattede. Noget grønt dertil? Ikke så langt øjet rakte.  Det var stort, meget amerikansk. Michelinstjernen må være hjemme…!

Videre til næste afsnit: Cape Cod, Kennedy, Trump og Newport