Mit Vindue
I disse afsnit skriver jeg om aktuelle begivenheder i verden, sådan som jeg opfatter dem, når jeg ser ud af mit vindue. Det kan være begivenheder i ‘den lille verden’ – hverdagen i Danmark – eller det kan være min reaktion på ting, der sker i den store verden. Jeg er helt klar over, at glasset i mit vindue altid vil dugget, tonet eller farvet af mine erfaringer og synspunkter, den objektive fortælling findes som bekendt ikke. Alligevel skriver jeg, for levende debat er en måde at blive klogere på, og derfor er man som læser meget velkommen til at kommentere – så længe det sker i samme ordentlige debattone, som jeg bestræber mig på at bruge.
Når jeg kigger ud af mit vindue, ser jeg den kendte verden i mere eller mindre opløsning, og jeg har brug for at få styr på tankerne, for – måske – at forstå, hvad der sker, og det får jeg blandt andet ved at sætte mine tanker på skrift. Skriveprocessen forvandler til en vis grad kaos til orden. Ikke en endelig orden, men orden et stykke tid – indtil noget nyt sker, og jeg måske må tage den første orden op til genovervejelse i en proces, der skaber en ny forståelse. “Disruption” (forstyrrelse) er et af tidens buzzword, og med god grund, for de vestlige samfund synes at være i en tilstand, hvor alt koger og ingen kan forudsige morgendagens udvikling, vindere og tabere. Nye ideer og virksomheder dukker op af det rene ingenting, smadrer den velkendte orden og hæderkronede foretagener lukker og slukker (Kodak, Nokia – you name it)! Det er en ny tid – opløsningstid!
For 300 år siden gik Europa også ind i en ny tid – oplysningstiden – der overordnet var karakteriseret af en optimistisk fremskridtstro med vægt på, at menneskelig fornuft og viden skulle frigøre mennesket fra traditionens og sædvanens snærende bånd. Nutiden – opløsningstiden – synes næsten at være det stik modsatte. De vestlige grundværdier, demokrati og menneskerettigheder, er under voldsomt pres, og med Trump, Brexit og populistiske bevægelser over hele Europa er det ikke fornuft, men følelser, der er i højsædet, og man styrer ved at se i bakspejlet. En ny verdensorden – eller verdensuorden – er måske på vej, alt synes at være kastet op i luften, og hvor det lander, er umulig at forudsige.
Store befolkningsgrupper i USA og Europa er i bevægelse, fordi de føler sig svigtet af eliten – og delvist med rette, synes jeg. De ser sig om efter nye løsninger, men synes desværre indtil videre at vælge de tomme tønder, der buldrer mest. Hvor oprøret i min ungdom mere end noget andet var et opgør mod autoriteterne, synes nutidens oprør at være en efterlysning af den stærke mand. Fra den ene grøft til den anden. En modrevolution er i gang, og spørgsmålet er, hvor den ender.
Som nævnt ovenfor er man velkommen til at kommentere på mine indlæg, for den gode diskussion fremmer forståelsen! For at undgå spam har jeg lukket for kommentarfeltet i de enkelte afsnit, men man kan skrive til mig på erlingoestergaard@gmail.com.