Rejsebureauet Viktors Farmor laver rejser for små grupper til destinationer langt væk fra Danmark, ofte steder langt væk fra den vestlige civilisation og altid med dansk rejseleder. Pga sygdom hos en af VF’s rejseledere blev jeg en februardag i 2026 spurgt, om jeg med en meget kort frist ville tage jobbet som rejseleder for 20 mennesker på en tre uger lang rejse til Sydafrika, Lesotho g Eswatini. Jeg kendte stederne fra en tidligere rejse og sagde ja!

Det blev tre spændende og anstrengende uger sammen med 20 dejlige mennesker, der tog alle strabadser med et stort smil – også da rejsen blev forlænget med en uge, fordi Trump med sin krig i Iran lukkede luftrummet over Mellemøsten, der indgik i vores rejserute hjem.

Sidste destination på den planlagt rejse var Cape Town, og der fulgte nogle kaotiske dage med ombookning af flybilletter og bookning af ekstra hotelplads. Det sidste viste sig meget vanskeligt, fordi Sydafrikas største sportevent – et cykelløb gennem Capetown med 30.000 deltagere (Yes, det er sandt) – tilfældigvis fandt sted, mens vi var der. Alene at finde overnatning i de ekstra dage tog mig to dage…! Organisation er ikke afrikanernes stærke side, for nu at sige det mildt. Til gengæld er de så søde, at det er umuligt for alvor at blive sure på dem 😁.

Det er umuligt her at fortælle om de utallige smukke, spændende, rørende og – ind imellem – udfordrende kultur- og naturoplevelser, der indgår i rejsen, men de er fra den allerøverste hylde. På Viktors Farmors hjemmeside kan man i oversigtform læse om rejsens indhold, og har man mod på oplevelser af den slags, kan rejsen helt bestemt anbefales.

Med nogle få billeder og lidt fortællinger vil jeg fremhæve enkelte højdepunkter, men det er nødvendigt at understrege, at det langtfra er dækkende for rejsens oplevelser. Som rejseleder kunne jeg naturligvis ikke fotografere som jeg plejer, så det var kun i få stille stunder, der blev lejlighed til at tage et par billeder – med min iPhone 😒😜.

Eswatini er et smukt land med en meget venlig befolkning, der overvejende lever af landbrugsproduktion, bl.a. sukker, der sælges til amerikanske Coca-Cola koncern. Hovedstaden Mbabane har ikke meget at byde på, men på landet kan man finde smukke og tankevækkende oplevelser. En vandretur i en landsby med den lokale høvding som guide gav et billede af et liv, der minder om tiden i DK på H.C. Andersens tid. Bemærk brønden med den snedige “vandhane” –

Hovedparten af befolkningen i Eswatini er kristne, og i landsbyen, vi besøgte, samles folk hver søndag i denne kirke –

Eswatinis konge, Mswati III, er enevældig i ordets mest bogstavelige forstand. Politiske partier er tilladt, men de må ikke deltage i valg, og parlamentsbygningen – sådan en har landet nemlig også – står normalt gabende tom. Kongen udvælger sig hvert år en ny kone, og ved den seneste optælling havde han haft 17 koner, der har skænket ham 25 børn. De 17 koner er placeret i hver sin villa rundt om i hovedstaden Mbabane, fordi – fik vi fortalt – at det er mest “praktisk”. Blandt konerne har mindst 1 begået selvmord, mens et par stykker er flygtet til udlandet, så polygami har åbenbart sine udfordringer…! Blandt de 25 børn skal kongens efterfølger findes, en af drengene, naturligvis, men hvem det bliver er en dyb hemmelighed for alle, indtil kongen dør.

Den enevældige konge er – interessant nok! – også landets moralske vogter, og for et par år siden påbød han alle landets kvinder at gå med kyskhedsbælte. Det krav frafaldt han dog efter voldsomme protester.

Kongens mor er ceremonielt overhoved for Eswatini og bærer titlen :”Den store hunelefant” – og det er ikke en joke.

Eswatini er et dejligt land at besøge med en imødekommende befolkning, men man skal være forberedt på et leveniveau, der på alle parametre er anderledes end det europæiske, og kontrasterne er voldsomme. På et lille marked gik jeg en tur mellem boder, der tilbød lokal håndværkskunst (noget af det i en meget fin kvalitet!), og da jeg standsede op ved en bod, hvor en ung kvinde sad med sit barn i en bylt på ryggen, sagde hun stille til mig “Take my child with you, no future here…!” Jeg fandt aldrig et passende svar…!

Langt inde i Lesothos bjerge er udsigten betagende smuk –

Vi boede på en lodge, Malealea, langt ude i bjergene, og de sidste 7-8 km.’s kørsel foregik i i skridtgang på denne vej, der efter et heftigt regnvejr var et glat ælte af mudder. Det tog 65 laaaange min.!

En rundtur i den lokale landsby førte os bl.a. forbi landsbyens ølbrygger, en ældre dame, der har lært bryggemetoden af sin mor. Hun brygger en gang om ugen, og når øllet er klar, hænger hun en hvid plastikpose op i et træ. Hvorfor gøre noget indviklet, hvis man kan gøre det simpelt?

Denne mand med den typiske Lesotho-hat og sit tæppe bundet med en knude på højre skulder – kvinder binder knuden på venstre side eller bag hovedet – fortalte om dagligliv i landsbyen, hvor en høvding enevældigt afgør stridsspørgsmål om bl.a. jordfordeling, græsningsområder, uenighed mellem ægtefæller mm. Han fortalte også om den traditionelle begravelsesskik, nemlig at begrave den afdøde siddende og med ansigtet mod øst, så den pågældende er klar til genopstandelsen. Det var vanvittigt spændende –

Malealea ligger isoleret langt ude i bjergene, og jeg talte bl.a. med en ung kvinde, der fortalte om sine drømme om at komme ind til byen, d.v.s. hovedstaden Maseru, men efter en lille pause sagde hun, at det kommer nok aldrig til at ske, for det koster mange penge, og der er intet arbejde at få, så jeg kommer til at tilbringe hele mit liv her i landsbyen. 

Mellem mange andre store oplevelser står også et ophold i byen St. Lucia, der ligger i kanten af iSimangaliso National Park. Det er et af verdens største vådområder og har et enormt rig dyreliv med bla. mange flodheste. Vi kørte et dejligt ‘gamedrive’ i området, men pudsigt nok kom dyrene tættest på ved hotellets pool. Hver aften kommer flodhestene op fra floden for at græsse på folks græsplæner og drikke af hotellets swimmingpool. Det var ret vildt at sidde med mad på tallerknen og på få meters afstand se de store dyr slubrende labbe vand i sig –

Rejsen å tværs af den enorme ‘Karoo’ var fantastisk med sine smukke naturscenerier og ophold i bl.a. Grass Reinett, besøg på en strudsefarm og en drypstenshule var store opleveælser inden vi kom til den smukke kyst ved dejlige Knysna og Plettenberg. På en sejltur blev vi ledsaget af de smukke delfiner, der sprang omkring båden, og vi så enorme flokke af store søløver. I Plettenberg førte en lokalguide os rundt i et township, hvor leveforholdene er  lige så forfærdelige som smilene er store. Et paradoks, der gav anledning til megen snak. Vi besøgte en skole, hvor tillidsfulde børnehavebørn kom ud og gav os et knus – det var lige til at få tårer i øjnene af, og jeg var tæt på at skulle kontrollere gæsternes tasker, da vi gik ud, for flere af dem havde lyst til at “stjæle” en af de charmernede, sorte krøltoppe med hjem 😁.

Sidste station på rejsen var smukke Cape Town, der med sin beliggenhed og historie er et must at besøge.Udsigten nedenfor er fra Table Mountain på en rigtig smuk dag –

På en dagstur til det vanvittigt smukke landskab omkring Afrikas sydvestligste hørne Kap det Gode Håb gik det op for os, at vores hjemrejse var slået i stykker. Trumps krig mod Iran havde lukket luftrummet i Mellemøsten, og Quatars hovedstad Doha indgik i vores rejseplan. Så nu var gode råd dyre, og rejselederen fik forrygende travlt.

Alle i gruppen skulle ombookes til nye fly, jeg skulle finde nye hotelpladser, og der skulle findes på aktiviteter for gruppen den næste uge. En lang historie gjort kort: Det lykkedes, og alle fik en seng og en hovedpude hver nat, dog ikke altid på samme hotel, og alle kom hjem med Britisk Airways – en 12 timer lang flyvetur til London, derefter 2 timer til København og for mit vedkommende endnu en time til Aalborg, hvor AM hentede resterne af mig.

Ovenstående er kun smagsprøver fra en fantastisk tur, og har man lyst til hele menuen er det bare med at komme afsted. Store oplevelser venter derude.