Uganda, Land of big smiles!
Det er virkelig ikke nemt at samle op på 15 dage i et af Afrikas smukkeste lande, fordi indtrykkene er så mange – og ikke mindst forskelligartede. Men jeg prøver alligevel.
Winston Churchill kaldte Uganda for Afrikas juvel på grund af landets store landskabelige skønhed, men jeg synes, at landets mennesker også fortjener at blive fremhævet, for aldrig har vi opholdt os i et land, hvor vi har mødt så mange store smil og så stor imødekommenhed, og det gælder også i landets slumområder.
Jeg har utallige billeder af smilende ugandere – her er et enkelt fra indkørslen til Murchison National Park, hvor kvinden her tog imod os –
Uganda er et vanvittigt smukt land, og befolkningen er overstrømmende venlig uden den mindste bitterhed over den koloniale fortid, men det er også et land med en monstrøs ulighed. I vejkryds og langs vejene står fattige ugandere og forsøger at skaffe sig et livsgrundlag ved at faldbyde varer til de forbikørende: grøntsager, toiletpapir, cykeldæk – alt muligt mellem himmel og jord. Samtidig er Kampalas restauranter fyldt med rige ugandere, der højrøstet flasher deres velstand med elegant tøj og store biler. Vi spiste på en dejlig, italiensk restaurant, hvor et stort selskab særdeles larmende gjorde opmærksom på sig selv. Det var en fejring af et eller andet, og gaverne bestod bl.a. af en vaskemaskine og 3 mikroovne, der naturligvis var medbragt på restauranten, så alle kunne se gaverne. I byens supermarkeder oplevede vi parkeringspladserne fyldt til bristepunktet af biler, mens Ugandas middelklasse med deres velklædte børn fyldte indkøbsvognene med de samme varer, som vi købte.
Den voldsomme og iøjnefaldende ulighed er simpelthen en del af oplevelsen, når man i færdes i Uganda. Afrika i en nøddeskal.
Korruption er en svøbe overalt i Afrika, også her i Uganda, og før man forarges for meget er det værd at tænke på, at en politibetjent i Uganda tjener 600 kr. om måneden. Så tror pokker, at det er fristende at lade nogle af bøderne forsvinde ned i dybe lommer. Skolegang er gratis, siger politikerne, men det er løgn, siger dem, vi talte med. Der er i Uganda en voldsom mangel på lærere, og 1 lærer til 200 elever er ikke ualmindelig. Derfor betaler mange ugandere – hvis de har råd – for privatundervisning til deres børn. Dertil kommer, at der skal bruges penge til skoleuniform, bøger, sko, eksamensbeviset (!) mm. I praksis betyder det, at nogle børn vokser op som funktionelle analfabeter, og da jeg spurgte vores dygtige chauffør, hvor mange år, han havde gået i skole, lød svaret: “Lidt under 4 år”!
Over for det står de dyre privatskoler, hvor børnene får fremragende undervisning i små klasser.
Utrolig meget er smukt i Afrika, mens noget andet er grimt. I Uganda er pointen dog, at tingene er under forandring til det bedre. I Danmark har vi et stereotypt billede af Afrika som et kontinent, det er synd for, selv om der rent faktisk sker noget positivt, bl.a. pga omfattende bistandshjælp fra vestlige lande, herunder Danmark. Men der er lang vej, inden de sidste kommer med!
Det er ikke let at rejse på egen hånd i Uganda. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, for engelsk kan bruges mange steder, men man skal være forberedt på et ubeskriveligt trafikkaos, hvor færdselsregler er en by i Rusland, og ulykkesfrekvensen er høj. Deletaxierne kan bruges – hvis man kan finde ud af systemet, men man skal være forberedt på at sidde tæt, meget tæt, med de øvrige passagerer. “Boda-boda’erne” kommer frem overalt, men personligt ville jeg ikke turde sætte mig op på en af dem.
Vi var så priviligerede at være gæster hos danskere, der er bosiddende i Uganda og derfor kender forholdene, og med deres bil (og chauffør!) var det en oplevelse for livet at besøge landet. Den luksus er kun de færreste forundt, og derfor vil jeg opfordre til at besøge landet – og det er der al mulig grund til – med et rejsebureau for bordenden.
Og husk så lige hjemmefra de nødvendige vaccinationer, de forebyggende malariapiller samt ikke mindst Imodium el. lign. i toilettasken, for en tur til Afrika giver altid en dag eller to med maveproblemer.
Vi rejste hjem med natflyveren fra Entebbe til Amsterdam – og natflyvning er noget fanden har skabt! – og derfra videre til Ålborg. Vi havde kun 50 min’s skiftetid i Amsterdam, og det er for lidt! Kun takket være, at vi ankom til Amsterdam 20 min. forud for tidsplanen, lykkedes det lige akkurat at nå flyveren til Ålborg. Man skal gennem både sikkerheds- og paskontrol i Amsterdam, og der er laaangt ud til den gate, hvor flyveren til de små provinslufthavne i Danmark afgår.
For os blev det en helt fantastisk rejse takket være vores værtsfolk og den planlægning, som vores Viborg-venner havde lavet. Den førte os ud til steder, hvor kun de færreste kommer, hvor naturen er betagende smuk, og hvor mange lever under forhold, som vi dårligt kan forestille os.
Her siger vi tak for turen!
Rejserier.dk skrives under motto’et, at “Det er nødvendigt at rejse”, fordi det sætter tingene og livet i perspektiv, og det har vi alle brug for. Rejsen til Uganda levede i den grad op til formålet!
Sidste kapitel: Afrikanske billeder – en rejse i Uganda