45 km. syd for Kampala ligger Nkima Forest Lodge, som vi har besøgt de sidste par dage. 45 km. lyder af ingenting, men en afstand i Uganda giver ingen mening målt i kilometer, den skal måles i tid, og så er sagen helt anderledes: 2 1/2 time tog det hver vej på en vej så hullet, at ingen ord kan beskrive det. Dertil kommer en fuldstændig sindssyg trafik med biler og ‘boda-bodaer’, der navigerer mellem hinanden, dyttende og signalerende med en arm ud af vinduet.

Jeg tog et par snapshots ud af vinduet, mens vi kørte –

De sidste 25 km. til lodgen foregik på en grusvej med så mange potholes, at enhver anden bil end en Toyota Landcrusier ville have givet op. En fordel var det dog, at vi var nødt til at køre så langsomt, at jeg kunne tage billeder undervejs – nogle af dem gav noget at tænke over –

Vi kører i familiens store Toyota Landcruiser med en 8-cylindret motor, og undervejs fik vi på mudrede skovveje brug for bilens mange muskler samtidig med dens 4-hjultræk. At vi kom uskadte frem og tilbage, kan vi takke for fremragende chauffør, Didaba, for. 

Nkima Forest Lodge ligger i et stort område med regnskov og en fantastisk udsigt over et enormt vådområde, Mabamba, der er et beskyttet såkaldt Ramsar-område.

Vådområdet er et hotspot for fugleinteresserede, og vi tog på tur i hvad der lignede en udhulet træstamme med en bådfører og en guide, der en stor del af turen stagede os frem  gennem papyrus-sumpen  –

Der var masser af spændende fugle, men først og fremmest håbede vi at se den sjældne og mærkværdige Træskonæb-fugl. Og pludselig stod den ubevægelig 25 meter fra os med sit intense stirrende blik. Det var nogle magiske minutter –

 

Træskonæbet er i fugleverdenen det tætteste, vi kommer på dinosaurerne, uforandret gennem millioner af år og i dag en truet fugl. Den er 1,5 meter høj og lægger kun æg hvert femte år, og da kun den stærkeste unge overlever er det klart, at den reproducerer sig i et meget langsomt tempo.

Første gang man ser den mærkværdige fugl er man tilbøjelig til at tro, at den er fake, lavet af plastik som en joke, men den er god nok – den bevægede sig 😃-

Blandt de mange fugle, vi mødte på tilbagevejen, var denne African Jacana (‘Jesusfuglen’) –

Fuglen er særegen ved, at, at når hunnen har lagt sine æg, så forsvinder hun og overlader udrugningen og opfostringen af ungerne til hannen. Den historie lo vi (mænd) meget af 😅.

De flyvende fugle var svære at fange med kameraet, men en trane ramte jeg, da den fløj lige hen over hovedet på os, en fantastisk smuk fugl –

-Området her ligger i kongeriget Buganda, som jeg har skrevet om her, og den dominerende etniske gruppe er Baganda-folket, der kan inddeles i ikke mindre end 56 forskellige klaner med en fælles historie, en Kabaka (konge) og sit eget hellige totem. Lokalbefolkningen her på stedet hører til Mamba-klanen, hvis totem er en lungefisk, der af den grund ikke må fiskes. Det er vigtigt, for Træskonæbbet har en forkærlighed for netop lungefisk og har derfor dette vådområde som sit foretrukne levested. Sådan kan kultur og natur gå op i en højere enhed.

Mellem papyrusplanterne vokser de smukkeste lotusblomster –

På lodgen, hvor vi boede, var der aber i træerne samt et mylder af smukke sommerfugle, der flaksede rundt i blomsterne omkring os, og det lykkedes mig at ‘skyde’ en enkelt af dem –

Hverken på lodgen eller hjemme hos Kirstine og Stephen lykkedes det at identificere sommerfuglen, så vi enedes om, at det var en helt ny art, aldrig fotograferet tidligere, og den fik det latinske navn ‘Papilio Erlingi’! 🤣

For at undgå over-turisme er der lokalskat på et besøg i vådområdet, men sympatisk nok har man differentieret priserne, så det er dyrest for en turist fra udlandet (50 kr), billigere for en herboende udlænding (30 kr) og billigst for en ugander (20 kr).

Også på Nkima Forest Lodge er der pyntet op til jul –

Videre til næste kapitel: Eftertanker og hjemrejse

Tilbage til kapiteloversigten