Atlanterhavskysten ved Royan
3 ladestop og 800 km direkte mod syd førte os fra Boulogne til byen Royan ved den franske Atlanterhavskyst. De franske motorveje er fantastisk gode, vi mødte ikke et eneste vejarbejde på den lange tur, der er talrige lademuligheder og trafikken var behersket – det sidste skyldes sikkert, at det er ret dyrt at køre på disse motorveje, vi betalte ca. 100€ for de 800 kilometer.
Kørsel med elbil i Frankrig: Jeg laver ruten i bilens navigationssystem og får systemet til at finde ladestationer undervejs. Jeg har lagt filtre ind, så den vælger lynladere hos Ionity eller hos netværk, hvor mine ladekort fra Volvo eller britiske Octopus Electroverse virker, og det fungerer fint. I praksis bruger jeg mest ladekortet fra Electroverse, der leverer billigere strøm end Volvo-kortet, og det fungerer stort set overalt – selv ved en ‘privat’ lynlader hos Lidl fungerede det perfekt. Det er vigtigt at medbringe fysiske ladekort og ikke stole på telefon-apps, der udover strøm på telefonen er afhængige af et godt netværk, hvilket man ikke kan være sikker på i Sydeuropa. Tesla bruger jeg kun i nødstilfælde – de tilbyder ikke et fysisk ladekort og desuden har jeg absolut ingen lyst til at støtte kredsen af tosser rundt om Trump. Coca-cola og andre amerikanske produkter er også omfattet af min private boycot.
Vi havde reserveret plads på campingpladsen Chevrefeuille lidt uden for Royan, blev meget venligt modtaget og fik hurtigt vores hytte. Den havde stået lukket hele dagen i den sydfranske hede, så den var varm som en sauna, men klog af skade har vi denne gang medbragt en elektrisk ventilator, der i løbet af et par timer fik kølet huset ned til antagelige temperaturer.
Aftensmåltidet bestod af lokalt indkøbt brød, paté og ost i kombination med lidt tapas, og sammen med en flaske Sct. Emilion Grand Cru til 10 € (!) blev det til et måltid for konger og dronninger.
Engang var Bordeaux kongen af rødvin, men idag foretrækker mange – også denne skribent – lettere, mere frugtige, mindre tanninholdige – og billigere – vine, hvilket har sendt prisen på Bordeaux-vine ud i et frit fald. Så derfor kunne vi denne aften drikke Grand Cru vin til røverpris.
Royan var med sin beliggenhed ved havet en af tyskernes vigtigste bastioner under anden verdenskrig, og på en cykeltur ved kysten bemærkede vi betonbunkere af samme typer som dem, tyskerne anlagde på den danske vestkyst. Tyskerne holdt fast i Royan til det sidste, og byen blev først befriet i april 1945 efter voldsomme bombardementer, der smadrede 85% af byen.
Efter krigen blev. Royan – sammen med andre ødelagte byer som Le Havre og Dunkirk – et laboratorium for byplanlægning med nogle af Frankrigs mest anerkendte arkitekter som idemagere og tovholdere. Royan blev ny-designet fra bunden, og byens front mod havet består i dag af en række flotte huse, hvoraf flere er bygget i en stil, der fører tankerne hen på tiden før 1939 – ikke mindst til perioden ‘La Belle Époque’ fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1. verdenskrig, der var præget af store teknologiske fremskridt og et blomstrende kulturliv –
Royan blev genopbygget med et meget stramt budget, der primært bestod af penge, der kom fra salg af kul, som Tyskland blev pålagt at levere fra bl.a. Saar-området. Tyskland betalte efter 2. verdenskrig ikke kontante krigsskadeerstatninger, de allierede havde lært af erfaringerne efter 1. verdenskrig, hvor enorme erstatningskrav i Versaillestraktaten bidrog til økonomisk kaos i Tyskland og skabte grobund for nazismens fremvækst. Men den historie må fortælles ved en anden lejlighed 😁.
Cykler er geniale i en by som Royan, der med sin placering ved havet byder på mange flade ruter, og vi sled grundigt på dem både nord og syd for byen. Gader, pladser, strande og grønne områder er usædvanligt rene og velholdte, hvilket naturligvis bidrager til fornøjelsen –
Notre Dame de Royan
Royan’s vartegn er en usædvanlig bygning, en tårnhøj (😂) moderne kirke, opført 100% i beton i årene 1955-58 af arkitekten Guillaume Gillet –
Kirken er udformet som en stor ellipse – 45 m. lang og 30 m. bred – og naturligvis placeret øst-vest, som de liturgiske regler foreskriver.
Det er sjældent, at jeg finde moderne kirker smukke, men Notre Dame i Royan er en undtagelse. Elegante linjer udvendig og enkel og smuk indvendig i en stil, vi aldrig tidligere har set –
Den udbredte brug af beton fik mig til at tænke på de danske arkitekter Friis og Moltke, der med samme begejstring for materialet blandt andet byggede Viborg Amtsgymnasium – og Vestfyns Gymnasium, hvor AM og jeg slog vores folder i forrige århundrede.
Kirkens altertavlen er fantastisk i sin helt egen stil –
Også kirkens vinduer er en oplevelse –
Således opløftede købte vi hvidvin på vejen hjem (hos grønthandleren!) og ser nu frem til ‘une verre de vin blanc et un petit en-cas avant le diner’! 😇
Nedværdigende…!
Det er buldrende varmt her i Sydfrankrig, og campingpladsens pool er et godt sted at køle sig ned – for os og de mange andre på pladsen. Men jeg lærer aldrig at acceptere det jeg ser, nemlig at muslimske teenagepiger og deres mødre bader indhyllet i sorte gevandter fra top til tå, mens drengene og mændene morer sig i badebukser i den anden ende af bassinet. Også på de franske badestrande ser man unge kvinder ligge på stranden og sole sig (?) iført en fodlang beklædning og tørklæde på hovedet “De har selv valgt det…”, siger man….! I mine øjne er det middelalderligt og nedværdigende…!
Gironde – og en kvinde på flugt!
Den store flod Garonne løber tværs gennem Bordeaux og forener sig nord for byen med floden Dordogne, og på deres vej ud i Atlanterhavet danner de to floder det store æstuarium (brakvandsområde) Gironde, hvor vi befinder os. Små færger piler uafbrudt over Gironden, og vi hoppede på en af dem og landede i Verdon-sur-Mer –
En 10 km. lang cykelsti gik langs det mørkeblå – og blæsende – Atlanterhav, men heldigvis var vi det meste af tiden beskyttet af høje klitter –
Turen var smuk – og djævelsk varm – men jeg blev noget forbløffet, da vi pludselig stødte på frihedsgudinden fra New York. Hun stod midt i klitterne, og jeg tænkte: ‘Hun er stukket af, flygtet fra Trumps vanvid – og jeg forstår hende –
Frihedsgudinden var en gave fra Frankrig i 1876 i forbindelse med hundredårsjubilæet for uafhængighedserklæringen og symboliserer den amerikanske drøm om frihed, venskab og – med faklen i hånden – lys til hele verden. Med Trump og MAGA-bevægelsen er drømmen blevet til et mareridt, så …..hjem til Frankrig med den første flyver, Air France naturligvis! Sådan tænkte jeg 😁.
Ved nærmere eftersyn viste forklaringen sig dog at være en anden. I 1777, den 26. marts, stod en ung mand, Marquis de La Fayette, ud fra Bordeaux på skibet La Victoire med kurs mod New York for at bistå amerikanerne i deres frihedskamp mod briterne. Han deltog i en række slag, blev såret flere gange, og for at fejre hans bedrifter har man opstillet en kopi af Frihedsgudinden her.
La Fayette vendte hjem til Frankrig og blev en vigtig person under Den Franske Revolution i 1789, bl.a. som en af hovedforfatterne til ‘Menneskerettighedserklæringen‘.
Min første tanke var altså forkert 😁 Frihedsgudinden er ikke vendt hjem – endnu – men stående her på stranden ved Verdon-sur-Mer symboliserer hun de idealer, som USA er på vej væk fra, men som vi europæere kæmper med at holde fast ved. Det var et tankevækkende møde.
Efter 10-15 svedige kilometer i klitterne viste en lille by sig i horisonten. Det lignede på afstand et fatamorgana i ørkenen. men den var god nok, her var små badehuse, og mens jeg holdt vagt ved badetøfler og håndklæder, dyppede AM sig i havet og påstod efterfølgende, at det havde været virkeligt dejligt. Den oplevelse mundede ud i en grydefuld Moules frites til havfruen, og da vinden bar væk og jeg sad i læsiden, var det OK. Vagten fik en ualmindelig dejlig salat.
Dagen sluttede på terrassen ved vores lille hytte med lidt snak om, at brød, ost, paté og vin er i en klasse for sig selv i Frankrig. De bedste kvalitet fås på byens store marked, som vi besøgte I morges –
Her fås alt, hvad maven kan drømme om –
Der er 36 grader i skyggen her i Royan, og ingen mennesker ved deres fulde fem cykler lange distancer i solen, hvor temperaturerne er væsentlig højere. Vi gjorde det imidlertid – ikke overraskende, vil nogle sige – og alle dagene her i Royan blev det til 30-45 km. under den brændende sol. Der er masser af glimrende cykelstier langs havet, og udsigten er fremragende –
Bordeaux brænder!
En enorm katastrofe er under udvikling i Gironde-området i nærheden af storbyen Bordeaux. I nyhederne læste vi her til aften om enorme skovbrande, og 44.000 mennesker er iflg. nyhederne evakueret fra et område ca 100 km. syd for os. Vi har endnu ikke været berørt, men i skrivende stund mørkner himlen syd for os i røde toner, flyvemaskiner høres kredse rundt i området, og det begynder at lugte brændt….! Fra vores terrasse tog jeg kl. 21.30 et billede mod nord – det så således ud, helt normalt –
Mod syd – i retning mod det brændende område – så himlen således ud, meget dramatisk –
Jeg håber, vi får en rolig nat, men for en sikkerheds skyld er bilen tanket op med strøm, cyklerne er påmonteret og vi kan være afsted på 10 min., hvis alarmen går i nat.
Efter planen kører vi videre til Amboise i morgen.