Boulogne-sur-Mer
Efter den udmærkede morgenmad på hotel Amadeus var vi afsted ved 8 tiden og krydsede først Holland og dernæst Belgien. Og ‘krydse‘ skal forstås som et sejler-udtryk, for der var virkelig modvind i form af en voldsom trafik og jævnligt lange stillestående bilkøer. Jeg har tidligere brugt udtrykket ‘trafikprop-landene’ om Holland og Belgien, og desværre passede det også denne gang. Alt for mange biler gav sammenhængende rækker af biler i 2-3 baner, og jævnligt gik trafikken i stå – særligt omkring Antwerpen og Gent. Men vil man som os til det vestlige Frankrig er det altså den nemmeste vej, så vi væbnede os med tålmodighed.
Vi ladede naturligvis et par gange undervejs, og nu er konklusionen éntydig: Der er absolut ingen grund til at være bekymret for ladeproblemer på en rejse i Europa – med et passende udvalg af ladebrikker er der fine lademuligheder overalt, de er nemme at finde og sammenlignet med prisen på benzin/diesel er det meget billigere.
Vi ankom til Boulogne-sur-Mer sidst på eftermiddagen og fandt hurtigt Hotel Georges på byens havnefront, hvor vi har 3 overnatninger. Vi fik et dejligt værelse med en fin udsigt over havnen –
Der er ‘Féte de la Mar’ i byen – altså havets fest – med larmende musik, hundredvis af boder langs havnekajen og masser af mennesker. Stemningen var dejlig, men vi bemærkede, at hele området var hegnet ind, og for at komme ind i området skulle alle passere et sikkerhedstjek i en sluse med vagter, der desuden var meget synlige overalt. Angsten for terror sidder dybt i franskmændene efter de senere års forfærdelige hændelser i bl.a. Paris.
Undervejs på vores gåtur i området fik jeg lov til at fotografere den flotte dame her, der var ude at lufte garderoben –
Med sin beliggenhed ved havet har Boulogne gennem århundreder været genstand for fremmede magters interesse. Romerne var her og gjorde Boulogne til en vigtig by, og det betød, at danske vikinger plyndrede byen i 881. Det er dog heldigvis glemt, for vi får overalt en meget venlig behandling. I perioder har byen været under engelsk herredømme, og måske var det hævn for det, der fik Napoleon til i 1803-05 at gøre Boulogne til hovedkvarter for en planlagt invasion af England. Under 2. verdenskrig blev byen brugt af tyskerne som base for de ubåde, der angreb de allierede skibe i Atlanten.
En gåtur i den gamle bydel – væk fra havnefestens gøgl og larm – var en herlig oplevelse med en stemning så fransk, at det kan bruges i en turistbrochure –
Vi er her på en lørdag, hvor der er marked – foran kirken, naturligvis. Det er længe siden, Jesus smed kræmmerne ud af templet og væltede bordene, og nu er præsterne en del af det livlige folkeliv –
Små gader førte op til Notre Dame basilikaen, der ligger ovenpå et gammelt romersk tempel og bryster sig af talrige store mirakler, der gennem århundreder har været en del af den katolske kirkes fortælling for at flå penge op af borgernes lommer –
Vi var naturligvis inde i kirken, hvor der blev celebreret en lille messe –
Jeg spekulerede en del over, hvad der får drenge og ganske unge mænd til at vælge et liv i kirkens tjeneste med alt, hvad det indebærer – fx. cølibat. Er de blevet hjernevaskede eller er det personlig, inderlig tro, der har motiveret dem?
Havnefesten var i fuld gang, mens vi var i byen, og disse tre var blandt de sjove typer, vi mødte –
På hotellet og i byens butikker slog det os, at franskmændene (også de unge) er utroligt dårlige til fremmedsprog. De fleste af dem forstod ikke selv simple vendinger på engelsk og insisterede på at tale fransk, hvilket er herligt…! Storbritannien er stødt på grund og er tager vand ind efter det tragikomiske Brexit, og tosserne i deres gamle koloni på den anden side af Atlanten opfører sig så trumpistisk åndssvagt, at det kun kan gå for langsomt med at vende ryggen til engelsk som det store verdenssprog. Lad os i stedet bruge et eller flere af de store, kontinentalt-europæiske sprog, tysk, fransk, spansk eller italiensk. Det vil gavne Europa – og signalere vores afsky for alt det, som Trump i USA og Nigel Farage i Storbritannien står for.
I aften er der ‘petit finale’ (som franskmændene siger om en bronzekamp) i fodbold, og den skal vi se, hvis vi kan holde os vågne. Vi hepper naturligvis på Frankrig og indtager et ‘kongemåltid’ på vores mikroskopiske terrasse som indledning –
Fodboldkampen blev noget underlig noget. Franskmændene gad ikke rigtigt – det var tydeligt under deres værdighed at spille om en tredjeplads, så de lukkede mål efter mål ind, og først i anden halveg vågnede de op, men da var det for sent. 6-4 til England i en kamp, der aldrig blev en kamp.
Vi har cykler med på turen, og en 40 km. lang tur langs kysten i retning mod Calais var fantastisk. De enorme strandenge har et rigt dyreliv – fugle, sæler, turister…! – og i horisonten anes Dovers hvide klipper –
Den engelske kanal (der lige så godt kunne hedde den franske kanal…!) er på dette sted kun ca. 35 km. bred, og det er ikke sært, at det netop er her, de fleste immigranter forsøger at komme til England.
De små byer langs kysten er pittoreske med et tydeligt engelsk anstrøg, og jeg John Cleese for mig i et afsnit af “Halløj på badehotellet”, da vi gjorde holdt her. Det viste sig nu blot at være AM…. 😁 –
Området her har været centrum for krige mellem Storbritannien og Frankrig, og derfor blev der omkring 1680 på ordre af Ludvig 14. anlagt ikke færre end 7 forter for at kunne beskytte Boulogne – vi passerede et af dem –
En herlig cykeltur var det i ‘fransk solskin’ og med en indlagt kaffepause på en hyggelig café.
I morgen går turen videre – 750 km mod syd til Royan, lidt nord for Bordeaux