Togtur til Paris
Vi sidder i toget fra Flensburg til Hamburg, og alt er indtil nu gået dejlig glat, endda med et rundstykke og en kop kaffe som DSB-service på turen ned gennem Jylland. At rejse med tog er dejligt, ingen sikkerhedskontrol, ingen lange køer til check-in, ingen stress overhovedet, og der er mulighed for servering undervejs. Det tager længere tid end med fly, naturligvis, men tiden er godt brugt, for man oplever undevejs – landskaber, byer, mennesker – og der er ro til at læse:
– eller skrive Rejserier:
Rejsen har taget sin begyndelse!
Nat i Frankfurt
“Nat i Frankfurt” lyder spændende, ikke! Måske endda eksotisk med lidt god vilje! I hvert fald overraskende…!
De tyske hurtigtog er utroligt behagelige at køre med, også med 260 km. i timen –
– smukke landskaber glider forbi, her med en flot udsigt over Kielerkanalen:
Der er dog som bekendt en slange i ethvert paradis, og i denne sammenhæng består slangen af forsinkelser, som DB (Deutsche Bahn) tilsyneladende er Europameister i! Både personale og passagerer fortalte om det.
Vi kom forsinket ud af Hamburg med Mannheim som destination, og allerede tidligt på rejsen begyndte togkonduktøren at melde om forsinkelser pga sporarbejde. Vi havde en god times skiftetid i Mannheim til toget til Paris, så vi var fortrøstningsfulde, men hurtigt var vi mere end halvanden time forsinket, og så var køreplanen en vittighed. Det sidste tog til Paris var forlængst kørt, så vi steg af i Frankfurt og opsøgte DB’s ‘trouble-center’, der hurtigt sørgede for nye billetter til i morgen.
“Hvad med et hotel”, spurgte jeg, men her meldte DB pas – altså Senior Interrail Pas, for med den type billetter måtte vi selv sørge for hotellet og siden forsøge at inddrive pengene via Interrails hjemmeside. Det tror jeg dog ikke meget på, så det bliver vores rejseforsikring, der må æde den udgift.
Vi fandt hurtigt et glimrende hotel lige ved banegården til rimelige penge og fik en meget venlig behandling med gode råd til, hvor vi kunne få noget at spise – der var kun en milliard muligheder 😁.
Infra-strukturen i Tyskland lader meget tilbage at ønske, den nye lufthavn i Berlin er mere end et årti (!) forsinket, og at landet har ry for at være et digitalt Entwicklungsland (hvor der stadig sendes fax) fik vi bekræftet på en pizza-restaurant nær ved banegården: Da vi skulle betale, var det “nur mit bargeld”! I EU’s økonomiske hovedstad med en New York lignende skyline tog de ikke mod kreditkort…!
Frankfurt er en europæisk metropol, der bl.a. huser Den Europæiske Centralbank, Den tyske Nationalbank, den tyske Børs og mange andre finansielle institutioner, og det mærkedes tydeligt på banegården den næste dag, da vi skulle videre mod Paris. Banegården var en myretue med uniformsklædte mænd og kvinder (slips/højhælede sko!), der ilede frem og tilbage samtidig med, at de talte i telefon og spiste morgenmad. Stille Arnbjerg og Fjellerup syntes pludselig at være omme på den anden side af kloden.
Vi fandt hurtigt vores afgangsperron –
Toget kom præcist til tiden, og i skrivende stund suser vi med over 300 km/t gennem det smukke Nordfranske landskab med ankomst til Gare de l’Est i Paris om en god timestid!
