Som pause på vej mod Frankrig har vi valgt Hildesheim, en af Tysklands gamle byer med et særdeles hyggeligt centrum bestående af store, flotte  bindingsværkshuse. Vi bor et par hundrede meter fra byens centrale torv, Marktplatz, som den tyske politiker og filosof Wilhelm von Humboldt engang kaldte for ‘verdens smukkeste markedsplads’. Måske lidt overdrevet og lokalpatriotisk, men når man står på den harmoniske plads, er det tydeligt, at von Humboldt havde en pointe –

Dette gamle finanshus med rod i middelalderen står strunk og imponerende på pladsen, men det er – ulykkeligvis – en rekonstruktion –

Den 22. marts 1945 angreb RAF byen og tæppebombede dens historiske midte. Husene – og byens kirker – havde naturligvis ingen militær betydning, men terrorbombning af civile mål var i krigens sidste tid en del af de allieredes strategi. En måned tidligere havde de allierede bogstavelig talt pulveriseret Dresden. Billedet nedenfor med den lakoniske titel “Hildesheims murbrokker” er taget dagen efter bombardementet – gad vist hvem der havde overskud til at fotografere efter den oplevelse…?

Hildesheim er på størrelse med Viborg og begge byer er karakteristiske ved at have uforholdsmæssigt mange kirker. Vi besøgte Hildesheims katolske kirke, der er stor og mægtig men ikke specielt smuk –

Et ‘spøgelse’ på væggen var den mest markante udsmykning –

Vi var for trætte til at se de øvrige kirker, men til gengæld fik vi et fuldstændigt fremragende glas ‘Weissburgunder‘ på Marktplatz og efterfølgende lige så god mad i restauranten. Jeg kastede mig ud i den lokale specialitet Pfifferlingeschnitzel, mens AM ‘nøjedes’ med noget salat-kantarel-noget. Begge dele var fremragende.

Vi boede på Bügermeisterhotel med en særdeles god placering i forhold til at opleve byen til fods, men hotellet i sig selv er meget slidt.

I morgen går turen videre til Metz.