Navnene på de nazistiske kz-lejre er dybt forankret i vores hukommelse, og navnet ‘Bergen-Belsen‘ sender kuldegysninger ned ad ryggen på os. Selvom vi gennem årene har besøgt adskillige af dem, er det et ‘must’ også at besøge kz-lejren i Bergen-Belsen, der ligger 25 km. fra Celle. Når vi går på museum, er der normalt et element af spænding i det – hvad venter der os? Her ved vi præcist, hvad der venter os, og alligevel tager vi derud – det føles næsten som en pligt, for hvad der skete derude, må aldrig glemmes!
Bergen-Belsen lejren er idag en mindepark, alle de oprindelige bygninger er væk, men krigens gru føltes tæt på, fordi en stor NATO-base er nærmeste nabo til lejren, og mens vi besøgte stedet, tordnede lyden fra kanoner og tunge maskingeværer gennem luften.
Bergen-Belsen rummer idag et museum (med gratis adgang, naturligvis) og en park, der reelt er en kæmpemæssig kirkegård. Mellem 1941 og 1945 fungerede lejren både som en krigsfangelejr og som en kz-lejr for homoseksuelle, jøder og andre uønskede mennesker i Hitlers Tyskland. Flere end 70.000 mennesker døde i lejren af sygdom, udmattelse, underernæring – eller blev myrdet for ingenting og alting!
Kz-lejren Bergen-Belsen blev i april 1945 befriet af engelske tropper, der ikke troede deres egne øjne, og den engelske chef beskrev forholdene således:
- “Ingen skildring og intet fotografi kan bare nogenlunde gengive de rædsler, der forefandtes uden for barakkerne, og indeni var der endnu værre rædselsscener”
Englænderne optog en film på stedet, og da den blev vist for et tysk publikum, troede mange, at der var tale om en konstrueret propagandafilm.
13 massegrave rundt om i mindeparken rummer tusindvis af ofrene, og man må lige synke en ekstra gang, mens man stille går forbi dem –
Helt stille blev vi ved mindestenen for Anne Frank og hendes storesøster –
De to søstre døde i vinteren 1945, sandsynligvis af tyfus i kombination med udmattelse og underernæring, og begge blev kastet i en massegrav, så stenen på billedet er en mindesten, ikke en gravsten.
Anne Franks dagbog er udstillet på museet her i Bergen-Belsen, og det er forfærdeligt og på samme tid rørende at se, at Anne skrev dagbog indtil kort tid før sin død – bl.a. om sine drømme om fremtiden…! Anne Frank blev 15 år gammel.
Anne Frank er efter krigen blevet et ikon for nazisternes ugerninger, og i 1999 placerede Time Magazine Anne Frank på deres liste over Most Important People of the Century, fordi hun med sin dagbog – skrevet i dybeste hemmelighed – trodsede nazisterne og til det sidste kæmpede for menneskets værdighed.
En særlig del af museet i Bergen-Belsen er viet til børnenes fortællinger, og denne drengs fortælling er hjerteskærende –
På museet så vi skoleklasser på besøg og bemærkede de unge menneskers koncentration, mens de lyttede til lærerens fortællinger ved dette billede, der har teksten: “Døden var meget velkendt for os!”
Nogle af de unge mennesker har helt givet familie, der har deltaget i ugerningerne…!
Således ‘opløftede’ cyklede vi tilbage til Celle, hvor 25 km på glimrende cykelstier gav god tid til at tænke over, hvor utrolig svært og smertefuldt det må være for tyskerne at udstille deres bedste- og olde forældres ugerninger. At de gør det, aftvinger enorm respekt!
I morgen går turen retur til Viborg!